2 Fagligt engagerede ergoterapeuter søges til Plejehjemmet Vejlbygade

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 

Om jobbet

Som en del af regeringens nye ældrereform - “Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”, har vi i Vejlbygade besluttet at opnormere vores antal af ergoterapeuter. Regeringen lægger op til, at der skal være mere tid til nærvær og omsorg- især i ydertimerne.

Vejlbygade er et af de 10 plejehjem i Aarhus som er fri sat. Dette betyder, at vi arbejder på at medarbejderne bruger mere tid til omsorg og nærvær og mindre tid på dokumentation. Vi søger to ergoterapeuter som har lyst til i samarbejde med den ældre og deres pårørende, at forstå det behov eller ønske, som den ældre har.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra plejehjem, psykiatrien eller pleje og rehabilitering.

Vi er en personalegruppe, der søger at skabe gode oplevelser sammen med borgerne i hverdagen. Vi tilbyder stolegymnastik, banko, musik, dans, gåture, busture, guidet fælles læsning, gudstjeneste, en/en aktiviteter, det gode måltid, wellness mm.

Vi prioriterer, at der foregår aktiviteter og træning på alle ugens dage. Der vil være en ugentlig forskudt vagt (12-20) ellers er de fleste andre vagter dagvagter. Ansøger skal være indstillet på fleksibilitet i forhold til beboernes ønsker.

Vi prioriterer faglighed og samarbejdet med beboerne og de pårørende højt.

Vi lægger vægt på mono- og tværfagligt samarbejder på tværs af afdelingerne.

Du vil indgå i tværfaglige team som består af i alt 3 ergoterapeuter, 2 fysioterapeuter, sygeplejersker, sosu- assistenter, hjælpere, medhjælpere, fritidsjobbere, ernæringsassistenter, frivillige og eksterne samarbejdspartnere.
Vi arbejder tæt sammen om at løse opgaverne hos beboerne som er ældre med demens, neurologiske, medicinske, ortopædkirurgiske og psykiatriske sygdomme.
Du skal vurdere behov for ergoterapeutisk træning, udføre og inspirere til denne ud fra et genoptrænende og vedligeholdende eller rehabiliterende perspektiv.

Jobbet indebærer også vurdering af behov for og bevilling af udvalgte hjælpemidler samt udarbejdelse af forflytningsbeskrivelse i samarbejde med de andre ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Din primære arbejdsopgave vil være aktiviteter, ADL-vurderinger, træning med beboere, måltidsvært, hjemliggørelse, dysfagiscreeninger, udføre faglige vurderinger ved indflytninger, sagsbehandling og formidling af hjælpemidler, vejledning og motiverende samtaler, dokumentation, samt støtte personalet i at bruge borgers ressourcer bedst muligt i hverdagen.

Du skal være indstillet på at indgå i den personlige pleje ved behov.

Som ergoterapeut hos os vil du bl.a. skulle varetage:

  • Udredning af beboere med identificering af behov for monofaglige og tværfaglige indsatser
  • Funktionsevnevurdering af borger og udredning af træningspotentiale
  • Planlægge og udføre træning individuelt samt på hold
  • Integrere træning i borgers hverdagsliv
  • Screene og udrede ift. Dysfagi samt efterfølgende vejledning af borger og personale.
  • Tæt samarbejde med beboere og pårørende
  • Planlægge og udføre træningsrelaterede ergoterapeutiske indsatser
  • Vurdere behov for samt bestille hjælpemidler
  • Understøtte kompetenceudvikling af plejepersonalet, herunder at være deltagende i plejen ved oplæring.
  • Tovholder for måltidsværtsfunktionen.
  • Tovholder for GPS og Tunstall.
  • Bidrage og tage aktivt ansvar for et godt arbejdsmiljø.

Din profil:

  • Du har kendskab til målgruppen, den geriatriske borger og/eller den psykiatriske borger og kompleksiteten heri.
  • Du arbejder ud fra en aktiverende og rehabiliterende tilgang som interageres i beboernes dagligdag.
  • Du skal have lyst til at bidrage til hjemliggørelse af afsnittet. Oprydning, blomster, duge, hygge, højtidspyntning mm.
  • Du har en positiv tilgang til alle du møder og indbyde til samarbejde
  • Du skal være fleksibel og kunne klare at der sker ændringer i dagens planlagte program.
  • Du skal kunne prioritere arbejdsopgaverne og selv kunne planlægge din arbejdsdag.
  • Du forstår vigtigheden af dokumentation og prioriterer dette. Kendskab til Cura er en fordel.

Derfor skal du vælge os:

Du vil få en grundig introduktion samt løbende oplæring og sparring af din mentor som er en erfaren ergoterapeut.

Der arbejdes fagligt og tværfagligt med kvalitetsarbejde, som du naturligvis også bliver en del af. Vi arbejder med borgersikkerhed og arbejder systematisk med forbedringsmetoder, så vi kan udvikle og fastholde den faglige kvalitet.

Hvis du kunne ønske dig en hverdag med ergoterapeutisk træning, relations arbejde og pårørende arbejde sammen med fagligt dygtige kollegaer, skal du søge dette job. Her har du mulighed for at arbejde selvstændigt og i teams.

Om afdelingen:

Plejehjemmet Vejlbygade er et af de 10 frisatte plejehjem i Aarhus. I vores første prøvehandling arbejder vi med relations dannelse/kontaktpersonsrollen så personalet får mere tid til nærvær og omsorg i stedet for at bruge tiden på dokumentation.

Vi vil arbejde med flere prøvehandlinger de kommende år.

Plejehjemmet Vejlbygade er et velfungerende nyrenoveret hus i flotte lyse rammer beliggende i Vejlby i den nordlige del af Aarhus. For at skåne det fysiske arbejdsmiljø og af etiske hensyn til beboerne benytter vi os af alle de velfærdsteknologiske hjælpemidler, der er til rådighed.

Vores ernæringsassistenter laver mad fra bunden i hyggelige samtale-køkkener, hvor der altid dufter dejligt af hjemmelavet mad.

Der er i alt 66 beboere på plejehjemmet fordelt på 3 enheder, heraf en enhed med 14 boliger som er forbeholdt ældre med psykiatriske lidelser.

Plejehjemmet rummer ca. 65 engagerede og fagligt stærke medarbejdere. Sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere, ergo- og fysioterapeuter, ernæringsassistenter, fritidsjobbere, aktivitetsmedarbejder samt et antal faste medhjælpere. Alle medarbejdere arbejder seriøst og indlevende ud fra beboernes ønsker og behov.

Vejlbygade har et godt samarbejde med oplevelsesmedarbejdere i Aarhus Kommune, som sammen med frivillige, pårørende og medarbejdere er med til at gøre Plejehjemmet levende med mange aktiviteter for den enkelte og for fællesskabet.

Plejehjemmet er simpelthen et godt sted at leve, den sidste tid af livet.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt den 01.05.25.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Hanne Holm på.4185 8959

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 21. marts 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Kære potentielle ansøger til en stilling i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Vi er meget glade for, at du har udvist interesse i en stilling hos os. Tak for det.

I denne tid, hvor Danmark er påvirket af COVID19 har vi imidlertid nogle generelle bemærkninger, som du skal være bekendt med, inden du sender os din ansøgning.

For at hindre smittespredning blandt de ældre og sårbare borgere, som modtager ydelser af Sundhed og Omsorg forventer vi af vores medarbejdere, at de overholder sundhedsstyrelsens 5 RÅD, der lyder:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • HOLD fysisk afstand

Forventningen om, at man som medarbejder overholder sundhedsstyrelsens anbefalinger gælder både i og uden for arbejdstiden – COVID19 kan være en alvorlig sygdom, særligt for ældre og syge medborgere, og derfor gør vi i Sundhed og Omsorg alt, hvad vi kan, for at begrænse smitterisikoen.

Vi håber, at du er indforstået med ovenstående og fortsat er interesseret i et meningsfyldt arbejde i Sundhed og Omsorg.

I så fald ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
dage/uge. En stor del af borgerne har en demenssygdom. Som ergoterapeut har du fokus på tidlig opsporing, sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og træning. Du foretager udredning ved brug af test, formidler resultaterne og sætter mål sammen...
apartmentVisitation Synssamarbejde MidtplaceRanders, 35 km fra Aarhus
Vi søger en synskonsulent pr. 1. maj 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer om ugen. Er du det nye medlem af vores team? Vi er 10 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde i synssamarbejdet. Vi arbejder tæt sammen som et team, og...
thumb_up_altAnbefalede

Rehabiliteringsmedarbejder

apartmentRehabiliteringplaceHadsten, 22 km fra Aarhus
Rehabiliteringsteamet i Favrskov Kommune søger en ergoterapeut eller sosu-assistent til et 37 timers årsvikariat pr. 1. maj 2025 eller snarest muligt. Brænder du for at styrke den rehabiliterende indsats, og vil du gerne være en del af et godt team...