[ref. n23852318] Ekstern lektor til Akademiuddannelsen i sundhedspraksis - Odense
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458I UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole oplever vi en stigende efterspørgsel på akademiuddannelsen i sundhedspraksis, og vi søger derfor en ekstern lektor, til at være med til at styrke uddannelsen og undervisningen.
Din profil
Vi forestiller os at du er i et job, hvor du arbejder med sundhedspraksis, og at du har lyst til og mulighed for ved siden af det job at varetage nogle undervisningstimer samt vejledning og eksamen.
Du kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning, hvor faglige elementer og refleksioner over disse inddrages, og hvor samspillet mellem teori og praksis er i fokus.
Du har kendskab til tendenser og strømninger inden for sundhedspraksis såvel nationalt som internationalt.
Du kan se en værdi i at bidrage til andres livslange læring, og befinder dig godt i rollen som underviser for studerende, der har mange års praksiserfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at undervise voksne.
Du har en relevant professionsuddannelse med en relevant overbygning i form af master- eller kandidatuddannelse og evt. ph.d.
Om stillingen
Du underviser på akademi- eller diplomhold omkring 4-5 gange per semester.
Undervisningen ligger typisk i tidsrummet 8.30 -15.00.
Du udvikler og planlægger undervisningen i samspil med de undervisningsfaglige kolleger.
Der er mulighed for at tage ansvar for hele moduler, når du har opbygget erfaring med undervisning, udvikling og planlægning heraf.
Du bliver en del af en stor uddannelsesinstitution i Syddanmark med 10.000 studerende på grunduddannelserne og 15.000 årlige studerende og kursister i efteruddannelsesområdet. Vi er ca. 1.000 medarbejdere i alt.
Du får kolleger med mange forskellige fagligheder, der har det til fælles at vi ønsker at facilitere praksisnær læring i høj kvalitet for alle vores studerende og kunder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som ekstern lektor fra 15. december 2024. Din maksimale årlige arbejdstid kan ikke overstige 500 timer og ansættelsen kan maksimalt være 3 år.
Dine primære arbejdssteder bliver Niels Bohrs Allé 1 i Odense M og Boulevarden 25 i Vejle.
Du bliver ansat i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Finansministeriets Cirkulære om timelønnet undervisning.
Vil du vide mere?
Så kontakt uddannelsesansvar for Akademi i sundhedspraksis Janni Guldbrandsen, jagu@ucl.dk, tlf. 2154 7062
Sådan søger du
Du skal skrive en ansøgning, gerne i et kort format og vedlægge et fyldestgørende CV, samt dokumentation for dine teoretiske og faglige kvalifikationer.
Send din ansøgning senest den 27. november 2024.