Sygeplejerske til lægepraksis
Er du glad for kontinuitet i patientkontakten, god til skabe struktur og kan du lide arbejdet med de kronisk syge patienter? Har du lyst til at nørde med hypertension og diabetes – og har du samtidig mod på mange andre forskellige patientkategorier – så er arbejdet som praksissygeplejerske måske noget for dig.
Vi er en kompagniskabspraksis bestående af to læger, en social- og sundhedsassistent og en sekretær søger en positiv, stabil og fleksibel sygeplejerske 28-37 t/ugtl.
Da vores praksissygeplejerske har valgt at søge nye udfordringer, søger vi nu en sygeplejerske, der under stort ansvar og indflydelse vil være med til fortsat at holde den faglige standard høj.
Stillingen vil indebære:
- Kronikerkontroller af primært diabetes-, hypertensions- og KOL-patienter.
- Selvstændige konsultationer, fx vaccinationer, sårpleje, mindre skader og simple infektioner.
- Blodprøvetagning, ekg og lungefunktionsundersøgelser.
- Aflastning i sekretariat ved behov.
Til gengæld kan vi tilbyde en arbejdsplads med tæt samarbejde, humor og en rigtig god stemning. Dagligdagen er meget varieret, så det er vigtigt, du kan håndtere mange patientkontakter og alligevel bevare overblikket.
Hvis du er sygeplejerske og har en faglig baggrund fra for eksempel praksis eller medicinsk ambulatorium, er det selvfølgelig en fordel – resten kan vi lære dig her i praksis og evt. ved relevante eksterne kurser.
Løn efter overenskomst med DSR.
Tiltrædelse: 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale.
Er du interesseret? Så skynd dig at sende en ansøgning inklusive CV ved at klikke på "Ansøg" nedenfor.
Ansøgningsfristen er 21. april 2025 og samtaler afholdes 24. april
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte klinikken på tlf. 4759 0707.
Med venlig hilsen
Lægerne Lisa West og Rikke BrandtSkibby Lægehus
Røgerupvej 4
4050 Skibby
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.