Fagligt velfunderede personale til Veum Bøg og enkeltmandprojekt
Pædagog, pædagogisk assistent, eller anden social eller sundhedsfaglig relevant uddannelse, søges til Veum Bøg samt enkeltmandsprojekt i Gesten.
Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du bliver en del af en medarbejdergruppe med engagerende kollegaer, der alle arbejder for at sikre borgernes trivsel.
Vi søger medarbejdere til faste stillinger, hvor der er mulighed for at være medbestemmende i eget timeantal. Arbejdsopgaverne vil primært være i enkeltmandsprojektet.
Enkeltmandsprojektet har base i borgerens egen lejlighed, hvor man vil være en del af borgerens liv i alle dets faser. Arbejdsopgaverne er pædagogisk støtte og vejledning til f.eks. indkøb, cykelture, sociale arrangementer, besøg af og hos pårørende, madlavning, rengøring samt evt.ferier. Borgeren har god gavn af fælles tredje aktiviteter, og derfor vil der i arbejdet også indgå planlægning af madplaner og pædagogiske måltider. Der vil også være sundhedsfaglige ydelser, så som medicin administration osv.
Enkeltmandsprojektet er 1:1 arbejde, og der er et overlap mellem kollegaerne i hvert vagtskifte. Der vil være fælles teammøder og supervisioner.
Borgeren har medfødt kognitiv funktionsnedsættelse og har et udtalt behov for adfærdsregulerende guidning. Borgeren kan være fysisk og verbalt udadreagerende. Borgeren er mobil og har verbalt sprog. Borgeren har brug for hjælp til personlig pleje.
Enkeltmandsprojektet er organisatorisk tilknyttet Veum Bøg. Veum Bøg er et § 105/85 botilbud for borgere med varigt nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne samt senhjerneskade. Som en del at medarbejdergruppen vil nogle af dine timer være på Veum Bøg.
Vi er en del af Familie, Handicap og Socialpsykiatri og vores fælles kerneopgave er: ”At være medskabere i, at borgeren får deltagelsesmuligheder i eget liv, og bliver så selvhjulpen som muligt”.
Vi søger personale som:
- kan arbejde selvstændigt. Erfaring med alene arbejde er en fordel.
- Har en teoretisk tilgang og reflekterer over praksis.
- Er åben, udadvendt og positiv.
- Kan se værdien i rettidig dokumentation og brugen af omsorgssystem som arbejdsredskab.
- Kan arbejde struktureret.
- Har overblik, kan prioritere og udvise handlekraft.
- Kender og accepterer egne grænser.
- Indgår aktivt i arbejdsfællesskaber, sparring og faglige dialoger.
- Loyal overfor arbejdsopgaver og fælles beslutninger truffet ud fra hensynet til borgerens trivsel.
- Er præget af fagligt engagement og fleksibilitet.
- kan se værdien i det fælles ansvar det er at få alle døgnets timer til at fungere.
- Kendskab til Nexus kan være en fordel.
- Har kørekort.
Vi kan tilbyde:
- I vagtplanlægningen tilstræbes det, at der kan tages hensyn til individuelle ønsker.
- Løbende faglig sparring samt mulighed for efteruddannelse af relevante kompetencer
- Et arbejdsfællesskab hvor der er fokus på kerneopgaven
- En arbejdsplads der værner om det psykiske arbejdsmiljø
- Et team i udvikling hvor du kan få indflydelse på processen
- Supervision og faglige møder
- Indflydelse på timetal
- Mulighed for interne kurser med fokus på opgaveløsning.
På Veum Bøg er der døgndækning med faste nattevagter. Stillingerne er med skiftende arbejdstider der ligger i tidsrummet kl. 7 - 23 og der skal forventes arbejde hver 2. weekend.
Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester/børneattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.
Har du spørgsmål til stillingerne kan du kontakte afdelingsleder Tina Overgaard Christensen på telefon 29244197. Ellers på mail tinao@vejen.dk
https://handicapogsocialpsykiatri.inst.vejen.dk/bo-omraader-handicap
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 20.12.2024. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.
Ansættelse hurtigst muligt.
Kørekort: B Almindelig bil