Er du vores nye vask- og servicemontør
Har du lyst til at blive en del af et stærkt team i en virksomhed, der arbejder for en grønnere fremtid?
Be-Low A/S er en del af Kristian Rytter Gruppen og specialiserer sig i montering, service og vask af affaldscontainere i hele Danmark. Vi arbejder for en mere miljørigtig affaldshåndtering gennem innovative løsninger.
Vi oplever en stigende efterspørgsel, og derfor søger vi en ny vask- og servicemontør, der vil være med til at betjene vores specialdesignede vaskesystemer og sikre rene affaldscontainere i hele landet.
Opgaverne består i at udføre vaskesystemets funktioner, vedligeholdelse af udstyret samt kørsel til og fra affaldsstationerne.
Du vil arbejde i teams af to, hvor samarbejde er afgørende for en effektiv arbejdsdag. Derfor er det vigtigt, at du trives med teamwork.
Vi forventer, at du har:
- Kørekort til kategori C og CE
- Førerkort til tachograf samt gyldigt EU kvalifikationsbevis
- Krancertifikat D samt erfaring i forbindelse hertil
- Lyst til- og mulighed for at arbejde væk fra hjemmet i op til 5 ugentlige arbejdsdage
Vi forestiller os, at du er:
- Mødestabil – så vores kunder får løst deres opgaver til tiden
- Arbejdsom – så vi overholder tidsfrister og deadlines
- Ansvars- og kvalitetsbevidst – for eget og andres arbejde
- Selvstændig og robust – så beslutninger hurtigt kan træffes og overblikket bevares
- Positiv og med godt humør
Vi tilbyder en stabil hverdag i et positivt og uformelt arbejdsmiljø. Overenskomstansættelse med gode lønvilkår og personalefordele, oplæring af nødvendige kompetencer samt vaccinationer ifm. affaldshåndtering.
Har du spørgsmåll til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Paw på tlf. 9189 9984 eller via mail tpp@be-low.dk.
Vi vurderer ansøgningerne løbende og ansætter når vi har det rette match, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Kristian Rytter Gruppen der består af 4 driftsselskaber og 180 ansatte – tilsammen er vi specialiseret inden for Affaldshåndtering, Råstoffer, Transport, Jordboring, Spunsarbejde, Miljø- og geoteknik samt Jordhåndtering – læs mere på www.kristianrytter.dk
Kørekort: B Almindelig bil, C Stor lastbil