Fastholdelseskonsulent til Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser, Jobcenter Aarhus

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 

Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser søger en fastholdelseskonsulent til at varetage faglige og lovgivningsmæssige opgaver på fleksjobområdet. Stillingen er på 37 timer om ugen og er en fast stilling.

Centret er en del af Jobcenter Aarhus i magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). Vi er i alt 140 medarbejdere, der arbejder med beskæftigelses- og virksomhedsrettede indsatser for alle fleksjobvisiterede i Aarhus Kommune – både ledige og ansatte i fleksjob.

Centret varetager også særlige virksomhedsindsatser, der arbejder på tværs af forskellige forsørgelsesmålgrupper.

Vi har et tæt samarbejde med det aarhusianske erhvervsliv, hvor vi understøtter virksomheder i rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Vi har ligeledes et stærkt jobfokus og arbejder målrettet på at motivere og opkvalificere de ledige, så de hurtigst muligt kommer i job og bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Vi støtter borgeren i at deltage aktivt og tage medansvar for sin jobsøgning. Vores tror på, at en tidlig og individuelt tilpasset indsats er afgørende for at opnå selvforsørgelse.

Om jobbet

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor du som fastholdelseskonsulent har fokus på at sikre en sammenhængende indsats for borgere og virksomheder med henblik på at fastholde borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet.

Borgere ansat i fleksjob har ofte komplekse problemstillinger, der skal tages højde for i opfølgningsopgaven. Det kan være både fysiske og psykiske skånehensyn, som jobfunktionen på virksomhederne skal kunne rumme.

I samarbejdet med virksomhederne er det vigtigt, at du yder en høj service og arbejder proaktivt i forhold til deres rekrutteringsbehov.

Det primære lovområde er omsætning af Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik og Lov om Aktiv Socialpolitik.

Fastholdelseskonsulentens arbejdsopgaver
  • Stå til rådighed for sparring med arbejdsgiver og den fleksjobansatte med henblik på fastholdelse
  • Dialog med arbejdsgivere om rekrutteringsbehov og potentielle job- eller praktikåbninger
  • Hente jobåbninger hjem til Fleksjobavisen
  • Møder på virksomheder med arbejdsgivere og den fleksjobansatte, hvor der er behov for det
  • Servicere og skabe gode samarbejdsrelationer med virksomhederne
  • Opdyrke nye jobåbninger til ledige fleksjobvisiterede borgere
  • Afholde 2½-års og 4½-års lovpligtige opfølgninger med de fleksjobansatte
  • At vurdere muligheder for progression i fleksjobbet i samarbejde med borger og arbejdsgiver
  • Behandling af ansøgninger om hjælpemidler m.m.
  • Telefonisk råd og vejledning til virksomheder og fleksjobansatte
  • Administrative myndighedsopgaver og journalisering af borger- og virksomhedssamarbejdet
  • Samarbejde med jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og andre samarbejdspartnere
  • Deltagelse i afholdelse af jobklub for ledige fleksjobvisiterede
Din profil
  • Har erfaring som fastholdelseskonsulent eller virksomhedskonsulent, og gerne på fleksjobområdet
  • Har et stort engagement i forhold til at øge virksomhedernes kendskab til fleksjob
  • Har en socialrådgiver/socialformidler uddannelse eller anden relevant uddannelsesbaggrund
  • Kender til arbejdsmarkedet og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft
Vi lægger desuden vægt på, at du som person
  • Har en god social forståelse, empati og menneske kendskab
  • Kan håndtere at samarbejde med borgere, der har psykiske og fysiske skånehensyn
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig være en god teamplayer
  • Har personlig gennemslagskraft og gode formidlingsevner i både skrift og tale
  • Har let ved og kan systematisere administrativt arbejde
  • Har mod på og lyst til at arbejde i et fagligt miljø i løbende udvikling
  • Kan skabe overblik og arbejde resultatorienteret
  • Er indstillet på løbende at tilegne dig viden om ny lovgivning, ændrede administrative arbejdsgange og ændringer i IT-systemer
  • Forstår betydningen af at være ansat i en politisk styret organisation, og indgå åbent i kontinuerlige forandringsprocesser

Derfor skal du vælge os

Vi er en spændende arbejdsplads i en af landets største kommuner, som har mod på at udfordre og tænke nyt. Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i en organisation under stadig forandring.

Du bliver en del af et stærkt kollegaskab, med fleksible arbejdsvilkår og mange spændende arbejdsopgaver. Vi har en travl hverdag, hvor der samtidigt er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er ambitiøse, fleksible og alle hjælper, når det brænder på.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende forhåndsaftale mellem DS og HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.”

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Lene Winneche på telefon 29 20 87 49.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 23.04 2025
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag den 25.04.2025

Tiltrædelse: Senest den 1. juni 2025.

Om Job og Virksomhedsservice

Jobcenter Aarhus, Job og Virksomhedsservice er ét af seks driftsområder i Aarhus Kommunes Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi består af tre centre, hvoraf to er placeret i Værkmestergade og ét på Silkeborgvej. Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.

Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik på vores hjemmeside:

https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål.

Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
  1. 04-2025
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser søger snarest 1 jobpædagog 37 timer/ugentligt. Der er tale om tidsbegrænset ansættelse frem til den 31. december 2025. Centeret er en del af Driftsområdet Job & Virksomhedsservice - Jobcenter...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser søger en virksomhedskonsulent til fleksjobområdet. Stillingen er på 37 timer om ugen og er en fast stilling. Centret er en del af Jobcenter Aarhus i magistratsafdelingen for Sociale Forhold...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser søger en afdelingsleder, der kan drive og udvikle indsatser for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Centret er en del af Jobcenter Aarhus, som er Danmarks næststørste jobcenter...