Pædagogmedhjælper til Spiloppen Børnehus
Vi søger en pædagogmedhjælper til Spiloppen Børnehus. Stillingen er på 35 timer ugentlig og med tiltrædelse 1. januar 2025.
Om osVi er en velfungerende vuggestue med 48 børn i alderen 0 – 2,10 år fordelt på fire stuer.
Spiloppen Børnehus består af daglig pædagogisk leder, 8 pædagoger, 4 pædagogiske assistenter, 4 pædagogmedhjælpere, 2 køkkenassistenter samt en altmuligmand.
Spiloppen Børnehus er et børnehus med stort fokus på kerneopgaven i alle dagligdagens opgaver og overgange. Vi har gode læringsmiljøer og inddrager hele huset.
Vi er en del af Børneinstitution Bolbro-Højstrup, som ud over Spiloppen består af Solskrænten, Haustruphave, Lille Højstrup, Regnbuen, Bolbro Børnehus, KFUM og Hjertegården.
Vores værdigrundlag er et inkluderende menneskesyn.
”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”. (Pippi Langstrømpe citat)
VI VIL – VI TØR – VI GØR
Vi arbejder ud fra en pædagogiske praksis, som tager udgangspunkt i, at alle børn og forældre gør det bedste, de kan. Vi ser det enkelte barns behov og arbejder med barnets potentialer og anviser barnet handlemuligheder, det endnu ikke mestrer.
Vi har:
- et børnehus, hvor fagligheden er høj og i stadig udvikling, og hvor vi ved, at det er os voksne, der har ansvaret for børnenes trivsel, udvikling og læring
- et hus, der vægter faglig refleksion bl.a. gennem vores fastlagte ugentlige møder: Stuemøder PUF- møder (Pædagogisk Udviklende Forum)
- en atmosfære, som er præget af nærvær og omsorg, hvor det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået hver dag
- en klar struktur, hvor de voksne hver dag arbejder i læringsgrupper med en lille gruppe børn
- en fælles faglig forståelse for, at børn er mere ens end forskellige, og at vi skal justere os for at skabe de bedste vilkår for de enkelte børn og børnegruppen
- et årshjul med bl.a. 4 årlige P-møder i huset, 3 årlige fælles P-møder og 2 årlige uddannelsesdage i Institutionsregi
Om dig
Vi mangler en pædagogmedhjælper, som har et stort engagement og lyst til at skabe daglig udvikling, trivsel og læring for børnene sammen med pædagogerne.
Du skal:
- tage børneperspektivet og følge børnenes initiativer
- understøtte børns leg og være rollemodel i legen
- hver dag skabe trygge og nærværende læringsmiljøer
- arbejde i mindre læringsgrupper
- bidrage til et positivt og fagligt aktivt arbejdsmiljø
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Eva Buchardt på 24 85 36 24.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er søndag den 3. november 2024. Vi afholder samtaler torsdag den 7. november 2024.