Pædagog til Børneinstitutionen Nord, Børnehuset Kastaniegården

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Vores faste pædagog er blevet vores nye daglige pædagogiske leder, og vi søger derfor en pædagog med hjertet på rette sted, til at træde i hendes sted pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.

Om os

Kastaniegården er en del af Børneinstitutionen Nord, som består af 8 børnehuse beliggende i henholdsvis Næsby, Søhus, Stige og Lumby. Vi arbejder med udgangspunkt i de, for Odense Kommune, gældende strategier med særlig fokus på sprog, dannelse og tidlig indsats.

Kastaniegården er et kommunalt børnehus med en børnehave gruppe på 32 børn. Vi har ansat 2 pædagogmedhjælpere, en pædagogisk assistent og 2 pædagoger (inklusive dig) til at arbejde i det daglige med vores dejlige børn, så de kan få en indholdsrig, lærerig og tryg hverdag.

Vi er midt i en proces, hvor vi skal have et fornyet blik på vores fælles børnesyn og vores arbejde med børnenes deltagelsesmuligheder, og vi håber du vil være med til, sammen med os, at udfordre og udforske vores mange muligheder.

Om dig

Af dig forventer vi:

  • du er mødestabil, engageret og deltagende
  • du er udviklingsorienteret og nytænkende
  • du er videbegærlig, nysgerrig og undersøgende i dit pædagogiske arbejde
  • du er refleksiv i forhold til egen og andres praksis
  • du har veludviklede relationelle kompetencer
  • du kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • du kan tage initiativ og arbejde selvstændigt
  • du har humor, masser af energi og et positivt sind
Vi kan tilbyde
  • Et børnehus i faglig udvikling baseret på høj kvalitet i arbejdet med kerneopgaven
  • Et børnehus med fokus på betydningen af fællesskabets og det at løfte i flok
  • Et børnehus, hvor der er rig mulighed for at tage ejerskab og få indflydelse
  • Et børnehus, hvor det gode arbejdsmiljø vægtes højt

Vi synes selv vi har et dejligt børnehus, og det er vigtigt for os at børnehuset fremstår pænt, ordentligt, vedligeholdt og har nogle æstetiske læringsrum, både inde og ude. Ligeledes er det vigtigt for os at have et godt indeklima til gavn for alle, der har deres daglige færden i børnehuset.

Vi har et dejligt stort udeareal, som består af en stor overdækket terrasse, der bliver benyttet meget på den del af året hvor vind og vejr tillader det. Vores legeplads er delt op í tre forskellige områder, med fokus på lege, fysisk aktivitet, relationer og fordybelse.

I vores bygninger, der består af tre længer, har vi i det ene længe indrettet et fantastisk univers med fokus på hygge, leg og bevægelse. I den anden af vores længer holder den kommunale dagpleje til med legestuen Karoline og gæstehuset Amalie, og i den sidste længe er børnehusets grupperum, køkken m.m. Vi har også en bus med plads til 8 børn som vi bruger meget i det daglige.

Det er derfor en fordel at du har kørekort.

Vi synes selv at vores rammer er med til at give børnene og deres forældre en stor følelse af tryghed, hygge og samhørighed.

I Odense Kommune arbejder vi med fuldtids- og livsfasepolitik. Målet med fuldtidspolitikken er at give medarbejderne mulighed for et bedre forsørgelsesgrundlag, både i løbet af arbejdslivet, men også efter pensionering. Det betyder at vi på dagtilbudsområdet har fokus på, at fuldtidsansættelse er udgangspunktet.

Samtidigt har vi fokus på, at livsfaser kan betyde behov for nedsat tid i kortere eller længere perioder. Der vil derfor være løbende dialog i løbet af ansættelsen med fokus på arbejdstiden og det overordnede mål om ansættelse på fuld tid.

Som ansat bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingen og Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud.

Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, eller har du lyst til at komme og besøge huset kan du kontakte pædagog Cecilie Hauge Malling på 63 75 19 50 eller institutionsleder Jan Wagn Lindstrøm Jørgensen på 29 63 11 24.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 21. marts 2025, og vi forventer af afholde samtaler den 26. marts 2025.

apartmentOdense KommuneplaceOdense
Skal du være vores nye kollega i vores afdeling bestående af lærere, pædagoger og en gruppe skønne elever? Vores kollega går på barsel og vi søger derfor en pædagog til Heldagsafdelingen på Sanderumskolen i et barselsvikariat pr. 1. maj 2025...
apartmentOdense KommuneplaceOdense
Er du uddannet pædagog? Har du erfaring inden for specialundervisningsområdet? Så fortsæt endelig med at læse dette stillingsopslag. Vi søger en pædagog i et barselvikariat i OBS-klasserne på Stige Skole. Hos os ”gør børn det rigtige, hvis de kan...
apartmentOdense KommuneplaceOdense
Er du uddannet pædagog, energifyldt og brænder for arbejdet i en vuggestue? Vil du være en del af et godt arbejdsfællesskab, hvor vi giver de bedste betingelser for børn og familier i deres første møde med dagtilbudslivet? Er omdrejningspunktet...