Center for Mental Sundhed søger underviser/konsulent til forløb for borgere med ADHD, ASF og andre psykiatriske diagnoser - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Undervisning
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være en del af et specialiseret center, der arbejder for at fremme københavnernes mentale sundhed? Vil du være med til at styrke mestringen af hverdagsudfordringer blandt borgere med ADHD, ASF og andre psykiatriske diagnoser? Så kan du være den konsulent, vi søger til Center for Mental Sundhed.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Københavns Kommune har i Center for Mental Sundhed samlet en række indsatser, der har til formål at fremme den mentale trivsel og lighed i København.

Centret driver og udvikler forebyggende tilbud til unge, voksne og ældre med udfordringer i forhold til stress, angst, depression eller anden psykisk mistrivsel.

Derudover driver centret tilbud til borgere med ADHD, ASF og andre psykiatriske diagnoser, hvor formålet er at være borgerne behjælpelige med at udvikle relevante kompenserede strategier, der kan hjælpe dem i hverdagen og øge deres mentale trivsel.

Om stillingen

Arbejdet vil omfatte gruppeforløb og individuelle samtaler. I forløbene arbejder vi bl.a. med psykoedukation og mestringsstrategier, der kan bidrage til at styrke udviklingen af sociale og personlige kompetencer hos voksne med ADHD, ADD, autismespektrumforstyrrelser (ASF) og/eller andre psykiske lidelser.

Formålet er at afbøde eller begrænse virkningerne af borgernes funktionsnedsættelser og fremme den enkeltes udfoldelsesmuligheder, mentale sundhed og livskvalitet.

Arbejdsopgaverne vil indbefatte afdækning af borgeres behov og visitering til relevante forløb, undervisning, dokumentation og journalarbejde. Derudover forventes deltagelse i udviklingen og kvalitetssikringen af CMS’s tilbud for målgruppen.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, fx psykolog, sygeplejerske, speciallærer, ergoterapeut eller lign. Derudover vil det være en fordel, at du
  • har erfaring med undervisning eller vejledning/rådgivning af voksne inden for målgruppen
  • kan tilrettelægge og afvikle forløb, som inspirerer og udvikler vores borgere
  • forstår betydningen af relationen i kontakten med borgerne
  • kan bevare roen og overblikket i samarbejdet med mennesker med psykisk sårbarhed
  • trives med at arbejde både selvstændigt og i et team
  • er gavmild med din viden og orienteret mod det faglige fællesskab

Derfor skal du vælge os

Center for Mental Sundhed er en arbejdsplads, der er kendetegnet ved involvering og en høj grad af kollegialt fællesskab samt stor faglighed på tværs af ledelse og medarbejdere.

Vi tilbyder en arbejdsplads med
  • faglig involvering og sparring
  • stor variation i opgaver, hvor dagene sjældent er ens
  • ambitioner om at være toneangivende inden for mental sundhed
  • engagerede kolleger samt solide faglige og sociale arbejdsfællesskaber
  • fleksibilitet og gode muligheder for faglige udfordringer

Center for Mental Sundhed er en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, og derfor søger vi hele tiden nye måder at gøre tingene på. Dine ideer er derfor altid velkomne.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesstedet er Center for Mental Sundhed, Mimersgade 41, 2200 København N.

Tiltrædelse seneste den 1. maj 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sarinti N. Christensen på 24 79 12 96.

Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed.

Søg via linket senest søndag den 2. marts 2025

Samtalerne vil blive afholdt i uge 11.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

apartmentLengua-GlobalplaceKøbenhavn
Sprogfirmaet Lengua-Global søger en kompetent og engageret italienskunderviser til at undervise vores erhvervskunder face-to-face i København og online. Hvis du har passion for italiensk sprog-og kulturundervisning, så er dette job...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og unge? Deltid (ca. 16 timer/uge). Om stillingen Som underviser i Teaterbutikken er du en del af et aktivt hus, der ugen igennem befolkes af ca. 100 teaterelever. Eleverne er 10-22 år og fordelt på vores Børnehold, Ungdomshold og Voksenhold. I løbet...
apartmentKU - SCIENCE - IGN - SKOVSKOLENplaceFredensborg, 38 km fra København
Da en af vores erfarne faglærer har valgt at gå på pension, er der nu skabt en unik mulighed for at blive faglærer på fuld tid på Skovskolen Skovskolen søger derfor en underviser med forventet tiltrædelse 1. maj 2025 eller snarest herefter...