[ref. n73473318] Handicap Midt søger engageret socialpædagog til barselsvikariat - Viborg

apartmentBostederne Handicap Midt placeViborg calendar_month 

Vi er et team på fem medarbejdere, der prioriterer samarbejdet og faglighed højt. Vi gør en dyd ud af såvel relationsarbejdet med borgerne som vores kollegiale sparring.

Hvis det matcher med dine værdier, er du måske den pædagog, vi søger til Handicap Midt Team Vesterbrogade.

På nuværende tidspunkt arbejder vi fra kl. 7-22 mandag til fredag og fra 9-21 i weekenderne. Du skal forvente at arbejde både morgen- og aftenvagter. Vi arbejder hver 3. weekend.

Om Handicap Midt

I Bofællesskabet Vestbrogade bor der 14 voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Borgerne bor i et opgangsfællesskab fordelt på tre etager. Udover borgernes egne lejligheder rummer huset en fælleslejlighed, der indbyder til socialt samvær og spisning.

Borgerne er i daglig beskæftigelse på et aktivitets- og samværstilbud eller i beskyttet beskæftigelse. Vores primære opgaver er at støtte og motivere borgerne til at mestre deres liv og hverdagens praktiske opgaver.

Vi arbejder både med at støtte, udvikle og vedligeholde borgerens fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Vi arbejder med KRAP som metode for at skabe de bedste betingelser for borgerne, så de kan leve det liv, de ønsker. Som medarbejder skal du være indstillet på at guide og vejlede borgerne i alle livets aspekter.

Vi har fokus på borgernes selv- og medbestemmelse, både i forhold til det at bo i et bofællesskab og i eget hjem. Vi arbejder også med LA2U, autismepædagogik og neuropædagogik og har også et stærkt sundhedsfagligt perspektiv.

Om dig

Som kollega hos os skal du kunne arbejde tværfagligt, da vores borgere har en stor kontaktflade med andre faggrupper og deres pårørende. Personalegruppen består af fire pædagoger og en social- og sundhedsassistent. Vi søger en kollega, som tør tage ansvar for opgaverne, og som kan arbejde både selvstændigt og være en del af et tæt samarbejde.

Vores forventninger til dig
  • du er uddannet pædagog
  • du har en åben tilgang til jobbet og opgaverne
  • du er fleksibel og mødestabil
  • du må gerne have erfaring med Nexus, KRAP, LA2U, neuropædagogik, autismepædagogik og sundhedsfremme
  • du kan tænke kreativt ved udfordringer
  • du tager ansvar og trives med at navigere i etiske problemstillinger
  • du bidrager til faglig drøftelse og er loyal overfor beslutningerne
  • du kan se og møde borgeren, hvor borgeren er
  • du respekterer borgernes ønsker – vi arbejder i deres hjem og med deres liv
  • du er omstillingsparat
  • du har gode kommunikationsevner mundtligt og skriftligt.
Vi tilbyder
  • en høj arbejdsmoral blandt kollegaerne
  • kvalificeret onboarding og sparring fra kollegaer med flere års erfaring
  • et lille team på fem medarbejdere og en pædagogstuderende
  • mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne
  • ledelse tæt på
  • medansvar
  • fleksibilitet til at få arbejdsplanen til at gå op i forhold til hinandens ønsker og behov
  • masser af godt humør, sammenhold og snak med dine kollegaer.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Ved påtænkt ansættelse, indhentes straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Ønsker du ansættelse på et lavere timetal, skal du skrive det i ansøgningen.

Krav: Kørekort til bil (B).

Tiltrædelse: den 15. januar, 2024.

Samtaler

Samtaler forventes at blive afholdt den 22. november.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Sørensen, afdelingsleder, på telefon 21 67 27 81.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentBotilbuddet Guldblommevej 14 og 16placeViborg
Socialpædagog søges til Botilbuddet Guldblommevej 14-16 Brænder du for socialpsykiatrien, og trives du på en arbejdsplads i udvikling, så har vi den perfekte stilling til dig. Vi søger en socialpædagog til blandede vagter, med arbejde hver...
apartmentForsorgshjemmet Mille ApSplaceAars, 40 km fra Viborg
Har du erfaring inden for arbejdet med hjemløshed og misbrug, og brænder du for at gøre en forskel? Så er vi måske din næste arbejdsplads! Vi søger to socialpædagoger med erfaring i hjemløshed og misbrug. Det vil være en fordel...
apartmentRegion MidtjyllandplaceViborg
Om stillingen: Du vil blive ansat som kontaktpædagog i et af vores to huse og vil sammen med en kollega, have det primære ansvar for to beboere. Du vil indgå i et team af ca. otte socialpædagoger, omkring den specialpædagogiske behandling af op til otte beboere...