Psykologer eller pædagogisk psykologiske konsulenter til Psykologteamet, PPU pr. 1. maj 2025

apartmentVejen Kommune placeBrørup calendar_month 
Vi opnormerer med en stilling og søger derfor en psykolog eller kandidat i pædagogisk psykologi til en fast stilling. Derudover søger vi tilsvarende et vikariat frem til den 31. december 2025. Begge stillinger kan være 30-37 timers stillinger og er fra den 1.

maj 2025. Vi søger nye kolleger til både at understøtte dagtilbudsområdet og skoleområdet.

PPU består af en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af psykologer, pædagogisk psykologiske konsulenter, tale-/høre konsulenter og ressourcepædagoger. Vores målgruppe er børn, unge og nærmiljøet omkring dem. Fælles er vi optaget af at kunne iværksætte indsatser tæt på almen praksis og med involvering af forældrene.
Du vil blive en del af et team af 15 psykologer og pædagogisk psykologiske konsulenter som varetager hver sit distrikt, bestående af skoler og dagtilbud. Derudover løser vi opgaver indenfor §30 og §32 området, gruppeforløb for børn med angst og børn med søskende med handicaps.

Vi er ligesom andre kommuner i landet også ved at implementere lettere behandling i kommunerne.

Opgaver du skal hjælpe os med at løse er bl.a.
  • Konsultative møder med dagtilbud og skole
  • Rådgivning og vejledning til forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Supervision og sparring til professionelle
  • Understøttelse af læringsmiljøer
  • Psykologiske undersøgelser og udarbejdelse af PPV’er
Vi leder efter en kollega som
  • Er motiveret for at bidrage til trivsel, læring og udvikling hos børn, unge og deres nærmiljø.
  • Vægter og forstår betydningen af at se relationer og kontekster som væsentlige faktorer i forståelse af barnet.
  • Har en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til opgaveløsningen
  • Har gode relations- og kommunikationskompetencer
  • Er fast forankret i deres faglighed og bidrager til en mono- og tværfaglig udvikling.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt og prioritere i opgaverne i en travl hverdag
Vi kan tilbyde
  • En organisation der vægter tidlig indsats og udviklingen af sammenhængende indsatser.
  • Et børnesyn som hviler på den systemiske forståelse og tilgang.
  • Et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed, dialog og et fællesskab, hvor arbejdsmæssig trivsel har høj prioritet.
  • Gode, engagerede og inspirerende kolleger, som støtter hinanden i hverdagen
  • Kompetenceudvikling i form af mentorordning, og intern supervision, både individuelt og i gruppe.

Lidt om os

Psykologteamet er en del af PPU, som består af psykologer, pædagogisk psykologiske konsulenter, tale-/høre konsulenter, ressourcepædagoger, administrative medarbejdere, faglige koordinatorer og en leder.

Vi er organisatorisk forankret i Børn, PPU & Sundhedspleje og er fysisk placeret på vores kontor på Områdekontoret i Brørup. Børn, PPU & Sundhedspleje består desuden af Sundhedsplejen/børnefysioterapi, Dagplejen, Den specialpædagogiske institution Sløjfen, Dagtilbudsområdet og Den administrative enhed.

Derudover er vi en del af det store fællesskab på Brørup Områdekontor sammen med afdelingerne Skoler, Kultur & Fritid samt Familie, Handicap & Socialpsykiatri.

Hvis du er blevet nysgerrig

Leder for PPU Rasmus Schmidt på tlf. 24 79 52 64. Du kan læse mere om os på www.vejen.dk

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der kan indhentes tilfredsstillende straffe- og børneattest.

Arbejdsstedet er Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup.

Øvrige informationer

Ansøgningsfrist: torsdag den 20. marts 2025
Der afholdes ansættelsessamtaler: torsdag den 27. marts 2025

Tiltrædelse: den 1. maj 2025

Vi glæder os til at høre fra dig!

local_fire_departmentHaster

Faglig koordinator til Familieafdelingen

apartmentVejen KommuneplaceBrørup
og med 37 timer pr uge. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningsfrist den 16. marts 2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 20. marts på Vejen Rådhus....
apartmentVejen KommuneplaceBrørup
Veum Dag er en beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud for borgere med betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse under §103, §104 og STU. Tilbuddet er inddelt i tre teams, der tilsammen rummer værkstederne: Medie, Praktisk,...
apartmentNormal A/SplaceRibe, 23 km fra Brørup
Vi har travlt i vores butik i Ribe og søger derfor en deltidsmedarbejder OVER 18 år, der har lyst til at arbejde i vores butik efter skole og i weekenden ca. 20 timer om ugen. Du skal primært hjælpe vores kunder i butikken og betjene dem ved kassen....