Løn og regnskabsmedarbejder

apartmentLemvig, Struer og Holstebro Provsti placeLemvig calendar_month 

Til Det Fælles Regnskabskontor for menighedsråd i Struer, Lemvig og Holstebro provstier

Bliv en del af et engageret team, hvor tal, struktur og faglig fordybelse går hånd i hånd med et stærkt fællesskab og et tæt samarbejde med menighedsrådene. Her får du muligheden for at gøre en reel forskel og udvikle dig i en rolle med både ansvar og indflydelse.

Det Fælles Regnskabskontor har siden 1. januar 2023 været et tilbud til menighedsrådene i de 3 provstier. Vi søger en medarbejder i en stilling på mellem 32-37 timer/uge. Stillingen ønskes besat 1. maj 2025.

Vi står over for et generationsskifte og søger derfor en engageret medarbejder, der har lyst til at gøre en forskel i en meningsfuld rolle. Dine erfarne kollegaer vil stå klar med intro og sparring på dine spørgsmål. Du skal samtidig være god til selv at opsøge viden og hurtig til at sætte dig ind i regnskaber inden for offentlig forvaltning.

Det er vigtigt, at du arbejder selvstændigt, trives med egne ansvarsområder og motiveres af den tætte relation til menighedsrådene. Du skal også kunne oplære nye kasserere og menighedsråd i arbejdet med økonomisk forvaltning og være en støtte i deres økonomiske opgaver.

Vi er en selvstændig juridisk organisation med egen bestyrelse, valgt af og blandt de deltagende menighedsråd. Bestyrelsen er ansættelsesmyndighed i samarbejde med regnskabskontorets daglige leder. Vi er 5 medarbejdere i varierende ansættelsesgrader til at servicere pt.

22 menighedsråd. Fysisk har vi kontor i Businessparken i Struer. Vi sætter faglighed, IT-færdigheder, service, god kommunikation og et godt arbejdsmiljø højt. Vi arbejder efter et årshjul og kan i perioder have mange opgaver med deadlines. Aftenmøder med bl.a. menighedsråd forekommer i mindre omfang og du vil derfor også have mulighed for fleksibel arbejdstid på øvrige tidspunkter.

De vigtigste arbejdsopgaver:

  • Løbende kontakt med menighedsrådene både via mail, telefon og møder. Her får vi information om f.eks. afvigelser i løn, spørgsmål til budgetter og betaling af regninger, ønsker til vejledning inden for økonomilov og god offentlig forvaltning.
  • Bogføring, afstemning og klargøring til kasseeftersyn.
  • Udarbejde budgetforslag, kvartalsrapporter og regnskaber til menighedsråd og revisor. Om foråret er der typisk mere travlt end om efteråret.
  • Lønbehandling, ferieregnskab, refusionsopgørelser m.v.
  • Momsopgørelser og indberetninger. Du får ansvar for momsopgørelse og indberetninger for de menighedsråd, du er primær regnskabsmedarbejder for.
  • Udviklingsopgaver, som understøtter, at menighedsrådene kan leve op til gældende lovgivning.
  • Oplæring af nye kasserere og menighedsråd i arbejdet med økonomisk forvaltning, så de føler sig trygge i deres rolle.
  • Der er en obligatorisk uddannelse svarende til ca. 3 uger fordelt over 2 år. Vi løser de udfordringer, vi oplever, sammen, men det skal være naturligt for dig at opsøge viden på egen hånd og spørge om hjælp, når det er nødvendigt.
Vi søger netop dig, som har lyst og er god til at lære nye arbejdsområder at kende og er hurtig til at sætte dig ind i komplekse regnskaber inden for offentlig forvaltning. Du skal tage aktivt del i, at helheden fungerer, og driften er stabil, og er derfor fleksibel i forhold til opgavevaretagelsen.

Vi hjælper hinanden med at yde den bedste service over for menighedsrådene, også i pressede perioder.

Du skal have flair for god service, administration og økonomi og gerne erfaring inden for kirkeregnskab eller anden offentlig regi. Vi forventer du er god til at håndtere forandringer og er systematisk i din tilgang, når nye menighedsråd skal modtages i regnskabskontoret.

Du har bil og almindeligt kørekort.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 25. marts kl. 9.00

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 338.012- 426.538 kr. årligt. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen, og rådighedstillægget udgør årligt 38.192,88 kr., som tillægges årslønnen. Der betales desuden et OK-tillæg på 921,05 kr.

årligt. Alle tal opgivet i nutidskroner for en fuldtidsstilling 37 timer pr. uge. Herudover får du en 18% fuld, arbejdsgiverbetalt pensionsordning. (Der tages forbehold for ændringer i forbindelse med lønstigning 1. april 2025)

Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med ansættelsesgraden. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Bestyrelsen for Det Fælles Regnskabskontor og Danmarks Kordegneforening.

Vi indhenter referencer og evt. personprofil i forbindelse med ansættelsessamtalen, som forventes at finde sted d. 27.03.2025. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsesproceduren.

Kørekort: B Almindelig bil

Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

apartmentLemvig KommuneplaceLemvig
Ønsker du et spændende og omskifteligt arbejde, så er det måske dig vi mangler. Vi søger en serviceorienteret administrativ medarbejder, som trives i en omskiftelig hverdag med en bred kontaktflade. Om os Lemvig kommunale dagpleje modtager børn...
apartmentCafé LarsenplaceLemvig
Vi søger en serveringsmedarbejder, til at servicere vores gæster. Som tjener er du spisestedets vært, der tager imod bestillinger og serverer maden for gæsterne. Derudover sørger du også for at rydde af bordene og holde serveringsområdet pænt og...
electric_boltStraks start

Musiklærer med noget på hjerte

apartmentSENIORHØJSKOLEN, NR. NISSUMplaceLemvig
SeniorHøjskolen i Nr. Nissum søger en musiklærer Der opslås hermed en højskolelærerstilling som musiklærer på SeniorHøjskolen i Nr. Nissum med start snarest muligt. Vi har tre ønsker til vores nye musiklærer:  •  Du skal spille godt på klaver og...