Er du klar til at skabe trygge og udviklende børnemiljøer i vores vuggestue?
Vi søger en engageret og dygtig pædagog til vores vuggestue. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Vi søger dig, som er modig nok til at afprøve nye metoder i praksis, har et godt overblik og stærke kommunikations- og samarbejdsevner. Hvis du trives i en varieret hverdag, hvor børnene viser vejen, og du samtidig kan skabe en tydelig retning i samarbejde med dine kollegaer, så læs videre herunder!
Om os
Børnehuset Villa Himmelblå består af 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Vores ambition er at være en vuggestue og børnehave, hvor vi ser børnene, hvor de er, og derfra guider og vejleder dem på den bedste måde, vi kan. Alle børn er forskellige og har forskellige forudsætninger, derfor ved vi, at for at vores børnegruppe kan lære og udvikle sig bedst muligt, skal vi se dem, hvor de er.
Vi bestræber os på, at alle oplever vores hus som et levende, lærende og omsorgsfuldt miljø både for børn, forældre og personale. Vi har en vision i Villa Himmelblå, og for at understøtte den vision har vi følgende børnesyn: Børn er selvstændige individer, der aktivt bidrager til egen udvikling via relationer og krav til omgivelserne.Børn afspejler det samfund, de lever i, de sociale relationer de indgår i og de krav, der stilles til dem. Børn har brug for tæt følelsesmæssig relation til voksne og de har brug for aktivt samvær med positiv interesse fra andre mennesker for at udvikle sig.
Det enkelte barn er unikt og har krav på at blive mødt med respekt for sin person og baggrund. Børn har iboende en lyst til at lære og udforske verden, men udviklingshastigheden varierer fra barn til barn.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med engagerede og støttende kollegaer, fleksible arbejdstider og mulighed for at præge din egen arbejdsdag. Vi værdsætter og fejrer hinandens succeser og milepæle.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte- At følge børnenes spor og understøtte deres udvikling.
- Skabe trygge rammer for børn i Villa Himmelblå.
- At arbejde ud fra den nye styrkede læreplan samt kvalitetsguiden (udviklet i Lyngby/Taarbæk)
- Planlægge lege- og læringsmiljøer, der fremmer børns udvikling
- Organisere projekter baseret på børns idéer og interesser
- At samarbejde tæt med leder, kollegaer og forældre.
- Har en relevant pædagogisk uddannelse.
- Har erfaring med pædagogisk arbejde i en vuggestue og/eller børnehave.
- Er engageret og brænder for børns udvikling.
- Er god til at samarbejde og kommunikere.
- Kan arbejde ud fra vores værdier om nærvær, tryghed og udvikling.
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede og støttende kollegaer.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for at præge din egen arbejdsdag.
- En arbejdsplads hvor vi følger børnenes spor og arbejder ud fra den nye styrkede læreplan samt kvalitetsguiden.
- Et værdibaseret miljø, hvor nærvær, tryghed og udvikling er i fokus.
- Vi værdsætter og fejrer hinandens succeser og milepæle.
Nyuddannede vil også komme i betragtning.
Vi afholder samtaler løbende – så skynd dig at ansøge, hvis du ønsker at blive en del af vores dejlige børnehus.
Jobbet er med start 15. april eller hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål
eller vil komme og se vores dejlige hus, kan du kontakte Daglige leder Bettina Manley Pedersen på telefon 21 45 32 37 / mail bettp@ltk.dk eller Souschef Thine Holm på telefon 20 59 82 13 / mail thiho@ltk.dk.
Frist- marts 2025.
Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.