Administrativ medarbejder til opgaver på dagtilbudsområdet i Center for Uddannelse og Pædagogik
Vil du gerne være med til at understøtte kommunens dagtilbud administrativt? Er du systematisk, har overblik og er god til at kommunikere? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.
Center for Uddannelse og Pædagogik har ansvar for kommunens dagtilbud, skoler, SFO’er, klubber og specialtilbud.
Centret varetager bl.a. en række administrative opgaver for 28 kommunale dagtilbud ift. økonomi og personaleadministration. Vi søger en ny medarbejder, som snarest muligt kan indgå i løsningen af disse opgaver sammen med en kollega.
Du vil blive forankret i centerets sekretariat sammen med en række dygtige og engagerede kollegaer. Du vil derudover skulle indgå i tæt samarbejde med kommunens dagtilbudsledere, og du vil kunne se, at din indsats gør en forskel.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte- Administrativ understøttelse ifm. ansættelser, fratrædelser, arbejdstidsændringer mv.
- Ansøgninger om vikarmidler ifm. langtidssygdom – herunder kontrol med refusioner
- Bogføring, budgetrapporter, lønkontrol, økonomiopfølgning, andre forekommende økonomiopgaver
- Superbruger-funktion i vores administrationssystem Infoba.
Kompetenceprofil
Vi ønsker os, at du kan sætte kryds ved de fleste af nedenstående punkter:
- Har erfaring inden for administration – gerne i kommunalt regi. Du kan godt være nyuddannet med erfaring fra din elevtid
- Har en relevant uddannelse, fx kontoruddannelse og evt. kommunomuddannelse eller professionsbachelor i offentlig administration
- Er analytisk og god til at arbejde med tal
- Er erfaren i Excel
- Er systematisk og struktureret
- Kan indgå i et positivt og konstruktivt samarbejde med de decentrale ledere og med andre faggrupper
- Kan formidle både mundtligt og skriftligt, så det bliver let forståeligt for modtagerne
- Kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og vedholdende.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn i henhold til gældende overenskomst.
Du får arbejdsplads i det nyrenoverede Lyngby Rådhus med offentlig transport lige ved døren og en god kantine.
Vi har flekstid og gode muligheder for hjemmearbejde. Centeret er præget af høj faglighed, et stærkt kollegaskab med gensidig sparring, en god omgangstone og med plads til det sociale fællesskab på arbejdspladsen.
Center for Uddannelse og Pædagogik har røgfri arbejdsdag.
Er du interesseret?Så send din ansøgning og CV via linket på siden senest 22. marts 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. marts.
Vil du vide mere
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, kan du kontakte sekretariatschef Nanna Louise Pagaard på nalpa@ltk.dk / 4597 3145 eller teamleder Line Bermark på lineb@ltk.dk/ 2155 5113.
AnsættelsesforholdFuldtidsstilling
Tiltrædelse:- maj eller snarest muligt
Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.