Kvalitets- og udviklings ansvarlig medarbejder til Kildemarken Herberg
Brænder du for kvalitet, udvikling og velfærdsteknologi? Har du kompetencer og praktisk
erfaring med kvalitets- og udviklingsarbejde fra det offentlige eller større institutioner - og vil du være med til at sikre en høj kvalitet og gøre en forskel i hverdagen for medarbejdere og sårbare borgere? Så er denne stilling lige noget for dig!
Om os:
Kildemarken Herberg er et Herberg beliggende i smukke, landlige omgivelser med plads til 17 beboere med psykiske og fysiske misbrug Vi er et lille, engageret team på ca. 24 medarbejdere, der arbejder ud fra værdier som selvbestemmelse, respekt og samarbejde.Vi møder den enkelte uden fordomme, og vores mål er at skabe et trygt og velfungerende hjem, hvor livskvalitet og udvikling er i fokus.
Din rolle:
Kildemarken Herberg har et mål om at være de bedste på kvalitet både for borgere og medarbejdere. Som vores nye kvalitets- og udviklings ansvarlig medarbejder får du en central rolle i at sikre at vi når i mål med dette. Herunder sikre at vi lever op til Socialtilsynets kvalitetskrav og retningslinjer fra Styrelsen.Du bliver ansvarlig for at udvikle og implementere procedurer, vejledninger og instrukser, så vores medarbejdere bliver fortrolige med dokumentation i Sofus.
Derudover vil du:
- Udarbejde og implementere undervisningsforløb for dine kollegaer
- Opsætte kvalitetsmål og styre samt monitorere arbejdet med at nå dem
- Sikre en tæt dialog med kommuner og samarbejdspartnere
- Være ansvarlig for promovering af Kildemarken Herberg via sociale medier og hjemmeside
- Være tovholder på vores strategiske mål om øget brug af velfærdsteknologi og CO2-neutral drift
- Kvalitetsikre AMA og AMO
- Levere data om kvalitetsarbejdet og udvikling heraf til ledelsen
- Du er uddannet sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver med erfaring fra botilbud eller offentlig organisation.
- Du har en stærk interesse for kvalitetsudvikling og dokumentation
- Du har flair for kommunikation og kendskab til markedsføring
- Du kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen
- Kendskab til misbrug, dobbelt diagnoser og borgere med psykiske udfordringer er en fordel
- Du har lyst til at drive projekter fremad og skabe synlige resultater
- Du har modet til at bære forandringer igennem, og kan skabe følgeskab i din kommunikation
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med ansvar og udviklingsmuligheder.
- En arbejdsuge på 37 timer, mandag til fredag
- En arbejdsplads med fokus på innovation og bæredygtighed
- Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer i et meningsfyldt arbejdsmiljø
- En organisation hvor vi arbejder tæt sammen
- En ledelse der værdsætter og inddrager med henblik på de bedste fælles løsninger
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til os.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lars Sodborg tlf.: 22 91 12 19 eller Majbritt Ottesen tlf.: 25 55 66 12
Start dato 1/8-2025
Ansøgning og CV sendes til mg@kmherberg.dk