Dagplejer i Løgumkloster

apartmentTønder Kommune placeLøgumkloster calendar_month 
Brænder du for at kunne gøre en forskel i det lille barns liv? Har du lyst til et pædagogisk arbejde i eget hjem, hvor børnenes trivsel, leg, læring og udvikling er i fokus? Og har du lyst til at indgå i et nærværende og udviklende fællesskab med de andre dagplejere i området?

Så læs endelig videre.

Som dagplejer har du fokus på det nære og trygge læringsmiljø. Det er nærværet med børnene, der er i centrum. Hvert barn bliver mødt, set og hørt på en anerkendende måde og følges af den samme voksne hele dagen igennem.

Pr. 1. maj 2025, eller snarest muligt derefter, søger vi en dagplejer, som er bosat i Løgumkloster.

Som dagplejer ved Tønder Kommune har du primær arbejdsplads i dit eget hjem. Du indgår i et fagligt og socialt fællesskab med dagplejekollegerne i nærområdet, og du får et tæt samarbejde med den tilknyttede dagplejepædagog. Din arbejdstid ligger i tidsrummet 6-18, tilpasset forældrenes behov, dog højst 48 timer ugentligt.

Som dagplejer i Løgumkloster tilbyder vi
  • et selvstændigt job i eget hjem med høj grad af ansvar og medbestemmelse
  • et job præget af pædagogik, udvikling, dialog og samarbejde
  • et tæt samarbejde med dagplejepædagogerne, som kommer på pædagogiske tilsyn, hvor du tilbydes faglig sparring og vejledning
  • et tæt samarbejde i en legestuegruppe i dit nærområde med engagerede kolleger
  • deltagelse i aftenmøder, relevante fyraftensmøder, kurser, uddannelse, foredrag m.m.
  • relevant inventar, barnevogn, legetøj m.m. som stilles til rådighed.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og med et særligt skattefradrag.

I Dagplejen vægter vi den pædagogiske faglighed højt. Vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og anvender kompetencehjulet fra Learnlab. Alt dette klæder vi dig naturligvis på til at kunne varetage.

Som dagplejer forventer vi, at du
  • kan fylde børnenes hverdag med læring, omsorg og gode oplevelser
  • kan give børn og forældre tryghed i hverdagen
  • har empati og gode samarbejdsevner
  • har lyst til og er åben for personlig og faglig udvikling
  • har et børnevenligt hjem med gode fysiske rammer både indendørs og udendørs
  • har mulighed for at arbejde 48 timer pr. uge
  • er med til at skabe gode relationer til børn, forældre og kollegaer
  • er med til at danne rammer for den gode overgang fra hjem til dagpleje og fra dagpleje til børnehave.

Vi er desuden i gang med et udviklingsforløb omkring legens betydning og de professionelles rolle i legen, som vi forventer, at du indgår i og bidrager til.

Det er kun ansøgere med bopæl i Løgumkloster, der kommer i betragtning til denne stilling. Inden ansættelsessamtalen godkendes dit hjem til arbejdet som dagplejer ved et aftalt besøg. Ved ansættelse indhenter Tønder Kommune offentlige straffeattester og børneattester efter gældende lovgivning på alle i husstanden.

Er du nysgerrig, og vil du gerne vide mere, er du velkommen til at kontakte daglig leder Marianne Rithaphorn på tlf. 21 59 36 58.

Vi holder løbende samtaler, og når den rette kandidat er fundet, fjerner vi stillingsopslaget.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Vi oplever desværre lige nu en teknisk fejl hos vores udbyder, og du kan derfor opleve problemer med at sende din ansøgning. Hvis du ikke kan få din ansøgning igennem, kan du sende din ansøgning, CV og eventuelle andre dokumenter til redaktion@toender.dk – husk at skrive tydeligt, hvilken stilling du søger.

Vi sender dig en kvittering for modtagelsen.

apartmentTønder KommuneplaceLøgumkloster
Er du god til at vejlede og skabe meningsfulde processer gennem samarbejde? Trives du med en høj grad af ansvar, og er du god til at samarbejde med pårørende mellem offentlige institutioner og civilsamfundet? Så er det lige dig, vi søger. Tønder...
apartmentTønder KommuneplaceLøgumkloster
Trives du med administrative opgaver? Har du en relevant sundheds- og psykiatrisk indsigt? Er du engageret, reflekteret og klar til at være en del af et ambitiøst hold, der arbejder sammen om opgaven – også når du arbejder alene? Så er det dig, vi...
apartmentTønder KommuneplaceLøgumkloster
Vi søger nye engagerede pædagoger og omsorgsmedhjælpere til vores arbejde med en gruppe spændende borgere, der er udviklingshæmmede og har flere diagnoser. Om jobbet: Stillingerne er på henholdsvis Botilbud Æblevej 2 og Beskæftigelsen Vongshøj og...