Serviceminded ejendomsadministrator/økonomimedarbejder - Vejle - ref. n30568619
Er du både skarp på tal og kundeservice? Har du en regnskabsmæssig baggrund, og brænder du for at levere den bedste service? Så er det dig, vi leder efter til vores team hos Vinding Gruppen.
Vi vokser og søger derfor én eller flere ihærdige og servicemindede ejendomsadministratorer/økonomimedarbejdere, som vil indgå i et team bestående af 6 fantastiske kollegaer. Det er ikke en forudsætning, at du sidder med ejendomsadministration i dag.Vi er også åbne for, hvis du er nyuddannet finansøkonom/bachelor eller lignende. Bare du har talforståelse, gåpåmod og en lyst til at lære. Vi kigger mere på personen end på dit CV.
Dine opgaver:
Du vil få et selvstændigt ansvar for udvalgte selskaber og ejendomme. Ikke to dage er ens, men dine opgaver kommer bl.a. til at bestå af:
- Besvarelse af lejerhenvendelse vedr. kontraktmæssige forhold (vores driftsafdeling tager sig af de dryppende vandhaner og andre ejendomsspecifikke forhold)
- Lejeopkrævning og -regulering
- Udarbejdelse af lejekontrakter
- Flytteopgørelser og afregning overfor lejere
- Forbrugsregnskaber
- Restanceopfølgning og rykkerproces
- Bogføring, betalinger, perioderegnskab og klargøring af materiale til revisor ifm. årsafslutning
Vi har stort fokus på vores processer og ansvarsområder. Derfor har du i fremtiden også mulighed for at sætte dit eget præg på jobindholdet.
Hvad vi søger hos dig?
Vi bruger i dag Unik Bolig og Office-pakken, så hvis du føler dig hjemme i disse systemer, er det en fordel, men ikke et krav. Viljen og evnen til at lære er det vigtigste.
I dit arbejde er du analytisk, struktureret og tager ansvar. Derudover er det vigtigt, at du er serviceorienteret overfor lejere og samarbejdspartnere. Du har godt humør, og en positiv løsningsorienteret indstilling.
Hvem er vi?
Vinding Gruppen A/S er en Forvalter af Alternative Investeringsfonde (FAIF) som siden 1998 har arbejdet med investeringsejendomme og ejendomsadministration for vores investorer. Vi ejer ikke selv investeringsejendomme, men administrerer i dag et større antal selskaber med ejendomme over det meste af Danmark.Vi vokser og oplever stor efterspørgsel i øjeblikket.
Du kommer til at sidde i et team af engagerede og imødekommende ejendomsadministratorer. På vores kontor i Vejle finder du i alt 20 af dine fremtidige kollegaer.
Vi kan tilbyde et spændende job, pensionsordning, sundhedssikring, frokostordning, gode kollegaer. Vi plejer fællesskabet med gode firmaarrangementer.
For spørgsmål eller yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte vores regnskabschef Trine Stormes Pedersen på 76 40 82 64 / TS@vgbolig.dk eller Partner Morten Elgaard Bak på 23 37 00 81 / mb@vindinggruppen.dk.
Vi ansætter, når vi har fundet den/de rigtige kandidater, og vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.