Faglig dygtig socialpædagog med primær tilknytning til aktivitetstilbuddet
Du har nu en fantastisk chance for at blive en del af et unikt tilbud, hvor socialfaglige indsatser prioriteres højt samtidig med, at vi har fokus på det gode flerfaglige samarbejde i understøttelsen af borgernes mestring i eget liv.
Trives du med en bred vifte af socialpædagogiske muligheder, har du sans for at skabe struktur, danne overblik og har du øje for små detaljer? Brænder du samtidig for senhjerneskadeområdet eller har du lyst til at udvide din faglige viden inden for området?Så har vi stillingen til dig!
Du vil blive en del af en igangværende udviklingsproces, der skal understøtte senhjerneskadeområdets kerneopgave om at hjælpe borgerne med størst mulig mestring i eget liv. Det aktualiseres via vores 5 pejlemærker: Flere hænder på gulvet, Flerfaglighed i teams, Flerfaglighed hen over døgnet, Flerfagligt højt kompetenceniveau og Fælles Mål Fælles Hus.
Du vil få en stor rolle i varetagelsen af Mit Liv Min Plan, som er Randers kommunes borgerrettede udgave af en §141 handleplan. Det er en visuel handleplan der følges op årligt med et borgerplansmøde. Der tages udgangspunkt i borgerens egne ønsker og drømme og hvor du, som professionel skal støtte borgeren i at udtrykke sig så borgerens motivation for egen udvikling sættes i centrum.
Læs om Mit Liv Min Plan her
Hvem er vi?Boligerne Lene Bredahls gade er et botilbud til yngre senhjerneskadede, hvor der bor 24 beboere i egen lejlighed med behov for støtte gennem hele døgnet. Tilknyttet døgndelen er også et aktivitets- og samværs tilbud, der benyttes af både interne og eksterne brugere.
Samlet ca. 40 borgere i Aktivitets-og samværs tilbuddet.
Den ledige stilling er primært tilknyttet aktivitets-og samværs tilbuddet.Stillingen er primært mandag til fredag i tidsrummet 10-16
Da borgerne er præget af fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, der kræver omfattende hjælp og omsorg i forbindelse med alle praktiske gøremål i hverdagen, er støtten til mestring i eget liv baseret på at give den bedste flerfaglige støtte gennem døgnet.
I et flerfagligt hus, vil du blive kollega til socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, psykomotorisk terapeuter, sygeplejersker og administrativt personale.
Derudover vil du møde dygtige vikarkolleger, og opleve at vi er praktiksted for sygeplejerskestuderende, social- og sundhedsassistentelever, pædagog- og psykomotoriske terapeut studerende. Vi har et godt samarbejde med frivillige kræfter, der bidrager til socialt samvær.Du vil opleve at omtanke, professionalisme, engagement, synlig ledelse og samarbejde skal gennemsyre hverdagen i samarbejdet omkring borgerne.
Vi arbejder ud fra en neurorehabiliterende og ressourceanerkendende tilgang. og arbejder altid med et fokus på høj kvalitet og faglighed. Vi tror på, at med stærke monofaglige kolleger, så får vi det bedste flerfaglige samarbejde omkring borgerne, der bliver de store vindere, når de bliver set og mødt i deres specifikke støttebehov gennem en helhedsorienteret indsats.Der er derfor aktuelt fokus på at styrke og bruge de forskellige faggruppers kompetencer.
Vi ønsker at give den bedst mulige introduktion med oplæring tilrettelagt ud fra dit behov, så vi kan skabe de bedste forudsætninger for at støtte borgerne i det gode liv. Du vil i introduktionsperioden være tilknyttet en monofaglig kollega.
Du vil blive tilbudt efteruddannelse inden for KRAP, neuropædagogik og deltage i udvidet medicin kursus. Vi har løbende og efter behov neuropædagogisk sparring og supervision.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte- understøttelse af borgernes §141 handleplan (Mit liv Min Plan)
- arrangere, planlægge og udføre aktiviteter i samarbejde med borgerne og dine kolleger
- understøtte sociale relationer
- understøtte civilsamfundsinddragelsen herunder samarbejde med frivillige
- samarbejde med borgerne omkring mestring af eget liv, herunder yde støtte og praktisk hjælp til at varetage mindre ADL opgaver sammen med dine kolleger. Herunder let praktisk hjælp til personlig hygiejne.
- Er uddannet socialpædagog.
- byder ind og kan deltage i faglige drøftelser med henblik på at udvikle praksis
- har flair for at arbejde med it-systemer og kan formulere dig både mundtligt og på skrift
- kan bevare overblikket, når der er flere bolde i luften.
- har erfaring med senhjerneskadeområdet eller har lyst til at udvide dine kompetencer
- har kørekort, da eksterne beboere køres i tilbuddets egen bus, samt sociale aktiviteter kan foregå uden for matriklen.
- har løbende fokus på, hvor din faglighed bedst understøtter borgerens egen mestringsevne og indflydelse på eget liv.
- taler ind i et ”fælles vi”, kan samarbejde flerfagligt, men som samtidig hviler i sin egen faglighed.
- er villig til at arbejde aften og weekender ved særlige sociale arrangementer
- en stilling på 30 timer primært i dagvagt mandag til fredag i tidsrummet 10-16. Ansættelse pr.1/12-2024.
- et introduktionsprogram tilrettelagt efter dine kompetencer
- at blive en del af en spændende organisation, der er opmærksom på løbende at tilrettelægge og sammensætte ydelser, der matcher borgernes behov
- et spændende og afvekslende job med mange dygtige og engagerede kolleger, der evner at fokusere på de små succeser i dagligdagen, og som sætter borgernes trivsel i højsædet
- efteruddannelse i neuropædagogik og KRAP ved behov
- et livligt og socialt hus med mange aktiviteter
- en arbejdsplads, hvor god kommunikation og trivsel er i fokus
- ansættelse i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation, hvor vi dokumenterer effekten af vores arbejde og reflekterer over praksis
- et hus, hvor borgere og kolleger værdsætter de gode grin, og drager omsorg for hinanden
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mie Nybroe på telefon 89 15 67 35.
Vi afholder samtaler den 21. november 2024.Indkaldelse til samtale den 11. november 2024 i dagtimerne.