Bliv SSH-elev i Roskilde Kommune med løn under hele uddannelsen - og bliv noget for nogen

apartmentElevuddannelser i Roskilde Kommune placeRoskilde calendar_month 

Har du hjertet og hovedet på det rette sted? Ønsker du at gøre en forskel? Så er en elevplads i Roskilde Kommune noget for dig.

Vi søger lige nu elever, som brænder for at hjælpe dem, der har brug for hjælp i hverdagen og som har lyst til faglig udvikling og til at blive dygtig til at støtte borgere i deres sygdomsforløb eller livsfaser.

Uanset din alder og din igangværende uddannelse kan du søge en SSH-elevplads hos os. Det gælder både, hvis du søger ind på Grundforløb 2, målrettet social- og sundhedshjælper, eller ansættelse til hovedforløbet.

Hvad får du hos os?

Som SOSU-elev i Roskilde Kommune bliver du klædt godt på til at tage hånd om andre. Vi har fokus på at du skal trives hele vejen igennem din elevtid, du får en individuel uddannelsesplan og oplæringsvejleder, hver gang du er i en oplæring.

Vi lover dig en meningsfuld uddannelse og arbejdsdag med spændende udfordringer, på plejecentre og ude i hjemmeplejen.

Du får løn under uddannelsen. Se din elevløn og startløn på http://www.roskilde.dk/SOSU

Når du er færdig med din uddannelse, har vi gode jobmuligheder.

Hos os lærer du, at:

  • Arbejde med borgere med både fysiske og psykiske lidelser
  • Vurdere og udføre grundlæggende sundheds - og sygeplejeopgaver
  • Arbejde selvstændigt
  • Arbejde med rehabilitering, forebyggende og sundhedsfremmende initiativer
  • Kommunikere med, motivere og guide mennesker i svære livssituationer
  • Skabe et godt samarbejde med borgere, kollegaer, pårørende og frivillige.

Hvad forventer vi af dig? At du er:

  • Nysgerrig, ambitiøs og vil gerne lære nyt
  • Ærlig, tillidsfuld og har borgeren i fokus
  • Interesseret i den nyeste viden og nye velfærdsteknologier
  • Respektfuld over for andre mennesker – uanset deres alder
  • Indstillet på at læse og lave skriftlige opgaver - også når du er i oplæring
  • Frisk på at cykle og bruge egen cykel i udekørende oplæring
  • Klar på at møde kl. 7. om morgen i oplæring
  • Har bestået 9. eller 10. klasse med matematik og dansk inden ansættelse
  • Kan fremvise 1-hjælp- og brandbevis når du starter på hovedforløbet.

Løn og ansættelse

Uddannelsen veksler mellem skoleophold og oplæringsforløb. Derfor har vi et tæt samarbejde med SOSU-skolen ZBC i Roskilde. Få mere information på: http://www.zbc.dk

Arbejdstiden er 37 timer/uge, og du kan forvente weekend- og aftenarbejde i oplæringsperioderne.

Sådan bliver du elev hos os

Du søger via knappen ’Søg stillingen’ øverst på siden i stillingsopslaget. Når du søger, skal du vedhæfte:

Din ansøgning – skriv hvorfor du vil være elev hos os
Dit CV – inkl. evt. information om nuværende eller tidligere stilling i Roskilde Kommune.

Dokumentation for, at du har søgt en uddannelse, og at du er optaget på skolen. Hvis du ikke allerede har søgt, så gør det på http://www.optagelse.dk

Evt. anbefaling fra tidligere stilling

Bemærk at du ikke er sikret en stilling, fordi du opfylder de formelle krav til optagelse.

Hvis du er over 25 år:

Når du søger optagelse på uddannelsen, gennem http://www.optagelse.dk, bliver du indkaldt til en realkompetencevurdering (RKV). Denne skal du også huske at vedhæfte, når du søger en elevplads.

Hvis du ikke har dansk statsborgerskab: Du skal huske at vedhæfte dokumentation på, at du som udenlandsk statsborger har opholds- og arbejdstilladelse.

Frister og vilkår

Ansøgningsfristen er d. 17 november 2024

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Se optag herunder:

Grundforløb 2: Alle elever skal starte med GF2, så hvis du ikke allerede har taget det, skal du starte her.

Der er holdopstart på Grundforløb 2 til social- og sundhedshjælper uddannelsen, d. 20. Januar 2025.

Hovedforløbet:

Er du i gang eller har du færdiggjort GF2, kan du søge en elevplads til hovedforløbet. Der er holdopstart på hovedforløbet til social-og sundhedshjælper, d. 13 januar 2025.

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Uddannelsesteamet på sundhedsuddannelse@roskilde.dk eller på tlf. 4631 8058

Du kan også læse mere om uddannelserne og om Roskilde Kommune som arbejdsplads på http://www.roskilde.dk/SOSU

Lovpligtig orientering om datasikkerhed

Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Roskilde Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på http://www.Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring.

Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f2cae58f)

apartmentElevuddannelser i Roskilde KommuneplaceRoskilde
Har du hjertet og hovedet på det rette sted? Ønsker du at gøre en forskel? Så er en elevplads i Roskilde Kommune noget for dig. Vi søger lige nu elever, som brænder for at hjælpe dem, der har brug for hjælp i hverdagen og som har lyst til faglig...
apartmentRoskilde Kommune - HR & ByrådssekretariatplaceRoskilde
Vil du være en del af et team, der brænder for at sikre databeskyttelse og informationssikkerhed i en verden, hvor truslerne konstant udvikler sig? I Roskilde Kommune søger vi en ny medarbejder, der kan tage del i vores datahåndteringsafsnit...
apartmentRoskilde KommuneplaceRoskilde
traditioner for god borgerservice? Så er du måske Roskilde Kommunes nye borgerrådgiver! Roskilde Kommune søger en dedikeret borgerrådgiver, der vil gøre en forskel for vores borgere og erhvervsliv. Som borgerrådgiver får du en helt særlig rolle...