OneMed søger barselsvikar til vores interne salgssupportteam -med mulighed for fastansættelse for rette vedkommende

apartmentOneMed A/S placeAarhus calendar_month 

Hvem er vi

OneMed er en af Danmarks førende distributører af medicinsk udstyr til sundhedssektoren, og vi arbejder målrettet på at levere innovative og bæredygtige løsninger, der skaber værdi for vores kunder og samarbejdspartnere. Vi har et stærkt netværk af leverandører og arbejder hver dag for at forbedre sundheden og livskvaliteten for patienter i Danmark.
Vi tilbyder nu en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed i vækst, hvor du kan gøre en reel forskel. Vi bor i et nyt CO²- neutralt domicil med tilhørende lagerfaciliteter i Søften, tæt på motorvejen ved Århus N. En af vores gode kolleger er i lykkelige omstændigheder og derfor søger vi hendes barselsvikar.

Der er tale om en fuldtidsstilling og med forventet start 1/6 2025 eller hurtigst derefter. Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset til April 2026.

Primære ansvarsområder

Vi søger en engageret og dygtig salgssupporter, der brænder for at supportere interne og eksterne kunder. Du bliver en del af et lille men vigtigt salgssupportteam.

Ikke to dage er ens og dine opgaver bliver mangeartede; lige fra håndtering af spørgsmål fra kunder, på konkrete produkter til ordre ekspedition, udarbejdelse af statistikker til kunder, support af vores Key Account Managers og salgschef, samt ansvar for materialer til brug for udstillinger og messer.

Har du en sundhedsfaglig baggrund vil det være et plus.

Du vil komme til at arbejde med vores ERP system, Jeeves, vores E-bevillingssystem, GUIDE samt systemet E-track til besvarelse af kundehenvendelser. Desuden skal du kunne anvende Microsoft Office pakken på et godt niveau, herunder både Word, Excel og PowerPoint.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Key Account Managers og kundeservice, og får ligeledes berøringsflade med indkøbsdisponenter og Category Managers.

Ansvarsområder i salgssupportteamet
  • Besvarelse af kundehenvendelser til OneMed
  • Support af kundeservice ift. produkter og alternative produkter samt priser
  • Support af vores KAM-teams og eksterne kunder, med eksempelvis statistikker, produktspørgsmål, tilbudsudarbejdelse m.v.
  • Reklamationshåndtering
  • Deltage på salgsmøder når relevant
  • Styre vores udstillingskalender og feriekalender
  • Klargøre til messer, konferencer og andre brancheevents
  • Ad hoc-opgaver for KAM-teams og salgschef
  • Deltage i interne optimering projekter
Kvalifikationer
  • Erfaring fra kundeservice funktion eller salgssupport er et krav
  • Sundhedsfaglig baggrund er en fordel
  • Du anvender de beskrevne software i dag – eller er hurtig til at tillære dig nyt
  • Du er rutineret bruger af Microsoft Office pakken, både Word, Excel og PowerPoint
  • Flydende i dansk og gerne engelsk, mundtligt såvel som skriftligt
  • Du kan arbejde selvstændigt og trives i en hverdag, hvor tingene indimellem kan gå lidt stærkt

Om dig

Du har en solid baggrund indenfor kundesupportfunktionen. Måske arbejder du som salgssupporter i dag, eller har været i forreste række med kundehåndtering i anden sammenhæng. Du er kundefokuseret og sætter en ære i at levere kundeservice på et højt niveau.

Du har ”orden i penalhuset”, både fordi vi arbejder med personfølsom data, hvorfor compliance på en lang række områder er et must for virksomheden, men også fordi vi ønsker at levere høj standard generelt.

Vi tilbyder
  • Stor kontaktflade internt og eksternt
  • En spændende og alsidig rolle i en virksomhed der har stor indflydelse på sundhedssektoren, og et stærkt engagement i bæredygtighed
  • En dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for at udvikle dig
  • Frihed under ansvar
  • Flex-tid (med fix-tid mellem kl. 9-15)
  • Et team af kvalificerede og erfarne kolleger
  • Oplæring efter behov – din succes i rollen er vores succes

Du bliver en del af et salgssupportteam bestående af 3 kolleger. Du kommer til at referere til vores salgschef indenfor B-t-G.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV, eller motiveret CV via ansøgningsknappen senest den 22/4. Vi ser frem til at høre fra dig!

Lidt mere om os

OneMed A/S er en del af svenske Asker Healthcare Group. Asker opbygger og opkøber førende virksomheder inden for medicinsk udstyr og services i Europa. Som en del af Asker Healthcare Group er det vores vision at bidrage til at være den førende sundhedskoncern i Europa inden for medicinske udstyr.

Gruppen er til stede i 17 lande, består p.t. af mere end 50 virksomheder og 4.500 ansatte, der støtter sundhedsudbydere og patienter med at forbedre patientresultater, reducere de samlede omkostninger til behandling og sikre en bæredygtig værdikæde.

Asker Healthcare Group har hovedkontor i Stockholm i Sverige og har en årlig omsætning på SEK 13 milliarder. I Danmark ejer Asker Healthcare Group virksomhederne OneMed A/S, ZiboCare A/S, Mobilex A/S og Wolturnus A/S.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentVoldumcentretplaceHadsten, 22 km fra Aarhus
Da en af vores medarbejdere er gået på barsel, søger vi en kollega til Voldum Plejecenter den 1. juni 2025. Er du fagligt dygtig, har hjertet på rette sted og trives med at veksle mellem selvstændige opgaver og indgå i fælles opgavefordeling på...
apartmentAarhus KommuneplaceLystrup, 9 km fra Aarhus
Vi søger en barselsvikar for en skolepædagog som brænder for fritidspædagogik og som samtidig har lyst og mod på at indgå understøttende i undervisningen på kommende 1. årgang. Skolerne i Elev og Hårup skole ligger i den nordlige del af Århus...
apartmentDen Fri HestehaveskoleplaceGalten, 18 km fra Aarhus
Kunne du tænke dig at blive en vigtig del af et stærkt hold på en levende friskole? To af vores dygtige lærere skal på barsel, og derfor leder vi efter to vikarer; én barselsvikar i et helt skoleår til dansk på mellemtrinnet med delt...