Technical Account Manager - Værktøjsproduktion

apartmentSteel Products A/S placeHorsens calendar_month 

Steel Products A/S er en sund og veldrevet virksomhed med store ambitioner, der omsætter for ca. 700 mio. DKK, og har +300 medarbejdere. Virksomhedens primære fokus er bearbejdning af metalemner i mange forskellige former med store produktionsfaciliteter i Horsens og Sønderborg.

Som underleverandør til industrien er det altafgørende for Steel Products succes, at de evner at udvikle de rigtige værktøjer og at de i tilbudsfasen har en tilbundsgående forståelse for kompleksitet og omkostning således at de tilvælger de rette projekter.

Derfor vil man som Technical Account Manager deltage i salgsprocesser med kunder og spille en stor rolle i at afgøre, hvilke projekter man giver sig i kast med.

Ambitionen er, at tooling skal være en drivkraft bag initiativer til forbedring af værdikæden og give en forbedret kundetilfredshed og en konkurrencemæssig fordel på markedet.

Eksempler på konkrete opgaver:

  • Kontaktperson for kunder og samarbejdspartnere omkring tekniske spørgsmål vedr. værktøjsproduktion, særligt i den indledende fase
  • Nedbrydning af processer til fremstilling af specifikke emner
  • Simulering af formgivning i forbindelse med dybtræk/koldflydning
  • Udarbejdelse af tilbud ved hjælp af kalkulationsværktøj
  • Teknisk dialog med såvel internt-salg som kunder i forbindelse med specifikke værktøjer
  • Værktøjsoptimering i samarbejde med den øvrige organisation
  • Indgå i dialog med kunder og deltage i salgsprocessen
  • Bidrage med viden i forbindelse med fremstilling, optimering og aflevering af snit- og stansværktøjer til afprøvning og emneafklaring
  • Være en del af en fantastisk virksomhed der vægter samarbejde og udvikling højt

Den egnede kandidat

Du har sandsynligvis en baggrund som maskiningeniør eller lign. og har kompetencer indenfor design og simulering af mekaniske komponenter. Du har indblik i metalbearbejdning og haft fokus på værktøjer/konstruktion/engineering

Du trives i dialogen med kunder omkring krav-specifikationer og tekniske udfordringer og er matematisk stærk og trives med udarbejdelse af analyser, simuleringer og beregninger.

Du ser frem til at blive en del af en afdeling med flad struktur, hvor åben kommunikation og samarbejde er i fokus og du taler/skriver flydende engelsk.

Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet SORTH & CO. Hvis du ønsker flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Kjærgaard Kristiansen på sor@sorthco.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

apartmentMILEAGE BOOK A/SplaceSilkeborg, 39 km fra Horsens
dine eksisterende forretningsforbindelser? Så har vi et spændende job som Key Account Manager! Rollen: I Mileage Book søger vi en erfaren og samtidig dynamisk Key Account Manager til at styrke vores salgsteam. Du bliver ansvarlig for at identificere...
apartmentZolo International Trading ApSplaceSilkeborg, 39 km fra Horsens
Er du en erfaren Key Account Manager med en passion for stærke kunderelationer og sans for tendenser indenfor boliginteriør? Vil du være en del af en virksomhed i vækst, hvor du får muligheden for at arbejde med en af vores største kunder? Så...
apartmentFiberpartner ApsplaceVejle, 26 km fra Horsens
Er du klar til at tage næste skridt I din karriere – og ønsker du at udvikle dig i en international B2B-rolle med ansvar for stærke kunderelationer? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Account Manager. Du assisterer vores Sales...