Pædagog med faglige ambitioner til Aalborgvej - Brovst - ref. b52813819
Vil du gøre en ekstraordinær forskel for børn og unge med særlige behov?
Har du valgt pædagogikken, fordi du drives af at se din indsats løfte de mennesker, du arbejder med? Vil du derfor også gerne arbejde et sted, hvor du har de rigtige rammer? Sådan et sted findes. Vi hedder Ølandhus, og vi er grundlagt på en dybfølt faglig passion for at skabe målbare resultater via anerkendende pædagogik.
Når du bliver en del af Ølandhus, kan du derfor se frem til fornuftige normeringer, så du har den tid, der skal til. Du vil arbejde med den samme gennemgående metode; Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP). Du vil opleve nærværende ledere, der lytter til dine ideer og har økonomien til at handle på dem.Du vil opleve stor fokus på din faglige udvikling med masser af relevant efteruddannelse. Kort sagt, hvis du vil gøre en ekstraordinær forskel for både børn og unge og dig selv, er det nu, du skal slå til.
Anerkendende hjælper, støtte og guide
Som pædagog i Ølandhus handler dit arbejde grundlæggende om skabe et trygt miljø og hjem for de børn, unge eller voksne, du arbejder med. På den vis skaber du fundamentet for øget trivsel, rum til selvstændighed og udvikling af potentialer. Omdrejningspunktet er unge og voksne med psykosociale udfordringer i deres daglige liv.
På Aalborgvej i Halvrimmen, kommer du til at arbejde med borgere, der har behov for at bo i et mindre hus med færre stimuli. Du bliver en del af et mindre team af faste voksne, som sikre en tæt, ensartet og professionel tilgang til vores borgere.Pt er målgruppen 14-23 år.
Din værktøjskasse bygger på anerkendende pædagogik, som du bruger til at skabe trygge og strukturerede rammer, der fremmer personlige, sociale og faglige kompetencer. Det gør du i en kombineret rolle som hjælper, støtte og guide. Du bliver derudover del af et tværfagligt team, hvor vi aktivt bruger hinandens fagligheder til at skabe de bedste rammer.
Dine primære opgaver bliver at:
- Være med til at lave konkrete mål og planer for hver enkel borger på afdelingen.
- Deltage i aktiviteter både inden for og uden for huset, der støtter op om borgerens plan.
- Skabe og opretholde en individuelt tilpasset, fast og tydelig struktur i borgerens hverdag.
- Give individuel støtte og vejledning i dagligdagen med udgangspunkt i den enkeltes behov.
- Håndtere relationsarbejde og pædagogiske indsatser, der fremmer trivsel og udvikling.
- Samarbejde med kolleger, pårørende og eksterne aktører for at sikre den bedste støtte.
- Udarbejde dokumentation og opfølgning i forhold til handleplaner og daglige observationer.
Du indgår i vores vagtplan med som har skiftende døgn og dagvagter. Vagtplanen laves så du kender den minimum 2 måneder frem i tiden, så alle har de bedste forudsætninger for at få arbejde og fritid til at spille optimalt sammen.
Uddannelse som pædagog eller solid pædagogisk erfaring med særlige behov
Skal du lykkes i Ølandhus skal du have en anerkendende, tålmodig og empatisk tilgang til borgere med særlige behov. De særlige behov stiller også krav til din fleksible og åbne tilgang, for hos os er ingen dage ens, og vi skal alle kunne omstille os hurtigt og håndtere mange forskellige situationer. Det er også vigtigt, at du er fagligt nysgerrig og har lyst til at indgå i tværfaglige teams, hvor vi deler viden og lærer af hinanden. Derudover kan du sætte kryds ved nedenstående:
- Uddannelse som pædagog
- Gerne erfaring indenfor autisme og ADHD og lettere mental retardering
- Gerne kendskab til vores metodiske tilgang KRAP – og lyst til at lære mere.
- Den nødvendige struktur og kommunikationsevnerne til at udarbejde god dokumentation.
- Gyldigt kørekørt, da vi kører med vores borgere i almindelig personbil.
- Motivation for faglig udvikling inklusive løbende efteruddannelse, certificeringer og kurser.
- Klar på at arbejde med skiftende arbejdstider – weekendarbejde hver 2 weekend.
Din nye arbejdsplads
På Aalborgvej arbejder vi med ADHD, tilknytningsforstyrrelse og lettere mental retardering. Vi er 5 fastansatte. Dertil har vi et lille fast korps af vikarer, der kender afdelingen. Vi arbejder aktivt på at fastholde og videreudvikle vores gode miljø.Hos os skal man gå glad på arbejde og helst endnu gladere fra arbejde. Vi bygger det på vores gode værdier: Engagement, Omsorg, Faglighed, Forskellighed, Åbenhed og Tryghed.
Kontakt og ansøgning
Vil du være del af en arbejdsplads, hvor gode værdier ikke bare er nogle tilfældige ord på en støvet plakat? Et sted, hvor dit engagement bliver set og anerkendt, hvor din faglighed bliver sat i spil og løftet, hvor der er plads til at være den, du er, og hvor vi viser omsorg for hinanden?Det er nu, du har chancen!
Send din ansøgning med CV via vores hjemmeside i dag.
Om Ølandhus
I Ølandhus har vi mere end 35 års erfaring med at udvikle og drive trygge og udviklende miljøer for børn, unge og voksne, der har brug for socialpædagogiske indsatser og støtte. Vi tilbyder differentierede pladstyper og en lang række andre tilbud.P.t. har vi 112 godkendte pladser fordelt på 13 afdelinger. Derudover vi behandlings- og specialskole til børn og unge, der har det svært i skolen. Dertil tilbyder vi bostøtte til voksne. Vores vision er at skabe fleksible og døgndækkede tilbud med fokus på tilrettelæggelse af en individuel og højtspecialiseret indsats til en konkurrencedygtig pris.
Den primære arbejdsmetode tager udgangspunkt i Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), imens måden, vi omgås hinanden og børnene og de unge på, tager udgangspunkt i kerneværdierne Engagement, Omsorg, Faglighed, Forskellighed, Åbenhed og Tryghed.
Læs mere her.
Kørekort: B Almindelig bil