Brøndbyvester - QA Manager & DPO til selvstændig rolle
Drømmer du om en kernefunktion med kvalitetsfokus og et udviklende samarbejde med nordiske og europæiske kollegaer? Så kan det være dig, vi leder efter.
Som QA Manager & DPO har du ansvar for at sikre, at selskabets ledelse til enhver tid er bekendte med de regulatoriske krav, der er knyttet til den Medicinske Forordning (MDR) og Persondataforordningen (GDPR). Det er samtidig dig, der rådgiver ledelsen om nødvendige tiltag, der skal sikre, at kravene overholdes.
Din kernefunktion bliver at udvikle og vedligeholde vores kvalitetssystem, så det understøtter forretningens drift og compliance-krav, og du får gode muligheder for personlig udvikling og faglig sparring i samarbejdet med vores nordiske og europæiske kollegaer på QA-området i Ottobock-koncernen.
Du får fast base på vores hovedkontor i Brøndby, men da der er en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i jobbet, er vi interesseret i din ansøgning, uanset hvor på Sjælland, du bor.
Din hverdag i jobbet
Du planlægger løbende dine egne opgaver på følgende områder:
- Lede kvalitetsprojekter, fx ISO 13485, som bl.a. indebærer aktiviteter i Ottobock under QMRA, samt drive forbedringsinitiativer og sikre en effektiv afvigelseshåndtering og risikostyring.
- Udarbejde årsrapporter for hhv. MDR og GDPR, som du præsenterer for ledelsen og vedligeholde regulatorisk dokumentation.
- Kommunikere med de myndigheder, der repræsenterer MDR og GDPR, ligesom du står for at indberette til og kommunikere med Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet.
Du bliver en del af en mindre afdeling, der består af dig og Sahvas udbudschef, der bliver din nærmeste leder. Vi har en uformel og åben kultur, hvor vi sparrer med hinanden og hjælper forretningen med at navigere i kvalitets- og regulatoriske krav på en praktisk og værdiskabende måde.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
- Har en baggrund i QA og erfaring med kvalitetssystemer, audits og regulatoriske krav, gerne inden for medicinsk udstyr eller lignende regulerede brancher. Har du kendskab til ISO-standarder og certificeringsprocesser og/eller kendskab til MDR, vil det være en stor fordel.
- Har erfaring med GDPR, gerne som DPO i en mindre virksomhed.
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk, og trives med det tværfaglige arbejde i en international organisation med en stærk lokal forankring.
Da du bliver specialist på området, søger vi generelt en vedholdende og selvstændig person, der er god til at samle alle tråde og køre sine opgaver i mål. Du ved, at kvalitetsarbejde kræver fokus på detaljer, og at dine omgivelser ikke altid forstår det regulatoriske ”sprog”, hvilket du kompenserer for med dine gode samarbejdsevner.
Hvad vi tilbyder
Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.
Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel.
Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.
Er du interesseret?
Kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send os dit CV senest d. 21. maj 2025. Du behøver ikke at skrive en ansøgning, men vi spørger til din motivation, når du søger i vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte udbudschef, Marianne Teglengaard Bloch på 2880 6066.
Om Sahva
Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 30 klinikker fordelt over hele landet, hvor vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.
Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 150 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.
Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder.Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.
Sahva er en del af Ottobock, en global tysk virksomhed med mere end 9.500 medarbejdere. Ottobock sælger bl.a. proteser, ortoser og andre hjælpemidler.
Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711.