Administrativ medarbejder med flair for økonomi til Socialområdet – pr. 1. januar 2025

apartmentFaaborg-Midtfyn Kommune placeFaaborg calendar_month 

Administrativ medarbejder med flair for økonomi til Socialområdet – pr. 1. januar 2025

Faaborg-Midtfyn Kommune

Vi søger en administrativ medarbejder med stærk økonomisk baggrund til en fuldtidsstilling, der samtidig har interesse for personaleadministration. Du vil indgå i et lille team på to personer, hvor samarbejdet er tæt og fokuseret. Teamet er en del af et kontorfællesskab med andre administrative medarbejdere.

Stillingen er organiseret under Socialområdet, og dit primære arbejdssted vil være i Gislev.

Om Myndighed Voksen Social

Myndighed Voksen Social arbejder primært inden for servicelovens voksenbestemmelser. Målgruppen omfatter voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, socialt udsatte samt voksne med psykiatriske diagnoser, psykisk sårbarhed eller misbrugsproblematikker.

Organisatorisk består Myndighed, udover administrationen, af 18 rådgivere fordelt på to teams, samt en afdelingsleder, fagkoordinator og en kontraktforhandler. Du vil referere til områdeleder Rikke Frandsen.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Bogføring af borger- og personale relaterede fakturaer. Der arbejdes pt. på overførsel af en del af dette til en administrativ robot
  • Administration og udkast til afgørelser vedr. specialtandpleje
  • Personaleadministration: Indberetning af arbejdstider og sygefravær.
  • Økonomiske kontrolopgaver, rapportering og analyse.

Vi ønsker, at du:

  • Har en relevant administrativ uddannelse.
  • Har stærke økonomiske kompetencer og erfaring med økonomiopgaver.
  • Har en naturlig lyst og evne til at forstå og udnytte IT-systemer optimalt. Som erfaren bruger af Excel arbejder du på et avanceret niveau. Vi anvender systemer som Prisme 365, KMD Børn/Voksen, Silkeborg Data og NEXUS, så kendskab til disse vil være en fordel men ikke et krav.
  • Har en stærk forbedringsmentalitet og motiveres af at sætte nye standarder og nå stadig mere kvalificerede mål. Du er struktureret med blik for detaljer og tager ansvar for opgaver, som du følger venligt og vedholdende til dørs, så de afsluttes tilfredsstillende.
  • Møder vores kollegaer og samarbejdspartnere med en åben og positiv tilgang.

Vi tilbyder:

  • En udfordrende, inspirerende og alsidig hverdag.
  • Opgaveløsning på et højt fagligt niveau.
  • Eget ansvarsområde men med tæt samarbejde med nærmeste kollega.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Et uhøjtideligt miljø med gode kolleger.

Ansøgningsfrist:

Den 21. november 2024 kl. 12.00

Samtaler:

Vi afholder samtaler den 25. november 2024.

Løn:

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:

Vil du vide mere, kan du skrive en mail til rfran@fmk.dk, så vil du blive kontaktet hurtigst muligt herefter.

apartmentÆrø Kommune - Ældre- og sundhedsområdetplaceÆrøskøbing, 25 km fra Faaborg
Er du en engageret og struktureret person, der brænder for at gøre en forskel i hverdagen for borgere og kollegaer? Så har vi den perfekte stilling til dig! Vi søger en administrativ medarbejder til vores udekørende område, som består af hjemme...
apartmentSirius afd. MøllebakkevejplaceRinge, 22 km fra Faaborg
Vi søger pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt en vagtplanlægger/administrativ medarbejder med enten en pædagogisk- eller en kontoruddannelse. Stillingen er på 30 – 32 timer ugentligt i dagtimerne på hverdage.  •  lyder det som noget for dig, så...
apartmentUddannelses- og ForskningsministerietplaceSvendborg, 24 km fra Faaborg
og regnskabsforhold  •  sagsbehandling i forskellige IT- og økonomisystemer  •  budget og regnskabsopfølgning. Er du vores nye kollega? Vi forestiller os at, du har en administrativ baggrund eller en baggrund, som giver gode forudsætninger for at varetage en bred vifte...