Tysktalende Studentermedhjælper – HR, Marketing & Kommunikation
Bliv vores tyske stemme i HR-ON. Tysktalende studentermedhjælper med interesse for HR, Tech eller Marketing søges
Er du en tysktalende studerende med passion for HR, teknologi, marketing eller kommunikation? Ønsker du at omsætte din teoretiske viden til praksis i en dynamisk virksomhed? Så er denne stilling noget for dig!
Vi er centralt placeret i hjertet af Odense og har i årevis revolutioneret rekrutterings- og HR-processer med vores populære platforme, HR-ON Recruit og HR-ON Staff. Vi er i fuld gang med at tage de første skridt ind på det tyske marked inden for HR- og rekrutteringssystemer, og derfor søger vi en tysktalende studentermedhjælper, der kan styrke vores markedsføring og dialogen med tyske virksomheder.
Dine ansvarsområder:
- Kommunikation: Oversættelse og udarbejdelse af tyske tekster, der øger synligheden og forståelsen af vores produkter.
- Marketing: Udarbejdelse af whitepapers, checklister og andet materiale. Oversættelse af fysiske grafikker og flyers, samt undertekster på og indtaling af videoer på tysk, til vores tyske målgruppe.
- HR-support: Støtte vores support-team med administrative opgaver og være med til at onboarding og skabe solid support for vores voksende tyske gruppe af kunder.
Din profil:
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing, HR eller IT.
- Du er flydende i tysk på modersmålsniveau og har gode danskkundskaber.
- Du har en stærk interesse for HR, teknologi og digital kommunikation.
- Du er proaktiv, detaljeorienteret og arbejder selvstændigt.
Vi tilbyder dig:
- Muligheden for at blive en del af et dynamisk team i en spændende virksomhed med udfordrende opgaver
- Arbejdstid efter aftale
- Positivt og ungdommeligt arbejdsmiljø
- Lækker og gratis frokostordning
- Adskillige sociale arrangementer årligt
- Central belligenhed i Odense Banegård Center
Om HR-ON og teamet
Hos HR-ON har vi på få år etableret os som den foretrukne partner for flere kommuner, multinationale selskaber og professionelle rekrutteringsvirksomheder – og vi fortsætter med at vokse. I dag består vores team af omkring 50 dedikerede medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Tyskland, Norge og Japan.Vi udvikler innovative HR-løsninger fra vores hovedkontor i hjertet af Odense samt kontorer i Jylland og på Sjælland. Med en bred vifte af baggrunde, erfaringer og uddannelser arbejder vi sammen om softwareudvikling, kundesupport, administration, salg, marketing og kommunikation.
Vi er ikke bare kolleger - vi er et fællesskab, hvor forskellige perspektiver, arbejdsstile og personligheder trives side om side. Hos os er hierarkier erstattet af tillid og selvledelse, hvor resultater vægtes højere end tid, og mening vigtigere end ordrer.Her er der plads til både fordybelse i egne opgaver, kreative brainstorms, sjove stunder rundt om bordtennisbordet og sociale arrangementer.
Hos HR-ON ser vi diversitet som en af vores største styrker. Vi tilbyder et fleksibelt og rummeligt arbejdsmiljø, hvor du både kan udvikle dine faglige kompetencer og være dig selv. Som en del af teamet får du adgang til attraktive medarbejdergoder som pension, sundhedsforsikring, frokostordning og firma-padel - og som fastansat bliver du en del af vores warrant-program, hvor du får andel i den økonomiske succes, du er med til at skabe.
Det praktiskeHvor: Østre Stationsvej 27, 3. sal, 5000 Odense C
Hvornår: Opstart snarest muligt
Vi afholder løbende samtaler, indtil vi finder den rette.Du er meget velkommen til at kontakte Nick Bo Meldgaard, Marketing Manager, på tlf. 31237918, hvis du har spørgsmål.