Leder til Udvikling, Strategi & Samarbejde i Center for Trivsel & Social Indsats

apartmentGuldborgsund Kommune placeNykøbing Falster calendar_month 
Er du brobygger med et særligt blik for at styrke samarbejdet på tværs? Er du kommunikativt stærk? Kan du få fagligheder til at spille sammen i en skøn symfoni? Kan du facilitere processer, omsætte projekter, forankre strategi og politiske beslutninger til meningsfuldhed i dagligdagen hos ledere og medarbejdere?En stilling af de sjældne er ledigCenter for Trivsel & Social Indsats er et ambitiøst og mangfoldigt center, der favner hele socialområdet for børn, familier og voksne.
Vi har en rigtig spændende fuldtidsstilling ledig fra 1. maj, hvor du med direkte reference til centerchefen, bliver leder for den selvstændige tværgående konsulentenhed. Enheden har en central rolle som understøttende og udviklende for sammenhængskraften mellem centerets ca.1100 ansatte.Vi er også et center, der har været gennem en stor udvikling de sidste ca.
tre år, hvor vores strategi #vierfælles er blevet godt forankret, som en levende strategi, hvor opgaven sætter holdet. Og alt hvad vi arbejder med og udvikler er til gavn for kerneopgaven. Vi møder borgerne ”i øjenhøjde” og vi skaber de bedste forudsætninger for at løse kerneopgaven i brede faglige fællesskaber, så borgerne bliver hjulpet hurtigt, helhedsorienteret og med sammenhæng i indsatserne.
Du kan læse mere om organisationen, opgaven og konsulentenheden i dette link.Den tværgående konsulentenhed - Udvikling, Strategi & SamarbejdeDu skal stå i spidsen for den tværgående konsulentenhed, der hedder Udvikling, Strategi & Samarbejde, hvor du får personaleansvar for min.
10 dygtige, engagerede og selvkørende kolleger, herunder chefkonsulenter, proces- og udviklingskonsulenter, projektledere, systemadministratorer, digitaliseringskonsulenter og en ledelseskonsulent.”Vi trives med en høj grad af indflydelse og selvtilrettelæggelse både, hvad angår tid og sted for arbejdets gennemførelse med en høj grad af frihed og tillid”.Opgaverne i dagligdagen er mangeartede og varierede, og i løbet af en arbejdsuge kommer du vidt omkring.
Det, der fylder mest i din hverdag, er den daglige sparring med medarbejderne, samarbejde med centerchefen, lederkollegaerne og konsulentenheden om alt fra planlægning af strategiworkshops for centerets mange fagligheder, deltagelse i arbejdsgrupper for tværgående projekter og implementering af organisationsændringer.

Det er derfor vigtigt, at du har blik for faglighed, sammenhængskraft og arbejdsglæde – og at du kan understøtte en samarbejdspraksis, hvor medarbejdernes forskellige kompetencer sættes i spil.Vi leder efter en leder, der:Har relevant videregående uddannelse, gerne akademisk inden for social- eller samfundsvidenskabHar minimum ét års erfaring med ledelse i en politisk styret organisation Har lederuddannelse på minimum diplomniveau eller er indstillet på snarest at tage en lederuddannelseHar stærke relationelle- og kommunikative evner – både skriftligt og mundtligtHar evnen til at skabe følgeskab og lede med ydmyghed, anerkendelse og rummelighedHar erfaring med at arbejde på tværs af organisationer og faglighederEr en holdspiller, der insisterer på samarbejde gennem indsigt, motivation og inddragelse af fællesskaberHar erfaring med strategisk udvikling og facilitering af processerKan balancere drift, udvikling og innovationFormår at arbejde med digitalisering og organisationsudviklingHar erfaring med projektstyring og strategisk prioritering af udviklingsindsatserHar interesse for og gerne erfaring med digitalisering og forenkling af arbejdsgangeForstår den kommunale velfærdsopgave, har visioner på området og har blik for udviklingsmulighederne.Opsummerende søger vi en person, der kan lede mennesker på en rummelig måde, og som er særligt stærk til at håndtere at være i et krydspres på mellemlederniveau.

Du skal kunne navigere i mange forskellige fora med øje for det tværgående og du skal kunne skabe rammerne for et konstruktivt og udviklende samarbejde.Mangfoldige fællesskaberCenter for Trivsel & Social Indsats arbejder på tværs af forskellige fag- og lovgivningsområder, med fokus på indsatser til kerneopgaven.

Vi styrker børnenes, de unges, børnefamiliernes og de voksne medborgeres muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.Vi favner således alt fra myndighedsopgaver, sundhedspleje, tandpleje, psykologhjælp og pædagogisk forebyggende indsatser til voksenområdets tilbud til medborgere med handicaps, psykisk sygdom, misbrug og udsathed.Som leder af Udvikling, Strategi & Samarbejde indgår du i centerledelsen sammen med centerchefen og de øvrige syv niveau 3-ledere i Center for Trivsel & Social Indsats.Du kan læse mere om Center for Trivsel & Social Indsats på vores hjemmeside i dette link.AnsættelsesvilkårStillingen er til besættelse pr.

1. juni 2025 eller snarest muligt. Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.Er du interesseret?Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe, at ringe eller sende en sms om opringning til Centerchef Bodil Pedersen, på telefon 25 18 25 60.AnsøgningsprocesVi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg” og vedhæft din ansøgning, dit CV og relevante studiebeviser senest onsdag d. 2. april 2025.Vi afholder 1. samtale d. 7. april og 2. samtale d 11. april. Mellem samtalerne foretages en DISC-adfærdsanalyse (fra Thomas International) og der vil indgå en case-opgave til 2.

samtale.Ved ansættelse indhentes straffeattest. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil vi indhente referencer fra din nuværende leder og en af dine nuværende eller tidligere medarbejdere efter forudgående aftale med dig.Vi glæder os til at læse din ansøgning!

apartmentGuldborgsund KommuneplaceNykøbing Falster
Vil du stå med i spidsen for at drifte og udvikle den fremtidige hjemmepleje for borgerne i Guldborgsund Kommune?Vi søger en leder, der brænder for kerneopgaven. Én der er i stand til at stå i spidsen for udviklingen og sikre driften af vores...
apartmentENTREPRENØR JES PEDERSEN, SORØ ApSplaceNykøbing Falster
Er du erfaren inden for grundstøbning, og har du lyst til at arbejde i en virksomhed, der vægter kvalitet, godt arbejdsmiljø og socialt samvær? Så er det måske dig (eller dit sjak), vi leder efter! Om os: Hos Entreprenør Jes Pedersen arbejder...
apartmentGuldborgsund KommuneplaceSakskøbing, 16 km fra Nykøbing Falster
Ellekildeskolens SFO-leder gennem mange år har valgt at gå på efterløn.Derfor søger vi en leder som sammen med det øvrige ledelsesteam vil stå i spidsen for skolens forsatte udvikling i samarbejde med personale og forældre. Tryghed, trivsel, respekt...