København - Kreativ og engageret ernæringsassistent, kok el.lign. med erfaring fra dagtilbudsområdet til Børnegården Frederiksholm

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service
Ansøgningsfrist:
  1. 04.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Institutionens hjerte er køkkenet, det ved alle – uden mad og drikke dur helten ikke. Derfor mangler vi dig, der kan og vil lave en masse lækker mad til vores dejlige børn. Vi søger en kreativ og engageret ernæringsassistent, kok eller lignende med erfaring fra dagtilbudsområdet.

Hvis det er dig, der får huset til at dufte af indbydende mad og nybagt brød, som både skaber madmod og tryghed, så læs endelig videre, vi mangler dig.

Om os

Børnegården Frederiksholm er en integreret institution. Vi har fire børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads og et godt dagligt samarbejde med dygtige kollegaer. Du skal stå for tilberedning af maden i eget køkken, og vil samtidig være en del af et team med vores køkkenmedhjæper og ungarbejdere, der klarer opvask om eftermiddagen.

Som ansvarlig for køkkenet skal du stå for udvikle gode menuplaner og inspirere med spændende opskrifter. Du vil få hjælp og sparring af køkkenmedhjælperen og ledelse i hverdagen. Du vil have stor mulighed for indflydelse i planlægningen af dit arbejde.

Vores køkken har en økologiprocent over 90 %,, stort fokus på madspild og vi er i tæt samarbejde med Meyers Madhus for bl.a. inspiration til opskrifter, der følger de gængse klimakrav og fokus på at nedbringe vores Co2-aftryk.

I børnegården ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at trives og udvikle sig bedst muligt, så de opnår vilje, evne og mod til at begå sig godt i livet. Vi vil gerne bidrage til, at børnene udvikler madmod og får et spirende kendskab til mad, som styrker og fornøjer kroppen, og som giver god energi i en aktiv hverdag.

Børnehavebørnene har madvalg, hvor grupperne på skift vælger fredagens ret.

Vi forventer ikke, du kan det hele fra starten og hjælper gerne med en ordentlig opstart og sparring i hverdagen.

Om dig

Du kan se dig selv som en del af et godt kollegafællesskab, hvor du på en smilende og imødekommende måde kan gå i dialog om og stå på mål for det kostfaglige. Du har lyst til at sørge for børnenes ernæring og madmod, mens de er hos os i børnegården, lige meget om det er mellemmåltider eller frokostmåltidet.

Du kan med din mad inspirere børnene til at smage nye ting og har blik for det pædagogiske måltid.

Dine primære opgaver vil være, at
  • udarbejde madplaner
  • være kostfaglig eneansvarlig i eget køkken
  • skabe varierede og indbydende måltider med sæsonens råvarer og en høj økologiprocent
  • have fokus på madspild og klimaaftryk
  • holde dig opdateret indenfor gældende anbefalinger om mad til småbørn
  • bestille varer gennem kommunens indkøbssystem, Kvantum, og udnytte den økonomiske ramme for forbrug i køkkenet
  • foretage løbende egenkontrol
  • samarbejde med køkkenmedhjælpere, det pædagogiske personale og ledelse i huset
  • arbejde selvstændigt og holde overblik
  • håndtere opvask efter diverse måltider

Lyder ovenstående som lige noget for dig, ser vi meget frem til at høre fra dig.

Bonusinfo! Vi har som en af få institutioner i København mulighed for gratis medarbejderparkering.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt, men vi venter gerne på den helt rette. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Er du interesseret og ønsker du at høre mere om stillingen eller komme forbi til en rundvisning, kan du kontakte pædagogisk leder Marlene Esmann på 23 36 14 64.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest lørdag den 26. april 2025

Vi holder samtaler løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
til at bage småkager til juledagene. Og når det er tid til beboerfest, bidrager køkkenet med en dejlig festmenu. Om dig Du er en ambitiøs og kreativ ernæringsassistent, som har lyst til at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens køkken på Rosenborgcentret...
apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester, 12 km fra København
Vi søger engageret og faglig dygtig uddannet Ernæringsassistent 35 timer ugentligt. Om os: Vi er et stolt og erfarent team, der lægger vægt på høj faglighed, højt serviceniveau og et godt arbejdsmiljø. Vi brænder for at levere mad af høj kvalitet...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Drift og service Ansøgningsfrist:  28.  04.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Genopslag Vi søger en uddannet ernæringsassistent, gastronom (cater), som kan forene de praktiske og administrative opgaver...