Er du vores nye kollega? Søger du nye udfordringer som lægesekretær i praksis?
Lægerne Skrågade 13 søger pr. 01.06.25 eller før en lægesekretær på 30 timer.
Vi er et større lægehus med 3 faste læger, 2-3 uddannelseslæger, 2 sygeplejersker, 4 lægesekretærer. Vi har ca. 5400 patienter tilknyttet klinikken.
Vi kan tilbyde et spændende og afvekslende job på en arbejdsplads med god stemning, høj faglighed og godt arbejdsmiljø.Der er et godt teamwork, hvor vi hjælper hinanden, og der er mulighed for indflydelse på hverdagen og organisering af arbejdsopgaverne.
Der er mulighed for både intern undervisning og kurser eksternt.
Du vil indgå i et meget kompetent sekretærteam og kommer til at arbejde tæt sammen med læger og sygeplejersker.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af:
- Telefonvisitation og betjening af patienter ved skranken.
- Tids- og medicinbestilling
- Skriveopgaver
- Praktiske sekretæropgaver
- Blodprøvetagning, EKG, urinundersøgelser, spirometri mv.
- Forberedelse til årskontroller med selvstændig patientkontakt.
Vi søger en uddannet lægesekretær med gode sekretærmæssige kompetencer. Du behøver ikke at have erfaring med blodprøvetagning, spirometri, EKG mv., men vi forventer, at du har mod på det og lyst til at lære det, og du vil få grundig oplæring deri.
Vi søger en lægesekretær, gerne med erfaring fra almen praksis, som i en travl hverdag kan bevare roen og det gode humør, og som har mod på en faglig udfordring i almen praksis.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning (max 1 side) inkl. CV (max 1 side) skal være os i hænde senest d. 11.04.25 og samtaler forventes afholdt onsdag i uge 17.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretær Sanne Filholm på tlf.: 3036 4625 (gerne efter kl. 13).Ansøgningen sendes til: sekretaer.skraagade13@gmail.com
Med venlig hilsen
Lægerne Skrågade 13, 9400 Nørresundby