Pædagogisk leder

apartmentTommelise – en Rudolf Steiner børnehave og vuggestue placeFredericia calendar_month 

Stillingsopslag:

Vi søger en engageret og ambitiøs pædagogisk leder til daginstitutionen Tommelise, som brænder for at videreføre og udvikle vores pædagogiske praksis og skabe sammenhæng i institutionens hverdag med afsæt i Rudolf Steiner-pædagogikken. Som pædagogisk leder vil du varetage den samlede ledelse i samarbejde med den administrative leder.

Om Tommelise

Tommelise er en unik privat Rudolf Steiner-inspireret daginstitution beliggende i smukke, naturskønne omgivelser i Snoghøj ved Fredericia. Vi har cirka 11 vuggestuebørn og cirka 18 børnehavebørn. Medarbejderstaben består af 10 kontraktansatte medarbejdere, og derudover er der fast tilknyttet omkring tre tilkaldevikarer til huset.

Vores hverdag er præget af ro, rytme og nærvær, hvor børnene får mulighed for at udfolde deres fantasi, kreativitet og evne til selvstændighed i et varmt og inspirerende læringsmiljø. Vi vægter en holistisk tilgang med fokus på børnenes individuelle udvikling gennem leg, efterligning, sansning og socialt fællesskab, altid med barnets perspektiv i centrum.

Ethvert barn skal behandles som et unikt individ, der udvikler sig i sit eget tempo, så barnets individuelle indre folder sig ud gennem opvæksten. Før barnet kan begynde at lære, skal det opleve nærvær og kontakt med voksne, som det har tillid til.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Ledelse og udvikling af den pædagogiske praksis i tæt samarbejde med medarbejdere og bestyrelse
  • Sikre implementering og videreudvikling af virksomhedsplanen og den styrkede pædagogiske læreplan
  • Opbygge en evaluerings- og dokumentationskultur i institutionen, der sikrer høj kvalitet i det pædagogiske arbejde
  • Sikre tydelig kommunikation og synlighed både internt i institutionen og udadtil til forældre og samarbejdspartnere
  • At være en efterligningsværdig voksen, som går forrest ved blandt andet om morgenen at hilse forældre og børn med et håndtryk, have øjenkontakt og sige godmorgen
  • Ansvarlig for at skabe et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø og arbejdsmiljø
  • At sikre børnenes medbestemmelse, så børn får mulighed for både at udvikle deres individuelle identitet og være en aktiv del af et fællesskab
  • Understøtte børnesynet og arbejdet hermed, så børnene ses som kompetente og selvstændige, samtidig med at de har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale
  • At skabe pædagogiske rammer for at tilbyde børnene mulighed for både finmotorisk og grovmotorisk udfoldelse

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog med enten ledelseserfaring, lederuddannelse eller ønske om at påbegynde enten uddannelse eller kurser i ledelse
  • Har viden om eller interesse for Rudolf Steiner-pædagogik
  • Kan gå foran og vise, hvordan konkrete pædagogiske udfordringer med børn håndteres
  • Sikre, at alle børn trives og udvikler sig, samt har ansvar for at gribe ind med passende indsatser, når et barn ikke trives
  • Kan udøve ledelse og indgå i det pædagogiske arbejde i hverdagen omkring børnene
  • Er loyal overfor de beslutninger, som bliver truffet i bestyrelsen, selvom der måtte være uenighed om en beslutning
  • Kan tilvejebringe information og data, som er vigtige for bestyrelsens arbejde
  • Er dygtig til at kommunikere klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt
  • Kan være ekstrovert, imødekommende og nærværende i mødet med børn og forældre
  • Er villig til at holde sig opdateret på pædagogiske strømninger i vores samtid
  • Kan skabe tillid, motivation og arbejdsglæde blandt medarbejdere
  • Arbejder struktureret og systematisk og formår at følge opgaver til dørs
  • Har et positivt livssyn, empati og er god til at favne forskellighed

Vi tilbyder:

  • En institution med et fagligt fællesskab og en varm, imødekommende atmosfære
  • Dygtige og dedikerede medarbejdere og en aktiv og engageret forældregruppe
  • Muligheden for i samarbejde med bestyrelsen at sætte dit eget præg på en institution med et stærkt pædagogisk fundament ud fra Rudolf Steiners principper
  • Naturskønne omgivelser med gode muligheder for udendørs aktiviteter og naturoplevelser
  • Samarbejde, åbenhed, ærlighed og konstruktiv dialog med bestyrelsen
  • Løbende sparring med bestyrelsen og gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Vil du vide mere

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand, Clara Aaholm Petersen, på tlf. 2170 6034 eller kasserer, Søren Thiesen, på tlf.: 2896 0473.

Du kan også finde mere information om Tommelise via http://bornehaven-tommelise.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er fuldtid med en umiddelbar fordeling mellem 10-15 ledelsestimer og 22-27 pædagogiske timer ugentligt, og du er ansat uden højeste arbejdstid. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer. Der indhentes børneattest samt straffeattest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfristen er til og med mandag 21. april 2025 og ansøgning med relevante bilag sendes til claraaap@hotmail.com.

Vi afholder 1. samtale i uge 17 og eventuelt 2. samtale i uge 18.

Ansættelsesudvalget er sammensat af bestyrelsesmedlemmer og medarbejderrepræsentanter.

apartmentVejle KommuneplaceBørkop, 11 km fra Fredericia
2025. Vi søger en ”pædagogisk håndværker”, som udover funktionen som pædagogisk leder også varetager AKT-funktionen. Det er derfor vigtigt at du kender dit fagområde til fingerspidserne, at du er i stand til at ”se”, det menneske du står...
apartmentBredballe Privatskole S/IplaceVejle, 21 km fra Fredericia
Vil du være med til at styrke og videreudvikle Bredballe Privatskole, så vi sammen skaber stærkere børnefællesskaber og de bedste forudsætninger for læring, trivsel og udvikling for alle elever? Som pædagogisk leder vil du indgå i et ledelsesteam...
apartmentOdense KommuneplaceOdense, 44 km fra Fredericia
i hverdagen samt lyst til at stå i spidsen for et stort børnehus i forandring? Så er det dig vi mangler som ny daglig pædagogisk leder i Børnehuset Marienlund i Børneinstitution Sct. Hans. Om jobbet Som daglig pædagogisk leder i Børnehuset Marienlund – 32...