Effektiv og engageret teknisk servicemedarbejder søges til enheden Toiletter - København
Søg jobbet
Område: Drift og serviceAnsøgningsfrist:
- 03.2025
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Er dine hænder skruet godt på og er du ídérig? Trives du med at planlægge din egen hverdag og er du meget servicemindet? Så er det dig, vi søger.
Toiletområdet er i fortsat udvikling og området er blevet løftet væsentligt i de senere år. Der er stor opmærksomhed på behovet for ordentlige toiletfaciliteter generelt set.
Teknik- og Miljøforvaltningen søger en teknisk servicemedarbejder til en nyoprettet funktion, der skal bidrage til sikre hurtig og effektiv opfølgning på de fysiske rammer på byens toiletbygninger, så tilgængeligheden og oplevelsen for borgerne er optimal.
Hvem er vi?Enheden Toiletter sikrer rene og trygge toiletbesøg på forvaltningens offentlige toiletter med opsyn samt de ubemandede toiletter i 8 ud af Københavns 10 bydele. Enheden beskæftiger ca. 50 fastansatte både faglærte og ufaglærte medarbejdere og sammen med ca.
20 sæsonansatte i sommerhalvåret holder vi byens toiletter rene fra morgen til aften.
Vi opererer fra 8 adresser i København herunder de 7 toiletter med opsyn i København og så vores driftsplads i Herjedalgade 3, hvor vores nye kollega møder ind om morgenen.
Om jobbet
Som teknisk servicemedarbejder følger du tæt op på de fysiske rammer på toiletterne i byen i forhold til skader og fejl som opstår grundet hærværk eller slid samt sikrer forebyggelse heraf. Sammen med enhedens driftskoordinatorer, fagmedarbejdere og daglige leder drives en effektiv og resultatorienteret enhed, hvor kvalitet og tilgængelighed er i fokus.Opgaveløsningen sker i et tæt samarbejde med enhedens samarbejdspartnere omkring bygningsvedligeholdelse.
I jobbet som teknisk servicemedarbejder vil du typisk skulle- varetage konkret fejlsøgning og udbedring af mange typer fejl på toiletter og toiletbygninger samt opfølgning på indmeldte skader og hærværk
- varetage drift af diverse anlæg (varme, ventilation mv) og kontakt til fagfolk
- forestå og/eller sikre sikkerhedskontroller, hvor påkrævet
- være bindeled til interne samarbejdspartnere i forhold til vedligeholdelse og hærværkssikring af toiletterne, herunder fx graffitiafrensning og rengøring efter brandskader samt ved udarbejdelse af forskellige kravspecifikationer inden for toiletområdet mv.
- medvirke til udvikling af arbejdsmetoder og processer i ren- og vedligeholdelse af toiletterne
- generelt medvirke til øget effektivitet omkring bygningsvedligeholdelse for så vidt angår toiletbygninger og pladsen i Herjedalgade
Dine kompetencer
Der er ikke specifikke krav til uddannelse, men relevant erfaring fra kloak- eller vvs- branchen er forventet. Det kunne fx være som kloakmester, en håndværksmæssig baggrund eller lignende og/eller erfaring med drift af tekniske anlæg.
Som person er du god til at tale med alle. At du er rummelig og har et udtalt servicegen er vigtige egenskaber, hvor du også kan sætte dig i borgernes sted i forhold til udvikling af toiletområdet, men også i forhold til de forskellige brugergrupper omkring byens toiletter.
Kørekort B er et krav.
Derudover kan du forvente et job, hvor det vil være en fordel, at du- er drevet af at få gode idéer og at kunne omsætte dem til virkelighed uden de store omkostninger
- er struktureret og på forkant i din planlægning, der sikrer, at du også kan rumme spontant opståede opgaver, som ofte lander på dit bord
- er positiv, udadvendt, fleksibel og serviceorienteret og god til at være opsøgende i forhold til at løse opgaver med andre kolleger
- trives med en stor berøringsflade, da du skal kunne samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere og omgås borgere mens du udfører opgaverne
- er fortrolig med PC og smartphone, da dette anvendes som en del af jobbet
Grundlæggende kendskab til og/eller erfaring med arbejdet i en offentlig forvaltning og politisk styret organisation er en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Du vil blive ansat på en flextidsordning med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge. Opstart forventes pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.
Mere information
Har du spørgsmål vedrørende jobbet og til os, er du velkommen til at kontakte enhedschef Josefine Fridlund på 27 15 85 11.
Søg via linket senest torsdag den 13. marts 2025Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 18. marts 2025.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.