Lægehus i Middelfart søger medarbejder med høj faglighed og højt humør til at drive klinikkens laboratorium
Vi er en almen lægepraksis i helt nyrestaurerede lokaler, der søger et nyt medlem til vores team af dygtige sygeplejersker, sekretær og læger. Vi håber, det er dig!
Din primære opgave bliver at drive vores laboratorium, dvs tage blodprøver, håndtere og pakke disse til afhentning, tage EKG’er og lave kvalitetskontroller. Derudover vil du skulle lave enklere kliniske opgaver som fx. vaccinationer, fjerne sting og skylle ører.Har du mod på flere opgaver, eller har du særlige kompetencer med relevans for arbejdet i almen praksis, er vi lydhøre for at inddrage disse kompetencer i hverdagen.
Ud over din primære funktion i laboratoriet er der også behov for, at du af og til hjælper i vores sekretariat med fx tidsbestilling og hjælper ved skranken. Har du erfaring med telefonvisitation, vil det være et plus.
Vi forestiller os, at din baggrund er laborant eller social- og sundhedsassistent med erfaring fra en lignende stilling, men har du anden baggrund, der er relevant, hører vi også gerne fra dig.
Vi er fleksible omkring timetal, men vores udgangspunkt er ca 28-32 timer med mulighed for en ugentlig fridag.
Start gerne pr 1/1 2025 eller snarest derefter. Har du mulighed for at starte allerede 1/12, vil dette også være en mulighed.
Teglgårdslægerne er beliggende i det historiske Teglgårdsparken lige ned til Lillebælt. For 1 år siden flyttede vi i helt nyrestaurerede lokaler og vi vil glæde os til at vise dig vores klinik og flotte, lyse og moderne laboratorium.
Klinikken består af 3 faste læger, en ansat læge, 3 sygeplejersker, 1 sekretær og 1-2 uddannelseslæger.
Vi deler hus med en anden lægepraksis, der ligeledes driver et laboratorium. De er vores meget værdsatte kolleger og der er tradition for et godt samarbejde på tværs af klinikkerne, hvor vi bl.a. holder faglige og sociale arrangementer sammen.Derudover deler vi hus med en gynækologisk speciallægeklinik, psykologer og en massør.
Vi tager både blodprøver for sygehusene og til brug i klinikken. Blodprøvetagning sker efter tidsbestilling, men det sker også jævnligt, at lægerne bestiller akutte prøver. Det giver en spændende, afvekslende og til tider travl hverdag. Vi lægger stor vægt på arbejdsglæde og at vi i fællesskab får arbejdsdagen til at køre bedst muligt til glæde for hinanden og patienterne.
Om dig:
- Vi forestiller os at du er uddannet laborant eller SOSU-assistent. Har du anden relevant baggrund, hører vi også gerne fra dig.
- Du trives med at arbejde selvstændigt.
- Du er initiativrig, positiv og klar til at bidrage til den gode stemning -også når vi har travlt.
- Du er serviceminded, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
- Du har godt humør og let til smil både over for patienter og kollegaer.
- Du har lyst til at indgå aktivt og konstruktivt i udvikling af praksis.
Vi tilbyder:
- Et spændende job i nye og flotte omgivelser
- Mulighed for at præge egen funktion og klinikkens fortsatte udvikling.
- En engageret leder- og medarbejdergruppe, hvor trivsel, arbejdsglæde og godt humør er en hjørnesten.
- Mulighed for daglig supervision
- Høj faglighed og omhyggelig behandling af vores patienter.
- Vi prioriterer løbende efteruddannelse
- Faste pauser i skemaet hvor vi bl.a. spiser frokost sammen i klinikkens egen frokoststue eller i den fælles personalestue, der deles med resten af huset
- Løn- og vilkår efter gældende overenskomst
For relevante afklarende spørgsmål, kan læge Anne Madsen kontaktes på tlf: 61 70 53 74.
Kun ansøgninger sendt via Jobindex kommer i betragtning.
Ansøgningsfrist er 01-12-2024. Samtaler vil blive holdt løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.