Sjælden mulighed for selvstændigt og spændende job som social- og sundhedsassistent i Natplejen Københavns Kommune - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du sikre, at københavnerne kommer trygt og fagligt sikkert gennem natten. Du arbejder selvstændigt og kan lide akutte opgaver. Du trives med at arbejde syv dage om ugen og holde fri de næste syv dage.

I Natplejen besøger vi primært borgere over 65 år med både planlagte og akutte besøg. Vi dækker hele Københavns Kommune og har et tæt samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF) vagtcentral ift. akutte nødkaldsbesøg.

Vi søger en social- og sundhedsassistent, som vil være en del af et velfungerende og lattermildt team. Vores hverdag handler om mennesker, og derfor tilbyder vi et afvekslende arbejde, hvor ingen opgaver eller vagter er ens. Vi sparrer med hinanden og deler viden. Vi har et godt sammenhold, høj trivsel og arbejdsglæde.

Som social- og sundhedsassistent får du mulighed for at arbejde med uddelegerede sundhedslovsydelser, og du kan lide at holde din faglige viden opdateret. Dine vagter er sammen med andre gode kolleger, der er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Eksempler på opgaver er
  • sårpleje
  • kateteranlæggelse
  • behandling af traumer efter fx fald
  • sondeernæring
  • administrere medicin, BS målinger, Parkinsonpumper m.m.

Vi sørger for en grundig introduktion og tæt sparring med din leder og mentor i de første måneder.

Om dig

Din faglige viden er høj, og du er stolt af den. Du har et par års erfaring som social- og sundhedsassistent. Hvis du er nyuddannet, skal det ikke afholde dig fra at søge – lad os tage en snak om dine kompetencer og derudfra planlægge et oplæringsprogram.

Du trives med mange forskellige opgaver – både de planlagte og de akutte. Du forstår at arbejde selvstændig, men er også en god kollega, som både deler ud af din viden og hjælper til, når behovet er der.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden kan som udgangspunkt aftales individuelt, men vi vil gerne tilbyde 7/7 ordning i ulige uger.

Dine vagter starter og slutter i Natplejens hyggelige lokaler på Østbanegade 119, 2100 København Ø.

Det er nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort, da du kører rundt i bil.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem FOA og Københavns Kommune.

Ansættelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger

Ved spørgsmål kan du ringe eller sende en sms til gruppeleder Ninette Garn på 51 28 56 45. Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på.

Har du ikke en ansøgning klar, men er interesseret, så send endelig en besked, og så tager vi en snak.

Søg via linket senest torsdag den 6. marts 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

apartmentAlbertslund Kommune - Hjemme- og sygeplejenplaceAlbertslund, 15 km fra København
Vi søger dig som er social og sundhedsassistent til aften i 5/2 rul, enten mandage og tirsdage, samt fredag, lørdag og søndag i lige weekender eller onsdage og torsdage, samt fredag, lørdag og søndag i ulige weekender. Arbejdstiden er 15-23...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  05.  03.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Hey, vi leder efter en uddannet social- og sundhedsassistent, som er klar på at give den gas med os i Hjemmeplejen Indre By...
apartmentOLIVIA DANMARK A/SplaceØlstykke-Stenløse, 28 km fra København
Er du en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent, der ønsker at gøre en forskel? Vi søger en SSA til at hjælpe en 81-årig mand, der har brug for støtte og pleje i sin hverdag. Manden bor i Ølstykke og er tracheostomeret samt i 24...