Social vicevært til UKHome - Barselsvikariat

apartmentKollegiekontoret i Aarhus placeAarhus calendar_month 

Brænder du for socialt arbejde med udsatte unge?

Boligerne i UKHome er et boligtilbud for 12 unge studerende og 12 unge udsatte på kanten af hjemløshed. Boligerne er et kommunalt tilbud, hvor der er ansat en social vicevært 30 timer om ugen. Barselsvikariatet løber fra maj 2025 og ca. 10 måneder frem. Du bliver ansat ved Kollegiekontoret i Aarhus, hvor du får 50 kolleger, heraf er 2 sociale viceværter, som arbejder i andre projekter.

Din daglige arbejdsplads bliver i UKHome, som ligger i forbindelse med Ungdomskulturhuset (UKH). Du deler kontorfællesskab med de ansatte i UKH, og den anden sociale vicevært i projektet, som er ansat 12 timer om ugen og bostøttepersoner fra HUUS (kommunalt tilbud).

I hverdagen samarbejder du både med den anden sociale vicevært, de ansatte i UKH og UKHs unge brugere, i forhold til at skabe de bedste vilkår for de 24 unge som helhed og for de udsatte unge i særdeleshed.

Du skal have flair for at danne relationer og arbejde relationelt. Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at forebygge og løse konflikter samt rådgive og støtte de unge i at komme i gang med en uddannelse eller beskæftigelse samt fastholdelse af samme.

Du skal også samarbejde med de unge og de steder og personer, som de unge i øvrigt måtte have kontakt til. Arbejdstiden vil være fleksibel og der vil forekomme aftenarbejde.

Arbejdsopgaver
  • Motivere de unge til deltagelse i det lille fællesskab i boligerne såvel som i det store fællesskab i UKH
  • Vejledning i praktiske forhold såsom husorden, rengøringsordning, alm. god opførsel, SU-regler, huslejebetaling
  • Støtte til livsmestring
  • Konfliktløsning så konfliktsituationer kan løses, inden de optrappes.
  • Rådgivning og støtte i forhold til at de hjemløse unge starter på uddannelse eller i beskæftigelse samt fastholdelse af de studerende i uddannelse.
  • Samarbejde med personer og steder de unge er tilknyttet
Din profil
  • Du har en relevant socialfaglig baggrund
  • Du har et solidt kendskab til og erfaring med målgruppen
  • Du ønsker at arbejde sammen med nogen af byens dejligste unge
  • Du ønsker at arbejde på forskudte arbejdstider; der skal påregnes en del eftermiddags- og aftenarbejde
  • Du er initiativrig og selvstændig
  • Du er psykisk robust
Vi tilbyder
  • Et job med stor medindflydelse
  • Samarbejde og supervision med de andre sociale viceværter
  • Løn efter aftale og evt. overenskomst mellem BL og forhandlingsberettiget organisation
  • Kontorplads i delt kontor med UKHs ansatte
  • Et solidt netværk med andre sociale viceværter i Aarhus

Yderligere oplysninger kan fås hos den sociale vicevært Anne Scherrebeck på 2189 9014 - ash@kollegiekontoret.dk eller administrationschef Diana Jørgensen 8732 8310 - dj@kollegiekontoret.dk.

Tiltrædelse

Tiltrædelse 1. eller 15. maj 2025.

Ansøgning

Skriftlig ansøgning, som behandles fortroligt, med relevante bilag mailes i én fil senest 18. marts 2025 til https://kollegiekontoret.signflow.dk/webapp/securemailbox/new att. Diana eller til Diana Jørgensen, administrationschef på Kollegiekontoret dj@kollegiekontoret.dk.

Ansættelsessamtaler finder sted den 21. og 24. marts.

UKHome er etableret i det tidligere Amtssygehus’ patienthotel på Tage-Hansen Gade. Boligerne er en integreret del af Ungdomskulturhuset (UKH). UKH er et kreativt hus, hvor fællesskaber omkring kreativt iværksætteri og ungdomskultur kan udfolde sig i frie rammer.

UKH er hjemsted for en meget mangfoldig skare af unge, heraf mange internationale studerende, https://ungdomskulturhuset.com/.

electric_boltStraks start

Vicevært - Horsens - ref. g24705219

apartmentM+ Ejendomme A/SplaceHorsens, 40 km fra Aarhus
M+ Ejendomme A/S søger en engageret og serviceminded vicevært til vedligeholdelse og drift af vores ejendomme med primært arbejdssted i Horsens. Som vicevært hos M+ vil du spille en central rolle i sikringen af, at vores bygninger og udendørsarealer...
apartmentAH & JH INVEST ApSplaceAarhus
Vi søger en stabil servicemedarbejder med malererfaring til at hjælpe vores vicevært med at varetage vedligeholdelse og pasning af nogle boligejendomme og erhvervsejendomme i Aarhus. Arbejdet består bl.a. i at maling af flyttelejligheder...
thumb_up_altAnbefalede

Ejendomsadministrator

apartmentKrobi Ejendomme ApSplaceHinnerup, 15 km fra Aarhus
Udarbejdelse af lejekontrakter  •  Kontrol og bogføring af vand/varme- og fællesregnskaber  •  Lejerkontakt herunder både nye som eksisterende lejere  •  Lønudbetaling og administration i relation til viceværter Din faglige baggrund  •  Solid erfaring...