Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til fast stilling i Urologisk ambulatorium, Roskilde eller Næstved sygehus

apartmentRegion Sjælland placeRoskilde calendar_month 

HULU BULU – kollega, hvor er du henne?

På urologisk afdeling kan du ikke trykke dig selv på navlen og forsvinde, fordi alle har brug for DIG!

Hos os er det vigtigt, at alle har det godt, både med deres opgaver og kollegaer. Derfor er vi et sekretariat, der har ekstra fokus på det gode/positive/fjollede/sjove arbejdsmiljø. Du SKAL have det godt – og vi strækker os langt for at imødekomme ønsker og behov, både på det faglige og personlige plan.

Vi kan ikke prale af udsigten, men vi har et godt arbejdsmiljø – også tværfagligt.

Vi søger en ny kollega pr. 01.05. Stillingen er på 37 timer. Vi er så heldige, at vi kan tilbyde enten fysisk arbejdssted i Roskilde eller Næstved.

Vi søger en kollega med humor, godt humør og høj arbejdsmoral og som:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator – gerne erfaring med SP, men ellers tager vi hånd om det.
  • Ønsker en stilling på 35-37 timer, hvor arbejdstiden ligger ml 8-15.30.
  • Værdsætter samarbejde højt, ser værdien i at lykkedes som team og bidrager til dette med fokus på kerneopgaven.
  • Er anerkendende i sin kommunikationsform og har viljen til at arbejde tværfagligt
  • Har gode samarbejdsevner og kan samtidig arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er imødekommende og serviceminded
  • Er mødestabil

Lidt om os i urologisk sekretariat

Vi er 30 lægesekretærer, som dækker alle klinisk administrative opgaver i urologisk afdeling. Driftsområderne dækker 2 fulddøgns sengeafsnit samt 1 sammedags-sengeafsnit med tilhørende operationsaktivitet, som OP-bookingen planlægger. 22-25 ambulante spor dagligt hvor sekretariatet booker alle aftaler samt 1 visitation, hvor vi modtager alle indgående urologiske henvisninger fra Region Sjælland.

Vores 2 forløbskoordinatorer arbejder med analyse af vores kræftpakker, deltager i vores multidisciplinære konferencer og underviser sekretariatet i registreringspraksis sammen med superbrugere.

11 lægesekretærer er tilknyttet til Næstved og 19 lægesekretærer er tilknyttet til Roskilde.

Vi arbejder sammen som et team, og arbejdsgangene er tilpasset, at vi sidder i mange grupper på 2 matrikler. Vi har både udredning af benigne og maligne patientforløb, hvilket gør, at vi er rigtig gode til patientforløbskoordinering samt registreringspraksis af bl.a. kræftpakker, maksimale ventetider, udredningsret og behandlingsgaranti

Du kan se frem til kolleger med forskellig alder og baggrund. Vi drager omsorg for alle, både patienter, pårørende og for hinanden både mono- og tværfagligt. Vi har et respektfuldt samarbejde og kommunikation med læger og sygeplejersker i afdelingen.

Vi er gode til at hjælpe hinanden og prioriterer bl.a. at spise frokost sammen. Vi mødes ligeledes socialt udenfor arbejdstid et par gange om året.

Ledelsesmæssigt udgør ledelsen en sundhedsadministrativ leder og en souschef på hver af matriklerne. Den sundhedsadministrative leder pendler mellem matrikler. Ledelsesstrukturen gør, at du vil opleve nærværende ledelse med kort vej fra tanke til handling.

Sekretariatet er ligeledes praktiksted for mange studerende på uddannelsen til sundhedsadministrative koordinator, både i 1. og 2. praktik. Vi arbejder kontinuerligt på dels at optimere uddannelsen ved at give feedback til Absalon via uddannelseslederen, men også praktikken, hvor vi løbende evaluerer i forhold til den studerende.

Dine fremtidige opgaver

Skulle du være uddannet sundhedsadministrativ koordinator, vil du komme til at arbejde sammen med lægesekretærerne om alle opgaverne.

Vores arbejdsopgaver i ambulatoriet er tæt på patientforløbene og forskelligartet, så der er brug for alle kompetencer. Vi er ikke opdelt i teams, men håndterer patientforløb i alle afdelingens 7 subspecialer. Vi dækker skrankefunktion og callcenter, hvor den patientrettede kommunikation og service er essentiel.
Vi følger op på alle ambulante besøg, telefonkonsultationer og brevsvar ved at læse notater, foretage ordinerede bestillinger, sende henvisninger, hvor vores viden om patientforløbene sikrer korrekte og patientsikre forløb. Registreringsopgaven begge steder er stor, så kan du lide at nørde, er vi måske din næste arbejdsplads.

Hos os er det sekretariatet, som modtager ca. 200 prøvesvar om dagen og sikrer koordinering af patientforløbene og viderelevering til lægerne for udredning, behandling eller kontrol.

Specialfunktioner fordeles i sekretariat efter aftale og der stiles mod, at vi dækker specialfunktioner i par af to. Hos os er kompetenceudvikling på sigt også en mulighed.

Den daglige arbejdsplanlægning foregår i et rul mellem opgaverne.

Hos os får du:

  • Indflydelse: Du kan påvirke vigtige beslutninger og forhold omkring dit arbejde
  • Social støtte: Du vil få gode relationer til os alle, hvor vi interesserer os for dig og bakker dig op
  • Mening: Du vil opleve, at arbejdet er meningsfuldt og at du kan gøre en vigtig forskel
  • Belønning: Du vil få anerkendelse og feedback på dit arbejde og andre vil finde din indsats værdifuld
  • Forudsigelighed: Der er en vis forudsigelighed i dit arbejde
  • Krav: Kravene til dig balancerer imellem det nemme og det udfordrende i dialog med dig.

Det er vigtigt, at du får en god start hos os. Dette vil vi sikre med et planlagt onboarding program, hvor en mentor vil tilpasse dette dine kvalifikationer og kompetencer i samarbejde med mig. Vi vil i fællesskab beslutte, hvornår behovet ikke er der mere.

Efter endt oplæring og erhvervelse af selvstændighed kan der udleveres bærbar PC til hjemmearbejdsdage efter aftale.

Hospitalsplanen gældende for SUH er i proces og status lige nu er, at urologisk afdeling sammen med de øvrige SUH-afdelinger skal samles på Fremtiden SUH i Køge efteråret 2027. Du kan læse mere nedenfor.
  • Ansættelsen er pr. 01.05.24 eller efter aftale
  • Ansættelsessamtaler vil vi holde løbende.
  • Ansøgningsfrist senest 23.03.25 kl. 12.00

Hvis du er blevet nysgerrig og du har spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte din måske kommende leder Margit Winberg på tlf.nr. 47323503 eller skrive til mig på margw@regionsjaelland.dk.

Alternativt kan du ringe til dine måske kommende kolleger i:

  • Roskilde; lægesekretær Henriette T. Jørgensen på tlf.nr.: 4732 3564 eller lægesekretær Helle Dybig tlf.nr.: 47323581
  • Næstved; lægesekretær Therese Kurup på tlf.nr.: 56513642 og Lone Jensen tlf.nr.: 56513574

De vil alle gerne svare på de spørgsmål, som du måtte have.

Du kan lære lidt om os på afdelingens instagramprofil @urologisk_afdeling

Vi glæder os alle til at høre fra dig

Bedste hilsner

Margit Winberg

Via nedenstående link kan du høre lidt om de forskellige opgaver, som lægesekretærerne udfører på Sjælland Universitetshospital

[...]

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

apartmentRegion SjællandplaceRoskilde
Distriktspsykiatrien i Roskilde er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland, og vi søger lægesekretær / SAK Om stillingen Distriktspsykiatrien i Roskilde er i 2021 startet implementering af FACT-modellen og er fortsat i en spændende udvikling...
apartmentRegion SjællandplaceHolbæk, 25 km fra Roskilde
arbejdsfunktioner i det hjertemedicinske område, og aktiviteten er øget. Derfor søger vi en uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til sekretærteamet i Hjertemedicinsk Ambulatorium, 30-37 timer/uge. Vi har et stort flow af patienter til vores...
electric_boltStraks start

Lægesekretær - ref. z36399123

apartmentKvindeklinikkenplaceRoskilde
kollegaer kommer til at være sygemeldt i en periode. Derfor søger vi en vikar for lægesekretær, der kan støtte vores team i perioden fra den 1.april til den 30. juni 2025. Du kommer til at arbejde sammen med lægen og sygeplejersken i klinikken...