Plejecenter Solgaven i Hobro søger sygeplejerske

apartmentMariagerfjord Kommune placeHobro calendar_month 

Vil du være med til at sikre høj kvalitet i pleje og omsorg for vores borgere på Plejecenter Solgaven? Brænder du for borgernær sygepleje, kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Vi søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske til Plejecenter Solgaven, hvor du bliver en central aktør i kvalitetsudviklingen af beboernes pleje, i understøttelsen af og deltagelse i den borgernære opgaveløsning i komplekse forløb og i udviklingen af de sygeplejefaglige indsatser.

Der er tale om en nyoprettet stilling på fuld tid. Der vil primært være tale om arbejde i dagtiden, men tjeneste i aftentiden kan forekomme. Du forventes at arbejde hver 4. weekend.

Om jobbet

Som sygeplejerske på et plejecenter spiller du en vigtig rolle i at sikre høj kvalitet i pleje, omsorg og sygepleje for vores beboere. Mange af vores borgere lever med multisygdom, herunder kognitive funktionsnedsættelser som demens, samt komplekse sundheds- og sociale problemstillinger.

Din funktion vil spænde over både kliniske sygeplejeopgaver og kompetenceudvikling af personalet samt et tæt samarbejde i tværfaglige teams. Derudover vil du have en vigtig rolle i systematisk og kontinuerligt arbejde med kvalitetsforbedringer og du er en vigtig medspiller i samarbejdet med beboernes familie og venner.

Dine arbejdsopgaver inkluderer
Kliniske sygeplejeopgaver
  • Udarbejdelse og implementering af individuelle plejeplaner i samarbejde med tværfaglige teams
  • Udførelse og vurdering af kliniske sygeplejehandlinger såsom medicinadministration, sårbehandling og monitorering af vitale funktioner
  • Supervision og understøttelse af kolleger i kliniske opgaver for at sikre overholdelse af faglige standarder
  • Håndtering af akutte sygeplejesituationer og ændringer i borgerens helbredstilstand
  • Helhedspleje med særlig opmærksomhed på borgere med komplekse eller akutte problemstillinger.
Kompetenceudvikling
  • Undervisning, vejledning og borgernært følgeskab af plejecenterpersonalet
  • Deltagelse i udvikling og implementering af interne uddannelsesprogrammer
  • Formidling og implementering af ny faglig viden og forskning i praksis
  • Systematisk overdragelse af sygeplejeopgaver og sikring af korrekt oplæring af kolleger.
Mono- og tværfagligt samarbejde
  • Tæt samarbejde med læger, terapeuter, social- og sundhedshjælpere og -assistenter samt øvrige faggrupper
  • Faglig sparring og koordinering af plejeplaner i tværfaglige teammøder
  • Aktiv deltagelse i netværksmøder for plejecenter-sygeplejersker
  • Understøttelse af konstruktive faglige dialoger på plejecentret.
Borgernær tilgang og kvalitetsforbedringer
  • Individuel tilpasning af pleje ud fra borgerens behov og ønsker
  • Aktiv deltagelse i udvikling og implementering af kvalitetsforbedrende tiltag
  • Overvågning af borgernes trivsel og helbred samt bidrag til beslutninger, der øger livskvaliteten
  • Systematisk triagering, deltagelse i indflytningssamtaler og borgerkonferencer
  • Rollemodel i faglighed, kommunikation og adfærd.
Samarbejde med familie og venner
  • Skabelse af tillidsfulde relationer til beboernes familie og venner
  • Rådgivning og vejledning af pårørende om pleje og beslutninger vedrørende borgerens trivsel
  • Sikring af en åben og tryg kommunikation mellem plejecentret og borgerens pårørende
  • Bidrag til et imødekommende og trygt miljø for både borgere og deres netværk.
Vi søger dig, der
  • Er uddannet sygeplejerske med erfaring inden for ældrepleje eller lignende felt
  • Arbejder selvstændigt, men trives i et tværfagligt samarbejde
  • Har stærke kommunikative evner og en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og kolleger
  • Brænder for kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • Er omstillingsparat og kan håndtere komplekse og akutte sygeplejesituationer.
Vi tilbyder
  • En spændende og udviklende stilling i et fagligt stærkt miljø
  • Mulighed for at arbejde med borgernær sygepleje og tværfagligt samarbejde
  • Løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab.

Om os

Solgaven er et hyggeligt plejecenter beliggende i smuk natur ved Østerskoven i Hobro. Vi har 57 plejeboliger og 10 afklaringstuer. Vores dygtige og engagerede medarbejdere arbejder sammen med beboere, pårørende og frivillige for at sikre, at vores beboere lever et værdigt liv med høj livskvalitet.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være på Plejecenter Solgaven.
Der indhentes straffeattest, og ansættelsen er betinget af, at den kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Der vil blive indhentet reference.

Hvis du vil vide mere

Kontakt plejecenterleder Sabrina Jensen på telefon 9711 5301 eller på mail sabrj@mariagerfjord.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du er også velkommen til at komme forbi til en rundvisning på Plejecenter Solgaven.

Kan du se dig selv hos os?

Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Der er ansøgningsfrist til stillingerne 27. marts 2025 kl. 12:00.
Samtaler afholdes 31. marts 2025.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. maj 2025 .

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere.

Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere.

Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentMariagerfjord KommuneplaceArden, 15 km fra Hobro
en engageret og fagligt stærk sygeplejerske til Plejecenter Myhlenbergparken, hvor du bliver en central aktør i kvalitetsudviklingen af beboernes pleje, i understøttelsen af og deltagelse i den borgernære opgaveløsning i komplekse forløb og i udviklingen...
apartmentMariagerfjord KommuneplaceHadsund, 21 km fra Hobro
en engageret og fagligt stærk sygeplejerske til Demenscenter Skovgården, hvor du bliver en central aktør i kvalitetsudviklingen af beboernes pleje, i understøttelsen af og deltagelse i den borgernære opgaveløsning i komplekse forløb og i udviklingen...
apartmentSolhøj 2. salplaceHammel, 43 km fra Hobro
Som en del af personalet på plejecenteret vil dine opgaver være sundheds- og sygepleje, såvel som praktisk bistand, socialt samvær og aktiviteter med beboerne. Du vil som SSA/sygeplejerske bl.a. være med til at sikre, at beboerne oplever en helhed i plejen...