2 friskolelærere
Glamsbjerg Friskole søger to lærere til overbygningen og til at styrke skolens i forvejen dygtige lærerkollegie.
Glamsbjerg Fri- og Efterskole er en grundtvig-koldsk skole, hvis grundholdning er, at alle mennesker har stor værdi. Vi tror på, at tolerance og respekt er byggestenene i et forpligtende fællesskab, hvor dét at være forskellige opleves som en styrke og en berigelse.
Skolen har dejlige udeområder og gode undervisningsfaciliteter, og hos os bliver du en del af et engageret lærerteam, der brænder for deres fag og for at skabe et godt læringsmiljø for børn og unge, forankret i skolens værdier.
Vi er en traditionsrig skole, og som lærer her skal man kunne se styrken i et tæt samarbejde med forældre og kollegaer og byde ind på en friskolestilling, som også indebærer koloni, skolelørdage og musical.
Vi ønsker med ansættelserne at få dækket fagene: Dansk, matematik, fysik/kemi, biologi, geografi, engelsk, historie, samfundsfag og idræt.
En fast opgave i stillingerne er også klasselærerfunktionen, som vi forventer, at man enten har erfaring med eller mod på at påtage sig.
Vi har ikke låst os fast på endelige profiler, da vi ser det som en god mulighed for at finde de rigtige kandidater og efterfølgende lave den bedste samlede fagfordeling. Så tøv ikke med at sende en ansøgning og byde ind med de fag, du har erfaring og engagement for.
Stillingerne er begge faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse 1. august 2025 og med løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Læs mere om friskolen på www.glamsbjergfriskole.dk.
Hvis stillingerne har fanget din interesse, så kontakt meget gerne friskoleleder Lau Storm på 2226 1224 for en rundvisning og eventuelle spørgsmål.
Der er ansøgningsfrist den 3. april 2025, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 8. april. Vi modtager ansøgninger via knappen «Ansøg».
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.