Månestrålen søger pædagoger til børnehave - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 02.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi strutter af faglige ambitioner og det stråler ud af os. Vi søger dig, som syntes at det er helt fantastisk at gøre en forskel og gerne vil arbejde systematisk med sprogmiljøer og bevægelse.

Månestrålen finder du i Tingbjerg. Vi består af to afdelinger/huse med tre vuggestuegrupper samt to børnehavegrupper.

Vi er en fagligt spændende arbejdsplads, hvor vi er bevidste om vores betydning for børnenes sproglige udvikling i et miljø, hvor der tales mange sprog.

Da vi desværre ikke fandt de relevante kandidater ved seneste opslag, så søger vi igen.

Børnene i Månestrålen ønsker sig en voksen, som er fuld af gode vendinger, som de kan stjæle og bruge selv. En voksen, som har lyst til at finde på gode oplevelser i og omkring Månestrålen. En voksen, som ved at den voksne er en vigtig brik i et læringsmiljø af høj kvalitet.

Pædagogerne i Månestrålen ønsker sig en kollega, som vil være med til at reflektere, udvikle og dyrke en til tider kompleks pædagogisk praksis. Vi søger en kollega, som vil møde os med nysgerrighed og lyst til at bidrage til en fælles opgaveløsning.

I Klynge A, som Månestrålen er en del af, har vi fokus på løfte vores faglige evner til nye højder. Vi har faglige arbejdsfællesskaber på tværs af institutionerne, hvor medarbejderne bliver opkvalificeret med den nyeste viden og mødes i spændende læringsfællesskaber.

Den pædagogiske leder ønsker en medarbejder, som vil være en del af et anerkende følgeskab. Hvor vi sammen spiller hinanden gode, og vi ser hinanden som vigtige brikker i et stort puslespil.

Og hvad kan vi så give dig?

Vi vil gerne give dig en skøn lille arbejdsplads, hvor psykologisk tryghed er i fokus – fordi vi tror på, at det er vigtigt, at vi kan tale om tingene, og være nysgerrige på hinandens praksis, og hvor vi gerne vil lære af hinanden.

Vores opgave er et fælles projekt, og du kommer ikke til at stå alene.

Vi er så heldige, at vores normering er lidt bedre end normalt, og det giver os gode muligheder for at lykkes med det vi sætter os for.

I forbindelse med din opstart har vi planlagt et intro-program. Det betyder, at du vil knyttet til en af dine nærmeste kollegaer, som sammen med den pædagogiske leder vil sørge for, at du får en god start i Månestrålen.

Yderligere oplysninger

Hvis I er to pædagoger, som gerne vil arbejde sammen, så er det også en mulighed.

Stillingen er på 37 timer om ugen, men kan forhandles til et lavere timetal, hvis det er et ønske. Tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du skulle have lyst til at besøge os, så kontakt pædagogisk leder Anne-Dorthe Nesgaard på 40 23 35 63 – så kan du få en rundvisning.

Søg via linket senest fredag den 28. februar 2025

Samtaler afholdes løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  09.  03.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du være med til at styrke børns overgange fra børnehave til skole? På Skolen på Amagerbro søger vi en engageret...
apartmentFuresø Kommune - KrudthusetplaceVærløse, 21 km fra København
Sjældent i udbud, Pædagog til børnehave, med natur og bevægelsespædagogik tæt på hjertet søges. Krudthuset, Bringetoften 26, Jonstrup 3500 Værløse, søger en pædagog til vores skønne børnehave. Timetal og starttidspunkt kan vi sammen finde...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
42 medarbejdere og to nye ledere. Vi søger en pædagog til vores børnehave og to til vores vuggestue. I Æblekassen arbejder vi ud fra mottoet 'Det skal være sjovt at være her, men vi er her ikke for sjov'. Derfor arbejder vi ud fra tre vigtige...