Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til afdeling C, Frederiksodde Skole (specialskole)

apartmentFredericia Kommune placeFredericia calendar_month 

Har du lyst til at arbejde med børn og unge i en hverdag, hvor omsorg, leg og praktiske opgaver går hånd i hånd? Vi tilbyder fuldtidsstillinger til engagerede medarbejdere, der vil skabe en tryg og sjov hverdag for børn.

Hvem er vi?
Vi er Fredericia Kommunes tilbud til børn og unge, der har brug for vidtgående specialundervisning og et specialpædagogisk fritidstilbud. Undervisning og læring finder sted i mange forskellige arenaer - både i skole og fritid - og opgaverne er alsidige.

Vores børn har individuelle behov og udfordringer og har i varierende grad brug for guidning, omsorg og hjælp til ADL i løbet af dagen.

Vores team består af lærere, pædagoger, ergoterapeut, fysioterapeut, assistenter og medhjælpere. Det der kendetegner os, er at vi i fællesskab bringer vores forskellige fagligheder i spil for at løse den fælles kerneopgave.

Afdeling C er for børn og unge med komplekse og/eller multiple funktionsnedsættelser, som hver især har forskellige udfordringer. Mange er mobile og delvis selvhjulpne. Fælles for dem er, at har fysiske, psykiske, kognitive og betydelige kommunikative udfordringer.

Nogle af børnene har ikke et verbalt sprog, og mange har et begrænset sprogbrug.

For at trives har børnene brug for struktur og forudsigelighed gennem hele dagen. Denne struktur skaber tryghed og gør det muligt for os at udfordre dem til deres næste udviklingszone.

Vores mission er livsduelighed
Med livsduelighed forstår vi blandt andet personlige, sociale og faglige egenskaber og kompetencer, der i samspil bidrager til selvstændighed, medbestemmelse og ejerskab over eget liv i mødet med omverdenen.

Du kan læse mere om dette på vores hjemmeside

Vi arbejder ud fra KRAP-konceptet og vægter et ligeværdigt og tværprofessionelt samarbejde mellem alle medarbejdergrupper meget højt.

Vi tilbyder

Som medarbejder hos os har du indflydelse på indhold, struktur og metoder i dit daglige arbejde. Du vil være tilknyttet et pædagogisk team, hvor du sammen med dine kolleger er med til at skabe et godt miljø for vores børn og unge, både i skole og SFO.

Vi ser skole og fritid som en sammenhængende enhed, hvor den røde tråd er livsduelighed.

Fritidstilbuddene består af morgen-SFO fra kl. 06:30 til skolestart samt eftermiddagstilbud i SFO fra sidste skoletime til kl. 17.00. Derudover tilbyder vi aftenklub.

Lidt om dig

Vi søger medhjælpere, der kan bidrage til et trygt og udviklende miljø – både gennem aktiviteter som leg ved bålstedet og i mere praktiske opgaver som hjælp til spisning eller bleskift.

Det vigtigste for os er, at du formår at være nærværende med børnene og støtte dem i dagligdagen. Derfor vil vi gerne høre mere om dig – hvad du kan, hvad du ønsker, og hvilke erfaringer du har med børn og unge.

Vi håber, at du har lyst til at blive en del af vores team, og vil glæder os til at modtage din ansøgning!

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Liselotte Kyhn 61927731.

Send gerne en sms, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Du kan læse mere om os via links:

  • https://frederiksoddeskole.aula.dk/
  • Afdeling C | frederiksoddeskole
  • [...]
  • https://frederiksoddeskole.aula.dk/om-skolen/mission-vision-og-vaerdier
Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om tre stillinger på 37 timer ugentligt med arbejdstid både i skolens og fritidsordningens del mellem kl. 06:30 og 17:00.

Tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler

Vi forventer at afholde samtaler 3. april 2025 fra kl. 12:00.

Ansøgningsfrist
  1. marts 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.

Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
  1. marts 2025.
apartmentAssens Kommune - FuglekildenplaceTommerup, 40 km fra Fredericia
pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent. Stillingen er i børnehaven og er som udgangspunk på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdstiden vil variere mellem kl 06.10-16.45 (fredag lukker vi dog kl.15.50) Om os I smukke landlige...
apartmentSkrillingeskolenplaceMiddelfart, 7 km fra Fredericia
Det kan være autismespektrum forstyrrelser (ASF), ADHD eller lignende forstyrrelser, samt multiple handicaps. I aflastningen benytter vi KRAP som redskab og metode i forhold til pædagogisk praksis. Vi har pt. indskrevet 16 børn i aflastningen i alderen 6...
apartmentFredericia KommuneplaceFredericia
af et stærkt fagligt fællesskab, hvor dialog og refleksion med dine kollegaer prioriteres højt. Vi søger en pædagogisk assistent til en fuldtidsstilling. Det er endnu ikke besluttet, om det er i børnehaven eller i vuggestuen, men det forventes, at du kan...