Pædagogmedhjælper til barselsvikariat i Børnehuset Globen
Er du omsorgsfuld og legende og har du lyst til at kaste dig ud i det pædagogiske arbejde, så er du måske den vi mangler?
Vi søger en pædagogmedhjælper 37 timer om ugen til et barselsvikariat i en vuggestuegruppe. På stuen får du 3 kollegaer – to pædagoger og en pædagogmedhjælper.
Hos os bliver du en del af en personalegruppe, der spænder vidt i alder og erfaring, hvilket giver en god dynamik fagligt og socialt.
Vi lægger vægt på, at den enkelte trives, og at vi sammen arbejder for et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde, engagement, respekt og humor er i højsædet. Det er forudsætningen for, at både børn og voksne trives og er glade for at komme hver eneste dag.
Dine vigtigste opgaver- Som pædagogmedhjælper vil din vigtigste opgave blive i tæt samarbejde med dine kollegaer at skabe det bedste læringsmiljø for gruppens børn
- Du skal være med at sætte rammer og skabe struktur og du skal kunne se værdien i og vigtigheden af at arbejde i små grupper.
- Selv om det meste arbejde foregår i tæt samarbejde med dine kollegaer, skal du også kunne handle selvstændigt og tage ansvar og f.eks. kunne lave aktiviteter med en lille gruppe børn.
- Du er omsorgsfuld og nærværende i din tilgang til børnene.
- Du har overblik og kan bevare roen – også når der er mange bolde i luften.
- Du er nysgerrig og undrende og vil gerne lære nyt og blive klogere på det pædagogiske felt.
- Du kan indgå i forskellige lege med børnene, og være med til at understøtte de enkelte børn i fællesskabet.
- Du har gode samarbejdsevner.
- Du er ansvarsfuld og struktureret.
Det får du hos os
Du bliver først og fremmest en del af en arbejdsplads, hvor vi er fagligt ambitiøse og har fokus på kerneopgaven. Du vil opleve imødekommenhed og interesse fra dine kolleger, ligesom du naturligvis vil have indflydelse på den pædagogiske dagligdag.
Vi ønsker at blive ved med at udvikle os og gøre Globen til et endnu bedre sted bl.a. ved at:
- At deltage i kompetenceudvikling og kurser arrangeret i distriktet og i kommunen – herunder BAL, og vores projekt Sammen om børn.
- At videreudvikle vores samarbejde på tværs mellem stuer og teams til glæde for både børn og voksne
- At arbejde med vores fysiske rammer, så vi skaber de bedste mulige læringsmiljøer.
Hvem er vi?
Vi er et hus med 4 vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er en dynamisk arbejdsplads, og vi tager os selv alvorligt i vores arbejde med børnene. Samtidig vægter vi et tæt tværfagligt samarbejde med PPR samt de pædagogiske konsulenter højt, og ser det som et godt supplement til vores egen faglighed.
Globen er en del af distrikt Hedegården. Vi oplever, at det er en styrke at være et fælles distrikt med ca. 100 ansatte og fælles ledelse. Distriktet er kendetegnet ved at have et stærkt sammenhold, hvor der samarbejdes på flere planer.
Vi profiterer af at kunne holde kurser på tværs af afdelingerne, årligt holde fælles p-møder, sociale arrangementer, skovuger for alle de kommende skolebørn og mange flere spændende aktiviteter.
Læs mere om os her.
Vildu vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Marianne Bille på telefon 4477 1909 eller pædagogisk leder Christel Faaborg på telefon 4477 1639. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces
Stillingen er ledig fra 11. november ønskes besat fra den dato eller hurtigst muligt derefter.
Vi indkalder til ansættelsessamtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er på 37 timer og er et vikariat.
Ansøgningsfrist: 6. november 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og eller børneattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.