Vejlebroskolen søger en pædagog med special-pædagogiske kompetencer
Vejlebroskolen søger en pædagog med specialpædagogiske kompetencer
Vi søger en pædagog med uddannelse eller erfaring indenfor specialområdet.
Er du den specialpædagog som trives med at arbejde tæt med børn der har brug for lidt ekstra?
Så læs videre her:
Du vil blive en primær kraft i vores nye fleksible tilbud for en lille gruppe børn med bl.a. sproglige udfordringer.
For stillingen gælder, at du skal have lyst til og mod på at være tovholder for en kommende mellemform på 0. årgang.
I en passende udstrækning vil eleverne være en del af almenområdet i et tæt samarbejde med skolens børnehaveklasseteam.
Derudover vil skolens koordinator for elever med særlige behov blive en naturlig samarbejdspartner.
På Vejlebroskolen har vi en gennemsnitlig klassekvotient på ca. 20 elever, vores kommune ligger i top i forhold til at prioriterer flest ressourcer pr. elev, vi har en bemandet kantine der udover salg af dagens menu har plads til alle vores 440 elever og to fast tilknyttede ordblinderessourcelærere.
Læg dertil 40 dedikerede lærere og 15 pædagoger i stærke teams og fællesskaber – bare 17 minutter fra København.
Vejlebroskolen er derudover en certificeret UNICEF rettighedsskole. FN’s børnekonvention og dens grundværdier er derfor en naturlig del af skolehverdagen.
Kom og besøg os
Vi vil gerne møde dig, som er nysgerrig på os og vores område.
Vi vil også gerne høre dine tanker om, hvordan du møder elever og forældre samt ikke mindst hvordan du samarbejder med kollegaer.
For os er trivsel, relationskompetence, respekt, tryghed og udvikling vigtige ord.
Hvad har du på din liste? Og har du erfaring med co-teaching, bevægelse i undervisningen eller cooperativ learning. Del dine erfaringer med os – for vi er rigtig interesserede i en ny kollega, hvor vi sammen kan afprøve nye tiltag og teste nye metoder.
Pædagog på Vejlebroskolen
Som vores kommende kollega kan vi tilbyde:
- En 3-årig projektansættelse med mulighed for yderligere ansættelse
- Engagerede kollegaer og høj trivsel
- En arbejdsplads i konstant udvikling
- Mulighed for faglig udvikling og sparring
- Gode udearealer med fokus på leg og bevægelse
- En omsorgsfuld personalegruppe
- Gode nærområder med muligheder for samarbejde med Ishøj Natur Center, Ishøj Svømmehal og Ishøj Kulturskole.
Ansøgningsfrist på stillingen er fredag d. 25.4 2025 kl.12.00.
Men giv os gerne et kald inden. Kontakt skoleleder Poul Hau Kyndi Laursen eller afdelingsleder Mette Nilsson Munck-Pedersen (telefon 4357 6069) for en uformel snak eller for en aftale om et besøg.
Vi glæder os til at høre fra dig