Udlejningskonsulent søges til branchens mest attraktive arbejdsplads

apartmentLOXAM A/S placeSakskøbing calendar_month 

Hos LOXAM A/S er vi meget mere end udlejning – for os er relationen vigtigere end selve ordren. Hver dag går vi på arbejde med et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden, arbejder som et team og har det sjovt undervejs. Nu har vi plads til en ny kollega, der vil være en del af holdet.

Brænder du for kundeservice, der skaber smil og tryghed hos kunderne – hver gang? Trives du i en dynamisk hverdag, hvor omprioriteringer er en naturlig del af arbejdet, men hvor kunden altid er i fokus, og vi stræber efter at levere byens bedste service?

Så er du måske den udlejningskonsulent, vi ser frem til at byde velkommen til vores team i Sakskøbing.

Arbejdsopgaverne er en god kombination af kundeservice, rådgivning, administration og praktiske opgaver – både inde og ude. Du vil blandt andet:

  • Være en integreret del af teamet og bidrage til alle typer opgaver inden for kundeservice og udlejning
  • Yde professionel og effektiv rådgivning samt håndtere ordrebehandling af udlejningsaftaler
  • Pakke og klargøre maskiner til udlejning ude på pladsen
  • Rådgive kunder om de bedste løsninger til deres opgaver med fokus på udlejning og salg
  • Disponere og planlægge både intern og ekstern transport i forhold til materiellets tilgængelighed
  • Sikre opfølgning på udlejninger, leveringer og kundehenvendelser samt registrere data i vores systemer
  • Håndtere slutfakturering i vores ordrestyringssystem

Hvem er du?

Hos os er din baggrund ikke det vigtigste – men kendskab til branchen eller entreprenørfaget er en klar fordel. Det, der virkelig gør en forskel, er dit mindset, din passion for service og din nysgerrighed efter at lære vores maskiner og produkter at kende.

Jo mere du nørder, desto bedre kan du rådgive vores kunder!

Du vil trives i rollen, hvis du:

  • Har lyst til at tage fat – både administrativt og praktisk ude på pladsen
  • Trives i et tempofyldt miljø, hvor hurtige beslutninger er en del af hverdagen
  • Er en ægte teamspiller og forstår vigtigheden af stabilitet og samarbejde
  • Er skarp til at strukturere, prioritere og planlægge dine opgaver
  • Er engageret, proaktiv og mestrer relationsskabende kundeservice – både i telefonen, over disken og ude på pladsen
  • Altid er klar til at give en hjælpende hånd, uanset om det er i travle eller stille perioder, for at få hverdagen til at køre
  • Har truckcertifikat og trailerkørekort – det er en fordel, men ikke et krav

Dit kommende team er...

Du vil indgå i afdelingens vagtplan sammen med resten af teamet, der består af en afdelingschef, to servicemedarbejdere, en udlejningskonsulent, en mekanikeransvarlig og en chauffør. Sammen håndterer vi kundebestillinger, sikrer præcise og rettidige leveringer samt rådgiver og assisterer kunderne i alle spørgsmål vedrørende udlejning af vores materiel.

Som en ISO-certificeret virksomhed stiller vi høje krav til overholdelse af retningslinjer, dokumentation og administrativ opfølgning. Dette sikrer kvalitet og sikkerhed i vores arbejde.

I teamet lægger vi vægt på et godt samarbejde, en positiv og respektfuld tone samt at skabe en arbejdsdag, hvor vi har det sjovt sammen. Vi hjælper altid hinanden og finder løsninger, der får dagen til at fungere bedst muligt for alle.

Hvorfor blive en del af LOXAM...

.. fordi vi går op i dig, dine kollegaer og vores kunder!

LOXAM A/S tilbyder dig et job i en stabil og stærk international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Du kommer ikke til at kede dig, da aktivitetsniveauet er højt og vi samtidigt gør os umage med at vægte kvaliteten, servicen og relationen højt.

Vi fejrer store som små succeser, går meget op i medarbejdernes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde, og kompetenceudvikler og træner løbende vores medarbejdere i at blive endnu dygtigere, hvorfor din personlige udvikling prioriteres.

Vi er Great Place To Work Certificeret, som betyder, at medarbejderne udtrykker en samlet stor glæde over at være en del af LOXAM og lægger vægt på, at de dagligt er med til at gøre en forskel, kan være sig selv

og viser omsorg for hinanden samt oplever anerkendelse og fleksibilitet fra ledelsen.

Arbejdsstedet er i vores afdeling i Sakskøbing: Skifervej 1, 4990 Sakskøbing.

Åbningstid er kl. 06.30 til kl. 16.00, fredag kl. 15.00, og din arbejdstid vil være placeret i dette tidsrum.

Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg” – senest den 8. april 2025. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Spørgsmål angående stillingen kan rettes til afdelingschef Michael Balzer Nielsen på tlf. 20 90 36 25.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentGuldborgsund KommuneplaceSakskøbing
Er du uddannet farmakonom, har god erfaring med dig, har lyst og mod på at være med til at skabe en ny stilling på området – så læs videre.Som farmakonom på plejecenterområdet bliver du en del af en hverdag på 10 forskellige plejecentre, herunder...
thumb_up_altAnbefalede

Clausen & Larsen søger Bogholder

apartmentPeugeot Sakskøbing Clausen & Larsen I/SplaceSakskøbing
Er du vild med tal og brænder du for at få tingene til at stemme? Så har vi en spændende mulighed for dig i autobranchen! Vi søger nemlig en engageret bogholder der kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket selv på hektiske dage. Arbejdsopgaver...
apartmentHOTEL SØPARK, MARIBO A/SplaceMaribo, 8 km fra Sakskøbing
Er du en serviceorienteret og imødekommende person, der elsker at møde nye mennesker? Milling Hotel Søpark søger en engageret receptionist til at blive en del af vores fantastiske team. Som receptionist hos Milling Hotel Søpark er du vores gæsters...