Store Heddinge skole søger pr. 1 januar 2025 1 pædagog 32 timer ugentlig til nyetableret skoletilbud med tilhørende SFO for elever med autismepædagogiske behov
Som pædagog møder du ind i skoledelen, hvor du er understøttende, og følger børnene videre i fritidsdelen.
Vi søger en pædagog til vores indskolingsklasse. Stillingen kræver et tæt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger både i de enkelte klasser, men også på tværs af vores 3 autismeklasser.
Kompetencer vi gerne ser hos dig:- Du er pædagoguddannet, meget gerne med erfaring indenfor området eller nysgerrig på at lære området at kende
- Du er struktureret, konkret og visuelt understøttende i din planlægning og tilgang til eleverne
- Du formår at være rolig, relationsdannende, anerkendende og selvreflekterende i dit møde med det enkelte barn
- Du har gode samarbejdsevner, men samtidig kan du arbejde selvstændigt
- Du er nysgerrig på den enkelte elevs særlige behov og særlige måde at lære på
- Du er udviklingsorienteret, og kan sætte gang i pædagogiske aktiviteter og processer
Vi tilbyder en skole med gode kollegaer, gode fysiske rammer, egen forberedelsesplads og en uhøjtidelig omgangsform.
På Store Heddinge skole er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene trives i fællesskaber. Vi prioriterer læring, fordybelse og dannelse højt sammen med udvikling af de faglige og sociale kompetencer.
Skolen ligger tæt på UNESCOs Verdensarv- Stevns klint med tilhørende Oplevelsescenter Stevns Klint. Der er Stevns Naturcenter, Rødvig havn, skove og strande lige i nærheden.
Vi glæder os til at høre fra dig!Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Flemming Schaaf, tlf. 23477434 eller afdelingsleder Dorte Jensen tlf. 30428943.
Ansøgningsfristen er torsdag den 21. november. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 26. november efter klokken 16.00.Ansøgningen skal sendes via www.stevns.dk, Ledige stillinger, klik på annoncen, her skal ansøgningen sendes elektronisk.