Respiratorisk hjælper - Nattevagt - VIKAR - Nordvestsjælland

apartmentA priori ApS placeNykøbing Sjælland calendar_month 

Dette er en vikarstilling som vågen respiratorisk hjælper til stillesiddende nattevagter.

Jeg søger en kvinde med hjertet på rette sted, der vil være med til at gøre en forskel for en ung kvinde som mig.

Leder du efter et job, uden faste timer, der kan give lige det ekstra i hverdagen, så er det måske dig vi leder efter.

Jeg er en glad og humoristisk ung kvinde, uden verbalt sprog. Jeg er multihandicappet og sidder i kørestol, men har et aktivt liv, med træning, skole, sociale arrangementer og fritidsinteresser som biografture, udflugter og musikarrangementer.

Om natten er jeg i c-pap behandling pga. svær søvnapnø, og jeg søger en vågen respiratorisk nattevagt til vikarvagter, når mit faste team holder ferie, er syge eller har andet fravær. Oplæring foregår i hjemmet, og du vil blive certificeret på RCØ (Respiratorisk Center Øst - Rigshospitalet), hvorfor erfaring ikke er nødvendig.

Vagterne er vågne nattevagter i tidsrummet 20.30 til 8.00, af 11 timers varighed alle dage året rundt. Arbejdet foregår hovedsageligt i mit og min families hjem i Fårevejle i Odsherred. Selve overvågningen forgår via kamera og monitor, fra tilstødende hyggeligt og funktionelt hjælperværelse.

Hjælper beskriver borger som "... en pige, man simpelthen ikke kan andet end at holde af. Hendes livsglæde og skønne humør smitter af på alle omkring hende. Hun har ben i næsen, et hjerte af guld og en evne til at fylde ethvert rum med grin og glæde."

Det vi søger:

Er en moden og selvstændig kvinde der kan se sig selv i rollen som handicaphjælper, med en god situationsfornemmelse og forståelse for det at arbejde i et privat hjem. Vi sætter pris på et godt humør, og et roligt gemyt - med hvem kemien er i orden.

  • Du har et ønske om et ekstra tilskud til det sjove i hverdagen, men er ikke afhængig af en fast indtægt.
  • Du er natteravn og nyder roen om natten.
  • Du er fleksibel og kan møde ind med kort varsel ved kollegaers sygdom.
  • Du er evt. allerede respiratorisk hjælper i en anden stilling, men ønsker flere timer.

Yderligere information:

  • Kvindelige ansøgere foretrækkes
  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Antal vagter: Dækning ved ferie, sygdom og andet fravær
  • Sidste frist for ansøgning: 01.05.2025
  • Afholdelse af samtaler og ansættelse: Løbende

Løn:

Du aflønnes med en grundløn på ca. 147 kr. og div. forskudttidstillæg på mellem 51 - 131 kr. pr. time samt evt. anciennitetsløn, jf. overenskomst.

Ansøgning:

Ansøgning sendes på mail til: risager@c.dk - med et billede af dig selv.

placeNykøbing Sjælland
Er du på udkig efter et job, hvor du kan gøre en forskel – selv når natten falder på? Hos Granhøjens Skæve Boliger søger vi en nattevagt til et lille team, der sammen støtter en psykisk udsat beboer i eget hjem. Du bliver en del af et lille...
thumb_up_altAnbefalede

Nattevagt 7-Eleven

apartment7-Eleven Butik 55placeRoskilde, 41 km fra Nykøbing Sjælland
Fast nattevagt til 7-Eleven på Toftegaards Allé 34 / Fælledvej 27 – Stillingen er 30 timer om ugen i gennemsnit Målet er klart – vi vil være dem i "klassen”, der sætter standarderne inden for convenience og vi skal motivere til vinderkultur! Vores...
apartmentDin Hjælperordning ApSplaceGræsted, 41 km fra Nykøbing Sjælland
Nattevagt søges til 19-årig glad, svært handicappet ung pige Er du vores nye nattevagt? Vi søger nattevagt til vores 19-årige datter Ida. Vores standard-behov for nattevagt er hver anden uge fra kl 22 – 06 i hverdagene og kl 22 – 07 i weekenden...