Receptionist

apartmentDyrlægehuset Hørsholm placeHørsholm calendar_month 

Er du smilende, serviceminded, receptionist, kæledyrsejer, hundetræner eller har stor viden og passion for dyr? Så er dette måske jobbet for dig.

Vi er en mellemstor dyreklinik beliggende midt i Hørsholm, som søger en ny kollega. Du bliver en del af teamet, som består af fire dyrlæger, tre veterinærsygeplejersker, fire dyrlægestuderende samt en bogholder og vicevært.

Godt humør og gensidig respekt er et must for at arbejde hos os, da vi lægger vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø. Til gengæld kan vi tilbyde en arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens. Du får en alsidig hverdag med masser af kundekontakt, selvstændige opgaver og et stort ansvar.

Dyrlægehuset er tilpas stort til, at vi har faglig ekspertise og opdateret udstyr og tilpas lokalt til, at vi kender næsten alle vores klienter og deres kæledyr. Hos os sætter vi en ære i at levere en personlig service og et højt fagligt niveau – samtidigt med at vi har det sjovt og udvikler os fagligt.

Dine arbejdsopgaver vil være alsidige, men dit vigtigste ansvarsområde bliver at sikre, at vores klienter og deres kæledyr får en god oplevelse hver gang de besøger os.

Dine opgaver:

  • Besvare telefonopkald og foretage bookinger.
  • Tage imod klienter og deres dyr i receptionen.
  • Salg af foder og diverse.
  • Bestille foder m.m, opfylde og trimme butikken.
  • Klargøring af operationsrum om morgenen.
  • Forberede frokost og snacks.
  • Hjælpe vores sygeplejersker og dyrlæger.
  • Passe indlagte dyr i samråd med kolleger.
  • Lettere rengøring (vi har et rengøringsfirma, der kommer hver morgen).
  • Forefaldende arbejde, når det passer ind.

Vi forventer, at du er mødestabil, har erfaring fra lignende eller tilsvarende stilling og er klar til at møde på arbejde med smil til klienter og kolleger og et klap til dyrene.

Obs. Da nogle foderposer vejer 12 kg og der nogle gange skal hjælpes til med at løfte store/tunge hunde, er det nødvendigt, at du fysisk er i stand til dette.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling (37 timer) med faste arbejdstider, ingen aften- el. weekendvagter, betalt frokost og foder til egne dyr.

Ansøgning

Vi vil gerne høre fra dig hurtigst muligt. I din henvendelse må du gerne begrunde, hvorfor du søger jobbet som receptionist på en dyreklinik og fortælle om dit kendskab til dyr. Har du spørgsmål, er du også velkommen til at ringe og høre nærmere.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentPilorum hårklinik ApSplaceKøbenhavn, 26 km fra Hørsholm
Receptionist til vores flagskibsklinik i hjertet af København Brænder du for kundeservice og ønsker du at være ansigtet udadtil i en professionel og moderne klinik? Vi søger en engageret og serviceminded receptionist til vores nye flagskibsklinik...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 26 km fra Hørsholm
Diverse administrative opgaver i relation til IBOS’ reception (telefonbetjening, modtagelsesfunktion etc.)  •  Kopi og trykkeriopgaver m.m.  •  Ansvarlig for kopi- og skæremaskiner og kontakt til support i forbindelse hermed  •  Løbende vedligehold...
placeHillerød, 14 km fra Hørsholm
Vi har en spændende mulighed for dig i vores reception, hvor vi tilbyder en stilling på 20 timer om ugen – med mulighed for ekstra timer, når behovet opstår. Dine arbejdsopgaver vil inkludere modtagelse af gæster med et smil og telefonpasning...