Aarhus Maskinmesterskole søger underviser med kompetencer i håndværk, teknik og automation.
Aarhus Maskinmesterskole er en maritim videregående uddannelsesinstitution, der uddanner professionsbachelorer (maskinmestre) og produktions- og automationsteknologer til fremtidens tekniske ledere. Aarhus Maskinmesterskole er Danmarks største maskinmesterskole med flere end 1000 studerende fordelt i Aarhus, Viborg og som fjernundervisning.
Aarhus Maskinmesterskole er inde i en meget positiv udvikling med flere studerende, mere FoU (Forskning og Udvikling) og ny fokus på efter- og videreuddannelsesaktiviteter, hvilket alt sammen stiller krav til en fortsat udbygning af organisationen med flere ansatte.
Vi søger derfor nye kollegaer pr. 1. januar 2025.
Vi søger nye kollegaer med nedenstående profiler:
Profil 1 – Underviser inden for industriel automation
Primære opgaver og ansvarsområder- Planlægning, udvikling og gennemførelse af undervisning
- Deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter
- Videndeling og samarbejde med kollegaer
- Stærke kompetencer inden for industriel automation
- Erfaring med én eller flere af følgende områder:
- Procesanalyse og automation,
- Styring og regulering
- Robotter, servo, vision mv.
- Digitalisering, netværk, datahåndtering, IoT mv.
- Uddannet maskinmester, ingeniør, automationsteknolog, Data Scientist eller en anden relevant videregående uddannelse
Du vil blive ansat i enten en adjunkt- eller lektorstilling afhængig af dine kvalifikationer.
Profil 2 – Underviser inden for håndværksfag
Opgaver og ansvarsområder- Planlægning, udvikling og gennemførelse af undervisning
- Deltagelse i faglig udvikling
- Videndeling og samarbejde med kollegaer
- Stærke kompetencer inden for håndværksfag
- Erfaring med én eller flere af følgende områder:
- Smedearbejde
- Spåntagning
- El-teknik
- Automation
- forbrændingsmotorer, primært større dieselmotorer
- håndværksmæssig uddannelse fx. smed, elektriker, industritekniker. Du kan også have en håndværksmæssig uddannelse suppleret med en videreuddannelse som maskinmester eller ingeniør.
Du vil blive ansat som fagunderviser eller i en adjunkt- eller lektorstilling afhængig af dine kvalifikationer.
Profil 3 – Laboratoriemedarbejder inden for automation
Opgaver og ansvarsområder- Bidrage til udvikling af laboratoriefaciliteter
- Indkøb og idriftsætning af nyt udstyr
- Vedligehold, opdatering og fejlretning på udstyr
- Støtte undervisere i laboratorieundervisningen
- Stærke tekniske kompetencer inden for automationsområdet.
- Elektriker, automatiktekniker, automationsteknolog eller anden relevant teknisk uddannelse.
- Et spændende fagfællesskab omkring teknik og uddannelse
- En fleksibel hverdag
- Et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Vi sørger for en grundig indflyvning og støtte i opstarten med dine arbejdsopgaver, og for at du bliver en integreret del af det stærke kollegiale fællesskab på Aarhus Maskinmesterskole. Der er bl.a. mulighed for at engagere sig i personaleforeningen, deltage i ugentlige fredagsbarer, blive medlem af fitness-foreningen eller selv tage initiativ til faglige og sociale arrangementer.
Arbejdssted
Aarhus Maskinmesterskole, Navitas, Inge Lehmanns Gade 19 – 8000 Aarhus C og Aarhus Maskinmesterskoles tilhørende adresser.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og din pågældende organisation.
Ansættes du som adjunkt, skal du gennemføre et uddannelsesforløb, som kvalificerer dig til en lektorstilling. Dette indebærer pædagogisk uddannelse, deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter og måske en faglig opkvalificering på diplom- eller masterniveau afhængig af din baggrund.
Stillingerne er på fuldtid 37 timer/uge.
Ansøgningsfrist for alle stillinger er mandag d. 18. november 2024.
Ansættelsessamtaler bliver holdt mandag-tirsdag d. 25-26. november 2024.
Skriv i din ansøgning hvilken profil du søger.
AAMS ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, etnicitet mv.
Yderlige informationen
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Benny Dalgaard på tlf. 41 22 71 12, eller på mail bd@aams.dk.
Vi henviser i øvrigt til vores hjemmeside: www.aams.dk, hvor du kan læse mere om skolen og vores uddannelser.