Faglig koordinator søges til Specialafsnittet på Plejecenter Kærdalen, Område Vejen

apartmentVejen Kommune placeVejen calendar_month 

Vi søger hjælp til implementeringsopgaver, formidlingsopgaver og afgrænsede driftsopgaver og søger derfor en Faglig Koordinator. Stillingen er tiltænkt en SSA på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 4. weekend fra 1.5.25.

Som udgangspunkt vil timerne være fordelt med halvdelen af din ansættelse, som koordinator og halvdelen af timerne i driften blandede vagter, men hovedvægten på dagvagter.

Kan du se dig selv som ansvarlig for implementering af faglige tiltag, tovholder på forskellige projektopgaver og i rollen som stærk sparringspartner for både gruppeleder og dine kolleger, så er det stillingen som Faglig Koordinator på Specialafsnittet du skal søge.

Opgaver der vil indgå i stillingen er:

  • Understøtte kollegaerne i at arbejde målrettet med kerneopgaven.
  • Sikre koordinering, prioritering og planlægning af den faglige opgaveløsning i forhold til ressourcer og kompetencer i gruppen, i samarbejde med vagtplanlægger og afdelingens SOSU medarbejdere.
  • Støtter op om nye procedurer/tiltag og arbejdsgange, som skal implementeres
  • I tæt samarbejde med gruppeleder planlægge og afvikle nødvendig mødeaktivitet for at løse opgaven fx gruppemøder, statusmøder med borger/ pårørende, faglig sparring m.m.
  • Understøtte og samarbejde med ressourcepersonerne, herigennem fremme ideer og muligheder for at det gode hverdagsliv, implementering af velfærdsteknologi og andre tiltag, som gør hverdagen bedre/lettere.
  • Sikrer nyansatte en god on boarding og plan for kompetenceudvikling og grundig introduktion

Specialafsnittet er en afdeling for mennesker med en hjerneskade oftest en demens diagnose, hvor vi har 16 faste boliger og 2 midlertidige boliger. Derudover har vi natpladstilbud 4 dage om ugen.

I tilknytning til afdelingen har vi Seniorklubben Vejen som er et dagtilbud fra tirsdag til fredag med op til 8 borgere om dagen.

Vi er et team der står sammen og vi er meget stolte af, at vi sammen opnår succes med opgaverne. Der er stort engagement og psykologisk tryghed i teamet, og vi har stort fokus på at forbedre og udvikle gode rammer for et godt arbejdsfællesskab, hvor der tages individuelle hensyn.

Kan du se dig selv i stillingen så hold dig ikke tilbage med en ansøgning.

Stillingen aflønnes efter forhåndsaftale med FOA og funktionsbeskrivelse kan tilsendes efter ønske.

I din ansøgning bedes du opgive mindst en reference person.

Ansøgningsfrist kl. 12.00 den 21.3 og forventet samtaler 24.3.25

Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til gruppeleder Sigrid Rindom. Tlf.: 30170595 Efter 13.3 kan der tages kontakt til afdelingen på tlf. 79965800 ved ønske om mere information.

apartmentVejen KommuneplaceBrørup, 8 km fra Vejen
er det måske lige præcist dig, vi søger som ny kommende kollega. Om Jobbet: Vejen Kommunes Familieafdeling søger en engageret og kompetent faglig koordinator, der vil være med til at understøtte, udvikle og styrke kvaliteten i vores arbejde. Som faglig...
apartmentRusmiddelcenterplaceMiddelfart, 37 km fra Vejen
omkring borgeren og deltager således også i koordinerende indsatsforløb med borgeren. I Rusmiddelcentret er der tilknyttet 1 faglig koordinator, 5 behandlere, 2 sygeplejersker, og 1 læge. Vi søger en behandler med socialfaglig uddannelse og meget gerne...
apartmentDomstolsstyrelsenplaceKolding, 21 km fra Vejen
i retsafdelingen. I retsafdelingen er der ud over de to funktionschefer og afdelingslederen en teamleder for straffeområdet, en faglig koordinator for civil og familie og ca. 30 dedikerede sekretærer, elever og studerende. Funktionscheferne i retsafdelingen...