Timemedarbejdere søges til Syddjurs Ungdomsskole

apartmentSyddjurs Kommune placeHornslet calendar_month 

Timemedarbejdere søges til Syddjurs Ungdomsskole

Er du passioneret omkring at gøre en forskel for børn og unge? Syddjurs Ungdomsskole søger timemedarbejdere til vores juniorklubber og ungdomsklubber, hvor vi arbejder med børn og unge i alderen 10 til 18 år.

I kommunen har vi ti ungdomsskolehuse, som alle rummer både juniorklub og ungdomsklub. Disse ungdomsskolehuse er placeret i følgende byer: Hornslet, Rønde, Thorsager, Ebeltoft, Rosmus, Kolind, Ryomgård, Mols, Ådalen og Mørke.

Om jobbet

Som timemedarbejder hos os vil du få muligheden for at bidrage til børns og unges trivsel og udvikling efter skoletid. Det er en tilkaldestilling, hvilket betyder, at du ikke har faste arbejdstimer, men bliver ringet op hvis vi mangler en dygtig medarbejder i en af vores klubber.

(Det kan fx være ved ferieafvikling, sygdom eller andet blandt det faste personale)

Vi leder efter medarbejdere, der har et stærkt ønske om at arbejde med vores målgruppe og som brænder for at skabe en fantastisk fritid for dem.

Mulige Arbejdstider:

  • Juniorklubbene har åbent fra kl. 13.00 til 17.30, og fredage til kl. 17.00.
  • Ungdomsklubben i de forskellige huse har åbent to aftener om ugen til 21.00.

Vi leder efter dig, som:

  • Er engageret og ønsker at gøre en forskel for børn og unge
  • Er god til at skabe relationer og kan engagere sig i aldersgruppen 10-18 år
  • Har kompetencer og interesser, som kan bidrage til spændende aktiviteter – det kan være alt fra kreativitet, madlavning til sport og fysisk aktivitet
  • Kan byde ind med ideer og være en aktiv del af vores team, der arbejder med at skabe en inkluderende og sjov atmosfære for alle vores medlemmer
  • Har kørekort (en fordel, men ikke et krav)

Om dig

Måske er du en kreativ person, der elsker at lave sjove projekter, eller måske er du aktiv og elsker fysisk udfoldelse. Uanset din baggrund, vil vi meget gerne høre om, hvilke kompetencer og interesser du kan bringe i spil hos os.

Ansøgning

Hvis du er interesseret, vil vi gerne høre fra dig! Vi glæder os til at høre fra dig

Ved spørgsmål kan afdelingsleder Søren Berg kontaktes på svbe@syddjurs.dk eller 29 27 94 48

Se mere om Syddjurs Ungdomsskole på www.ungsyddjurs.dk

Sidste ansøgningsfrist d. 21. april. 2025

Samtaler snarest herefter.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus.

Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

apartmentLidl Danmark K/SplaceAarhus, 19 km fra Hornslet
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 19 km fra Hornslet
Vi søger en vikar for vores ene faglige koordinator fra den 1. juli 2025 til den 30. november 2025. Hvis du kan starte før, er det en kæmpe fordel. Om jobbet: Din opgave er at være den røde tråd i hverdagen gennem koordinering, proces facilitering,...
apartmentNiels VinderslevplaceRanders, 24 km fra Hornslet
Vil du med på holdet i en af Danmarks største eksportforretninger inden for køb og salg af smågrise, svin og søer? Med reference til den ansvarlige for kørselsafdelingen søges en dygtig og stabil chauffør til kørsel med smågrise og slagtedyr i...