Frederiksberg Sogn søger kordegn 15 timer pr. uge
En nyoprettet stilling som kordegn 15 timer om ugen i Frederiksberg Sogn er ledig til besættelse snarest muligt.
Du vil skulle varetage disse opgaver:
- Betjening af kirkekontor
- Personregistrering
Du bliver en del af en aktiv arbejdsplads med fem præster, en daglig leder, en fuldtidskordegn, tre organister, to faste kirketjenere, en kirke- og kulturmedarbejder, to korledere, en vicevært, 10 korister, en kommunikationsmedarbejder, et kompetent og engageret menighedsråd samt mange frivillige.
Vi er et sogn med en bred kontaktflade og mange kirkelige handlinger og aktiviteter. Sognet har to kirker, Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Slotskirke, samt et stort menighedshus, som danner ramme om et rigt og alsidigt menighedsliv, og som rummer kontorer for personale og præster.Frederiksberg Kirke ligger på en kommunalt drevet kirkegård. Sognet har godt 16.500 indbyggere, hvoraf knap 10.000 er medlemmer af Folkekirken. *)
Vi tilbyder- et job midt i sognets knudepunkt, kirkekontoret, hvor dit fokus især vil være på driftsopgaver og borgerbetjening både ved telefonisk og personlig henvendelse
- veltilrettelagte arbejdsprocesser på kirkekontoret
- et godt arbejdsmiljø blandt sognets ansatte, menighedsråd og frivillige
- sparring om opgaveløsning med vores fuldtidskordegn
- et godt samarbejde på tværs af kirkens mange faggrupper
- et ugentligt planlægningsmøde for alle ansatte
- en daglig leder, som du får reference til, og som sikrer nærværende ledelse i dagligdagen
- en ugentlig arbejdstid på 15 timer, der primært vil ligge inden for kontorets åbningstid, som er mandag, tirsdag og fredag fra kl. 10.00-13.00 samt torsdag både fra kl. 10.00-13.00 og fra kl. 16.00-18.00
- er uddannet kordegn
- er god til at læse vejledninger og viderebringe informationerne til vores borgere
- er imødekommende og serviceminded og synes om at vejlede og betjene mange forskellige mennesker i forskellige livssituationer
- er teamplayer og samtidig trives med at arbejde selvstændigt
- arbejder struktureret og kommer hele vejen rundt om opgaverne
- kan prioritere og bevare ro og overblik i en omskiftelig hverdag
- har kendskab til ChurchDesk
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos daglig leder Lotte Rye Wæde (6171 2045) eller kontaktperson Louise Winther (2818 4091).
Ansøgning med relevante bilag sendes til 9181fortrolig@sogn.dk som én samlet pdf-fil, der skal være os i hænde senest den 9. marts kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 11.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Som udgangspunkt er stillingen indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. – 378.251,00 kr.(nutidskroner).
Der er desuden rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.192,88 kr. (nutidskroner). Endelig er der et årligt OK-tillæg på 921,05 kr. (nutidskroner). Hertil kommer pensionsbidrag på 18 %.
Bemærk: Løn og OK-tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk 15/37.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Der vil blive indhentet referencer og indhentet børneattest (med fornyelse).
Ansættelse vil ske med en prøvetid på tre måneder.
Ansættelsesmyndighed er Frederiksberg Sogn (9181), og arbejdsstedet er Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg.
________________________________________________________________________
*) Frederiksberg Sogn er blandt Danmarks 25 største sogne, og Frederiksberg Kirke ved Frederiksberg Runddel og Frederiksberg Slotskirke er populære og velbesøgte kirker, der årligt danner ramme om ca. 315 gudstjenester, 230 dåb, 80 vielser og 160 bisættelser.Dertil kommer mange ugentlige og månedlige enkeltstående eller fast tilbagevendende arrangementer i menighedshuset. Sognets årlige budget er omkring 10 mill. kr., og oveni kommer præsternes løn, som afholdes af Kirkeministeriet. Sognet ligger i Frederiksberg Kommune, som er opdelt i ni sogne under Frederiksberg Provsti.
Sognet er aktiv medspiller i lokalområdet.