Brænder du for børns udvikling?

apartmentHulvej Privatskole placeHorsens calendar_month 

Er du uddannet pædagog eller pædagogisk assistent? Vi har en fast stilling på 34 timer om ugen i Børnehaven Hulvej Privatskole med opstart 1. august 2025. Kom og bliv en del af vores fantastiske team!

Vi er et sammentømret og dedikeret team af pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, der sammen skaber de bedste rammer for vores vidunderlige 3-6 årige. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling højt og mangler dig, der vil indgå i et miljø med fokus på samarbejde, høj faglighed og menneskeligt nærvær.

Kort fortalt tilbyder vi:

  • En institution i trivsel og udvikling
  • Dejlige og aktive børn
  • Et stærkt forældresamarbejde med engagerede og positive forældre
  • Tæt samarbejde med skole og SFO
  • Et højt prioriteret socialt arbejdsmiljø med en aktiv personaleforening
  • En velplaceret institution med nem adgang til natur og kolonihavehus
  • En arbejdsplads, hvor alles input bliver hørt og påskønnet

Vi går op i hinandens arbejdslyst, og i en intern GAIS-trivselsmåling fra starten af 2023 scorede børnehavens personale 81 ud af 100 i generel arbejdslyst – til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 72.

Hos os vægter vi medbestemmelse højt og inddrager vores personale så meget som muligt i beslutningsprocesserne. Vi afholder løbende tossede og spændende temadage (f.eks. Pippi-dag, bondegårdsdag eller nattøjdag), hvor både børn og personale lever sig ind i temaet med krop og sjæl.

Vi fokuserer på at have et tæt forældresamarbejde i det daglige. Derudover nyder vi også godt af, at vores engagerede forældre bidrager aktivt ved f.eks. at komme og fortælle om deres arbejde samt organisere aktiviteter, hvor forældre og børn møder hinanden uden for børnehaven.

Personaleforeningen står løbende for en række interne arrangementer. Vi har f.eks. en kreaklub, der mødes en gang om måneden i et socialt og kreativt fællesskab. Vi er en arbejdsplads, hvor du vil blive mødt af hjælpsomme kolleger, og hvor omgangstonen er positiv.

Lyder ovenstående som det perfekte match for dig? Send os din ansøgning, hvor vi gerne vil læse konkrete eksempler på, hvordan du:

  • Bruger din faglighed i relationen mellem barnet og den voksne
  • Aktivt og selvstændigt sætter rammerne for eget arbejde
  • Beskriver din evne og lyst til at udvikle på egen og fælles praksis
  • Beskriver din erfaring og/eller interesse med udeliv og natur
  • Beskriver dit forhold til kollegial sparring og samarbejde

Om Børnehaven Hulvej Privatskole

Vores børnehave ligger tæt på Nørrestrand med gode muligheder for at eksperimentere og gå på opdagelse i naturen. Bygningen er en gennemrenoveret villa i to plan på 711 m2. Udearealet byder på 3300 m2 med dertilhørende cykelbane, bålplads og små legemiljøer.

Børnehaven er normeret til 84 børn fordelt på 5 børnegrupper; 3 grupper med 3-4 årige og 2 storbørnsgrupper.

Organisationen Hulvej Privatskole ejer en kolonihave i kort gåafstand fra børnehaven, som vi benytter os af til mindre udflugter og forløb. Derudover har børnehaven adgang til bevægelseshallen GymHouse på Langmarksvej 45 og Parkhallen ved Forum Horsens, som også rummer bevægelsesfaciliteter.

Da Hulvej-organisationen rummer både børnehave og skole, giver det os unikke muligheder for at skabe sammenhæng ved skolestart og give børnene en blid overgang fra dagtilbud til skole. Organisationens overordnede værdier er faglighed, fællesskab og bevægelse.

Det praktiske

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for pædagogisk personale ved Frie Grundskoler og BUPL. Der vil blive indhentet børneattest.

Ansøgningsfrist er 15. maj 2025. Ansættelsessamtaler afholdes 26. maj 2025. Din ansøgning med bilag skal uploades via organisationens rekrutteringssystem på skolens hjemmeside under menupunktet ”Ledige stillinger”.

Spørgsmål til stillingen sker ved henvendelse til ass. børnehaveleder Dorthe Bruun Sørensen på mail.

Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til en eventuel uddybende og behagelig samtale.

apartmentAarhus KommuneplaceTranbjerg, 32 km fra Horsens
Om jobbet: Klubben Tranbjerg er sammen med UngiAarhus i en rivende udvikling i arbejdet for og med børn og unge i alderen 10-18 år. Vi er i Klubben Tranbjerg stærkt optaget af vores Fritidspædagogiske vision i UngiAarhus, hvor vi bl.a. har fokus...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 40 km fra Horsens
for at være dig selv i et kollegialt fællesskab. Fordi, hvis vi, som kolleger, har det godt, så har borgerne og deres pårørende det også godt. Ledelsesmæssigt tror vi på ideen om frihed under ansvar og at alle har et potentiale for udvikling og trivsel, hvis vi formår at skabe...
apartmentFamilie og forebyggelseplaceMiddelfart, 40 km fra Horsens
og Barnets Lov i forhold til handicapkompenserende ydelser, herunder merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, og støttende indsatser. Som børne- og ungerådgiver bliver du en del af handicapteamet, der ligesom dig også brænder for målgruppen. I Handicapteamet...