Sct. Jacobi Skole og - Dagtilbud søger en dygtig lærer fra den 1. august 2025 på 37 timer

apartmentVarde Kommune placeVarde calendar_month 

SÅ er det nu du har chancen for at blive en del af specialskolen Sct. Jacobi skole og -dagtilbud. I forbindelse med et stigende elevtal søger vi en dygtig lærer med specialpædagogisk viden til vores indskoling for børn med autisme.

Skolen rummer Varde kommunes elever med specifikke og generelle specialundervisningsbehov. Specialbørnehaven Solsikken er en del af organisationen som dækker hele specialområdet i Varde kommune.

På Sct. Jacobi Skole og -dagtilbud er der nu ca. 300 elever fra 0.-10. klasse og ca.150 medarbejdere.

Skolens organisering af undervisningen er tilrettelagt ud fra folkeskoleloven. Under disse rammer og det økonomiske råderum tager vi højde for at eleverne lærer på forskellig måde og i forskellige sammenhænge. Skolen tager afsæt i det pædagogisk grundlag for Sct.

Jacobi skole og -dagtilbud.

Hos os har alle superkræfter:

Vi arbejder ud fra et børnesyn, hvor vi altid har fokus på børns potentiale og muligheder. I stedet for at fokusere på deres begrænsninger, retter vi vores opmærksomhed mod deres unikke ressourcer og skjulte superkræfter. Hvert barn bærer indeni sig en skattekiste af evner, talenter og muligheder, der blot venter på at blive udforsket og udviklet.

Det handler om at opdage og værdsætte det, der gør hvert barn unikt.

I samarbejde med forældrene og andre samarbejdspartnere arbejder vi på at skabe rammer for et godt børne- og ungdomsliv, hvor børn og unge med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder ud fra egne ressourcer udvikler livsstrategier, som sigter mod inklusion i det almindelige fællesskab med ligestillede muligheder for uddannelse, netværk, beskæftigelse og et godt børne-, ungdoms- og voksenliv.

Vi arbejder systemisk og med veldokumenterede pædagogiske metoder.

Vi tilstræber at skabe overblik og genkendelighed ved hjælp af struktur. Det kan være i form af konkret vejledning, organisering og tydelighed. Strukturen kan støttes for eksempel af piktogrammer, symboler, skriftlig information og andre visuelle værktøjer.

Vi arbejder med handling, som skaber forvandling! Vi arbejder for at alle børn skal kunne udvikle deres potentiale. Vi tilpasser praksis til det enkelte barn, således alle får mulighed for at deltage på deres niveau. Vi har altid børnenes ressourcer i fokus, have blik for at barnet ikke er sin diagnose, men har sine egne superkræfter, som vi skal understøtte, kommer frem.

Vi søger en lærer som har specialpædagogisk erfaring og vægter sin faglighed højt. Vi ønsker en lærer som har en nytænkende, anderledes og måske skæv måde at tænke undervisning, udvikling og trivsel på – en lærer der ser muligheder frem for begrænsninger og elsker at finde løsninger i hverdagen.

Som lærer hos os skal du have et stort hjerte for specialområdet og indgå i et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde.

Dine kompetencer:

Vi søger en lærer som har specialpædagogisk erfaring og vægter sin faglighed højt.

De kompetencer vi søger hos vores nye kolleger er:

  • høj lærerfaglighed
  • Evt. linjefag i dansk indskoling, musik, billedkunst, engelsk
  • erfaring med autisme
  • interesse for at arbejde med ASK (alternativ, supplerende, kommunikation)
  • gode samarbejdsevner og evne til at kunne indgå i et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
  • besidder et ressourcesyn på børn og forældre
  • styrke i relations arbejdet med børn og voksne

Du skal desuden:

  • være robust, struktureret og tålmodig
  • have et positivt menneskesyn og børnesyn
  • være omstillingsparat og fleksibel i din opgaveløsning
  • være god til at formulere dig både mundtligt og på skrift
  • Have en god humoristisk sans
  • kunne udvise ro og omsorg for børn og forældre

Link til skolens hjemmeside: https://sct-jacobi-skole-og-dagtilbud.dk/

Ansøgning sendes online. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.

For yderligere information kontakt afdelingsleder Heidi Rask Vinther Nielsen 23612497 eller skoleleder Toke Knudsmark 21315073.

Ansøgningsfrist 21. maj 2025. Ansættelsessamtaler afholdes d. 26.-27. maj 2025.

business_centerHøj løn

Lærer søges til 10iCampus Varde

apartmentVarde KommuneplaceVarde
10iCampus en skole, der er kendt for at flytte unge mennesker både fagligt, socialt og menneskeligt på et år. På 10iCampus søger vi en lærer, der er fagligt dygtig og som gennem engagement, klasseledelse og tydelighed vil være med til at sætte...
local_fire_departmentHaster

Indkøber

apartmentRandstadplaceEsbjerg, 17 km fra Varde
for at lære nyt.- Har en god forståelse for samarbejde og kommunikation – både med leverandører og interne teams.- Har erfaring med IT-systemer, gerne ERP-systemer som Navision, men vigtigst er, at du hurtigt kan lære nye systemer.- Har en forståelse...
apartmentEsbjerg RealskoleplaceEsbjerg, 17 km fra Varde
Er du passioneret omkring det tyske sprog og samtidig en stærk relationsskaber? Så er det sikkert dig, vi leder efter! Om stillingen Vi søger en fagligt velfunderet lærer med kompetencer i tysk – og har du samtidig styr på engelsk eller matematik...